Offeret i den seneste sag mod Marius Borg Høiby, der er blevet sigtet for voldtægt, kender ham ikke personligt.

Det fortæller kvindens bistandsadvokat til den norske avis VG.

- Hun er ikke en del af miljøet omkring Høiby. Hun kender ham ikke, siger bistandsadvokaten, Hege Salomon.

Kvinden er i 20'erne og har det svært, fortæller advokaten videre.

Marius Borg Høiby, der er søn af Norges kronprinsesse Mette-Marit, blev anholdt sent mandag aften og sigtet for voldtægt.

Konkret har han ifølge norsk politi udsat offeret for et seksuelt overgreb på et tidspunkt, hvor hun var bevidstløs eller af andre grunde ude af stand til at modsættes sig forholdet.

Der skal være tale om et andet seksuelt forhold end samleje.

Marius Borg Høiby nægter sig skyldig, oplyser hans advokat, Øyvind Bratlien, til VG.

Til det norske nyhedsbureau NTB oplyser kvindens bistandsadvokat, at offeret ikke ønsker at kommentere sagen.

- Hun ønsker ikke at kommentere sagen. Hun har ikke henvendt sig til offentligheden, siger Hege Salomon til NTB.

Ifølge advokaten er efterforskningen iværksat på politiets eget initiativ.

- Men hun har valgt at samarbejde. Hun har det svært, siger Hege Salomon.

Marius Borg Høiby blev anholdt mandag klokken 23.12 og sidder i en arrest i Oslo. Der er mandag formiddag endnu ikke taget stilling til, om han skal fremstilles i grundlovsforhør, og hvornår det i så fald sker.

Marius Borg Høiby er i forvejen sigtet for blandt andet mishandling af tre tidligere kærester og for drabstrusler mod en mand.

I den ene sag er sigtelsen mod ham netop blevet skærpet. Tidligere var han sigtet for vold, men nu lyder sigtelsen altså på mishandling.

Han er blevet anholdt to gange tidligere - både 4. august og 13. september - og har erkendt vold i én sag og drabstruslerne mod en mand.

Han nægter sig skyldig i de to øvrige sager om mishandling.

Da Høiby blev anholdt mandag, befandt han sig i en bil sammen med offeret i den sag, der førte til anholdelsen 4. august, oplyser politiet ifølge NTB.

/ritzau/

Marius Borg Høiby, der er søn af Norges kronprinsesse Mette-Marit, er blevet anholdt og sigtet for voldtægt.

Det oplyser norsk politi i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet NTB.

Ifølge sigtelsen har 27-årige Marius Borg Høiby haft seksuel omgang med en person, der var bevidstløs eller af andre årsager ikke kunne gøre modstand.

Der er ifølge politiet tale om et andet seksuelt forhold end samleje, men det betragtes altså som voldtægt.

- Politiet har udvidet sigtelsen mod Marius Borg Høiby.

- Sigtelsen er udvidet til også at gælde et forhold for overtrædelse af straffelovens paragraf 291 b, som gælder seksuel omgang med nogen, som er bevidstløs eller af andre grunde er ude af stand til at modsætte sig handlingen, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Høiby blev anholdt mandag aften klokken 23.12.

Han nægter sig skyldig, men samarbejder med politiet, oplyser hans advokat, Øyvind Bratlien, til den norske avis VG.

Kvindens bistandsadvokat, Hege Salomon, fortæller til avisen, at offeret ikke er en del af miljøet omkring Marius Borg Høiby, og at hun ikke kender ham. Kvinden er i 20'erne.

Kronprinsesse Mette-Marits søn efterforskes i forvejen for flere andre forhold og har tidligere været anholdt.

Således blev han anholdt 4. august i Oslo og sigtet for vold mod sin daværende kæreste. Siden er han også blevet sigtet for vold begået mod to andre kvinder, som han tidligere har været i forhold med.

Ud over at sigte Høiby for voldtægt i den seneste sag, har politiet skærpet sigtelsen i sagen fra august om vold mod Høibys daværende kæreste.

I stedet for vold sigtes han for mishandling i nære relationer, skriver NTB. Derudover sigtes han for at have brudt et forbud mod at opsøge offeret i sagen og for at have kørt uden gyldigt kørekort.

Høiby sigtes også for mishandling af kvinderne i de to andre sager og for drabstrusler mod en mand.

Ifølge NTB befandt Høiby sig i en bil med én af forurettede fra en af de andre sager, da han mandag aften blev anholdt.

Marius Borg Høiby er søn af kronprinsesse Mette-Marit, men er ikke formelt en del af det norske kongehus. Det skyldes, at han blev født, før Mette-Marit blev gift med kronprins Haakon.

/ritzau/

Ris har et naturligt indhold af stoffet arsen, som i større mængder kan være kræftfremkaldende. Du kan reducere mængden af arsen i ris på følgende måder:

* Skyl risene godt, inden du laver mad med dem.

* Lad risene stå i blød i koldt vand et par timer i køleskabet, eller hæld kogende vand over risene, og lad dem stå i blød i 15-30 minutter.

* Du kan også koge risene i for meget vand, ligesom når du koger pasta. Lige inden risene er kogt færdige, hælder du vandet fra og lader gryden stå med låg på i nogle minutter. Du behøver ikke både at sætte ris i blød og koge dem i for meget vand.

* Laver du risengrød ofte, kan du iblødsætte grødrisene i et par timer i køleskabet inden tilberedning.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Ved den sødeste grød kan du tro, at resterne af risengrøden kan blive til et væld af andre sager end de klassiske klatkager.

Her får du tre delikate bud fra Grød-stifter Lasse Skjønning Andersen samt kok og køkkenchef Thomas Thorius.

1) Sprøde vafler.

Anbefalingen fra Lasse Skjønning Andersen, der er stifter af og direktør for restaurant- og produktkæden Grød, er, at du bruger resterne fra risengrøden til at kreere vafler.

- Ungerne herhjemme er glade for den tykke belgiske vaffel. Den får nærmest en risengrødsagtig konsistens indeni - fluffy og blød - mens den udenpå er dejligt sprød. Det er sindssygt lækkert, siger han.

Vaflerne laves langt hen ad vejen på samme måde, som når du laver klatkager, hvor grødresterne blandes med æg, mel og mælk. Lasse Skjønning Andersens vaffeldej består som regel af 50 procent grød.

Og i stedet for at smide blandingen på panden, hælder du den altså blot i et vaffeljern.

2) Glutenfri boller.

Risengrødsrester fungerer ligeledes godt som base for en glutenfri bolledej, mener Lasse Skjønning Andersen.

- Du laver den, fuldstændig som du ville lave en almindelig dej med gær og glutenfrit bagepulver, og så kan du erstatte hvedemelet med rismel eller havremel, eller hvad du synes er lækrest melblandingsmæssigt, siger han.

Ifølge ham får du det bedste resultat ved at lade risengrøden fylde maksimum halvdelen af dejen.

- Grøden bidrager med masser af stivelse og fungerer rigtig godt i moderate mængder, lyder det fra Lasse Skjønning Andersen.

3) Elegant nytårsdessert.

Er du klar på at eksperimentere endnu mere, har Thomas Thorius, der er kok og køkkenchef hos Jespers Torvekøkken og er specialiseret i at reducere madspild, et godt bud.

Han fryser selv risengrød ned som små kugler, som han senere dypper i hvid chokolade og serverer som pynt på små petit fours til kaffen.

- Du kan også bruge dem til at lave en sjov dessert til nytår, siger Thomas Thorius.

De små risengrødskugler laves for eksempel med en isske. Herefter lægges de på en bagepapirsbeklædt bakke, der forsigtigt sættes ind i fryseren. Her får de lov til at fryse sig faste til dagen efter.

- Derefter kan du dyppe dem i det, du nu har lyst til, såsom chokolade. Det kan også være kirsebærsovs.

- Jeg kan rigtig godt lide at forny opskrifterne på den måde - at give gamle smage nye fortællinger, siger køkkenchefen.

/ritzau fokus/