Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Esbjerg, 28/01/2025 - 11:14

Politiet affyrede varselsskud efter trusler fra 54-årig

Beboer på Sportsvej i Esbjerg blev mandag anholdt, da politiet mente, at beboeren var i besiddelse af våben.

Af: /ritzau/

En patrulje fra Syd- og Sønderjyllands Politi affyrede mandag aften et varselsskud, da en 54-årig beboer i en lejlighed i Esbjerg truede med at skyde betjentene og rakte ud efter et våben.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse tirsdag formiddag.

Betjentene var på Sportsvej i Esbjerg i forbindelse med en politiforretning.

Her blev de truet af den 54-årige. Politiet vurderede, at manden var i besiddelse af et ægte våben, og derfor blev ejendommens beboere evakueret.

Efterfølgende rakte beboeren ud efter våbnet. Da råbte politiet ham an, men han reagerede ikke, og politiet affyrede derfor et varselsskud.

Der var ingen, der kom til skade, og den 54-årige blev anholdt.

Det viste sig efterfølgende, at manden ikke var i besiddelse af et ægte våben, men at der var tale om en hardballpistol.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek