Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 24/09/2025 - 08:00

Kendis fik konens velsignelse til Vild med dans

Familien er i Glasgow, mens "Vild med dans" er i København. Så tidligere fodboldspiller Peter Løvenkrands kunne ikke bare sige ja uden at spørge familien først.

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix/Arkivfoto/Ritzau Scanpix

Af: Af Anders Villaume Vestergaard, Ritzau Fokus

- Jeg skal spørge min kone.

Det var den enkle, men klare tanke, der dukkede op i hovedet på den tidligere professionelle fodboldspiller Peter Løvenkrands, da han blev spurgt, om han ville deltage i årets udgave af det populære danseprogram "Vild med dans".

- Det skal du gøre!, lød det prompte fra Peter Løvenkrands' mangeårige hustru, Teresa Løvenkrands, der er stor fan af programmet, og som også følger de internationale udgaver.

Familien, der også tæller to døtre og hunden Kobe, bor til daglig i Skotland, hvor Peter Løvenkrands som aktiv satte støvleknopperne i græsset for fodboldklubben Glasgow Rangers, som han spillede for i seks år.

Men nu er han - hvis dommerne og seerne ellers er med ham - i København for at danse sig igennem bedste sendetid de næste mange fredage.

- Jeg har været hjemme i et par weekender hist og her, men nu hvor vi er så tæt på showstart, bliver jeg i Danmark. Så kommer familien her og ser med, fortæller han.

I mellemtiden ser Peter Løvenkrands frem til det familiære sammenhold, han har fået at vide, at man kan få ved at være en del af Danmarks modigste dansere.

- Jeg har hørt, at man på en måde får en ny familie, og det synes jeg, lyder megafedt, siger han og tilføjer:

- Det er jo lidt det samme som i fodboldverdenen, hvor man får nye mennesker omkring sig i omklædningsrummet.

Peter Løvenkrands troede, han kunne lidt dans - det kunne han ikke, fik han at vide af sine teenagedøtre inden afrejsen til Danmark.

Det må komme igennem træningen, konstaterer han. Og lige på den front er det en yderst hærdet herre, som danser Jenna Bagge får som partner i den sidste sæson af danseprogrammet.

Peter Løvenkrands har fortid som professionel fodboldspiller for storklubben FC Schalke 04 i den tyske Bundesliga, som er kendt for en hård træningskultur.

- Man trænede to gange om dagen, fortæller Peter Løvenkrands.

- Det var hårdt, og man skulle ud at løbe i skoven og sådan nogle ting.

Han mener, at hans karriere var god, men også at den havde været endnu bedre, hvis han havde kendt til fordelene ved hård fysisk træning tidligere.

Det har han taget med sig siden - og nu også til "Vild med dans".

- Jeg prøver stadig at holde mig i form, selv om jeg er glad for slik og sodavand, siger han.

- Jeg har taget det med at holde mig i gang med fra Tyskland og forsøger ikke at være alt for stiv i kroppen, som jeg har lidt problemer med nogle gange.

Efter tiden i det tyske tog Peter Løvenkrands til England for at tørne ud for de to traditionsklubber Newcastle United og Birmingham, inden han lagde støvlerne på hylden i 2014.

Siden har han været ungdomstræner i sin gamle klub Glasgow Rangers og Aalborg-klubben AaB, hvor han også var assistenttræner.

Fra sommeren 2021 og et år frem var han for første gang i karrieren cheftræner, da han stod i spidsen for divisionsklubben Fremad Amager.

Nu hedder træneren Jenna Bagge, og danseparret kan følges i sæson 22 af "Vild med dans", som får premiere fredag klokken 20 på TV 2.

/ritzau/

København, 26/09/2025 - 17:30

32-årig kvinde politianmelder Jonatan Spang efter overgrebsanklage

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

En kvinde har anklaget Jonatan Spang for at have begået et overgreb mod hende i 2009. Nu har hun anmeldt ham.

Den 32-årige kvinde, der har anklaget komiker og tv-vært Jonatan Spang for at have begået et overgreb mod hende i 2009, har valgt at politianmelde ham.

Det fortæller kvinden til Berlingske, som også har været i kontakt med hendes bistandsadvokat.

- Jeg har været i tvivl om at anmelde, fordi det skete for så mange år siden. Jeg troede, at sagen var forældet, men nu hvor jeg er blevet informeret om, at der ikke er nogen forældelsesfrist, føles det som det rigtige at gøre, siger kvinden, der udtaler sig anonymt.

Bistandsadvokat Helle Hald oplyser til Berlingske, at hun er i dialog med politiet om anmeldelsen.

Det kom tirsdag frem, at DR har valgt at stoppe samarbejdet med Jonatan Spang. Han er dermed færdig som vært på satireprogrammet "Tæt på sandheden".

Dagen efter fortalte komikeren selv i et opslag på Instagram, at han for år tilbage havde en "kortvarig intim relation" til en 15-årig pige.

Pressemedarbejderen David Birch oplyser på vegne af Jonatan Spang til Ritzau, at han ikke har nogen kommentarer til politianmeldelsen.

Spangs fyreseddel kom, efter at den i dag 32-årige kvinde havde kontaktet DR, hvor hun anklagede ham for at have begået et overgreb mod hende tilbage i 2009.

Til Berlingske har kvinden sagt, at hun kontaktede DR, efter at Jonatan Spang sidste år var begyndt at skrive til hende igen efter årrække uden nogen kontakt mellem dem.

Hun konfronterede ham med episoden fra den gang. Hans svar lød, at de havde oplevet situationen forskelligt.

Jonatan Spang skrev også i sit opslag onsdag, at han ikke kan genkende kvindens udlægning af hændelsen for 16 år siden.

Han tilføjede dog, at han burde have handlet mere ansvarligt dengang og aldrig have indledt en relation med "så ungt et menneske".

Dengang var Spang 31 år gammel og direktør på Nørrebro Teater.

I sit opslag kom han ikke nærmere ind på, hvad overgrebsanklagen bestod i, og han afviste via pressemedarbejderen David Birch at komme med yderligere kommentarer til Ritzau.

Den anonyme kvinde er omvendt gået i detaljer.

I en artikel udgivet af Berlingske onsdag fortalte hun, at hun og Jonatan Spang begyndte at skrive beskeder til hinanden, da hun gik i 9. klasse.

Hun mener, at han groomede hende.

Grooming består i, at en person opbygger et tillidsforhold til en mindreårig med det formål at begå seksuelle overgreb mod den mindreårige.

Relationen kulminerede ifølge kvinden i, at Spang inviterede hende hjem til sig. Derefter skal der være sket et seksuelt overgreb på en sofa, hvor han blandt andet tog kvælertag på hende, har kvinden fortalt Berlingske.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/09/2025 - 16:59

32-årig kvinde politianmelder Jonatan Spang efter overgrebsanklage

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

En kvinde har anklaget Jonatan Spang for at have begået et overgreb mod hende i 2009. Nu har hun anmeldt ham.

Den 32-årige kvinde, der har anklaget komiker og tv-vært Jonatan Spang for at have begået et overgreb mod hende i 2009, har valgt at politianmelde ham.

Det fortæller kvinden til Berlingske, som også har været i kontakt med hendes bistandsadvokat.

- Jeg har været i tvivl om at anmelde, fordi det skete for så mange år siden. Jeg troede, at sagen var forældet, men nu hvor jeg er blevet informeret om, at der ikke er nogen forældelsesfrist, føles det som det rigtige at gøre, siger kvinden, der udtaler sig anonymt.

Bistandsadvokat Helle Hald oplyser til Berlingske, at hun er i dialog med politiet om anmeldelsen.

Det kom tirsdag frem, at DR har valgt at stoppe samarbejdet med Jonatan Spang. Han er dermed færdig som vært på satireprogrammet "Tæt på sandheden".

Dagen efter fortalte komikeren selv i et opslag på Instagram, at han for år tilbage havde en "kortvarig intim relation" til en 15-årig pige.

Spangs fyreseddel kom, efter at den i dag 32-årige kvinde havde kontaktet DR, hvor hun anklagede ham for at have begået et overgreb mod hende tilbage i 2009.

Til Berlingske har kvinden sagt, at hun kontaktede DR, efter at Jonatan Spang sidste år var begyndt at skrive til hende igen efter årrække uden nogen kontakt mellem dem.

Hun konfronterede ham med episoden fra den gang. Hans svar lød, at de havde oplevet situationen forskelligt.

Jonatan Spang skrev også i sit opslag onsdag, at han ikke kan genkende kvindens udlægning af hændelsen for 16 år siden.

Han tilføjede dog, at han burde have handlet mere ansvarligt dengang og aldrig have indledt en relation med "så ungt et menneske".

Dengang var Spang 31 år gammel og direktør på Nørrebro Teater.

I sit opslag kom han ikke nærmere ind på, hvad overgrebsanklagen bestod i, og pressemedarbejderen David Birch oplyste til Ritzau på vegne af Spang, at han ikke havde yderligere kommentarer.

Den anonyme kvinde er omvendt gået i detaljer.

I en artikel udgivet af Berlingske onsdag fortalte hun, at hende og Jonatan Spang begyndte at skrive beskeder til hinanden, da hun gik i 9. klasse.

Hun mener, at han groomede hende.

Relationen kulminerede i, at han inviterede hende hjem til sig. Derefter skal der være sket et seksuelt overgreb, hvor han blandt andet tog kvælertag på hende på en sofa i komikerens lejlighed, har kvinden fortalt Berlingske.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 26/09/2025 - 10:00

FAKTA: Har du styr på din forskudsopgørelse?

* Hvis din løn har ændret sig i løbet af året, kan efteråret være et godt tidspunkt til at rette din forskudsopgørelse.

* På den måde undgår du at skulle betale en restskat, når året er gået.

* Find den seneste lønseddel frem, hvor der nederst er noteret, hvor meget du år til dato har tjent i løn før AM-bidrag.

* Noter tallet, og tillæg derefter dine forventede indtægter før AM-bidrag for resten af året.

* Samtidig bør du kort skimme resten af tallene på opgørelsen og vurdere, om noget skal rettes til, eksempelvis hvis du har fået længere til job, eller at dine renteudgifter har ændret sig i løbet af året.

Kilder: Skattestyrelsen og privatøkonom ved PFA Camilla Schjølin.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 26/09/2025 - 10:00

Få økonomernes smutveje til mere hygge og færre udgifter i oktober

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Undgå, at efterårsferien slår luften ud af budgettet, og brug samtidig ferien på at luge ud i abonnementer og andre faste udgifter, siger økonomer.

For rigtig mange byder oktober på ferie og kærkommen efterårshygge med familien.

Men en efterårsferie kan hurtigt blive en dyr fornøjelse, siger Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Sydbank.

- Du kan dog sagtens genfinde nogle af de gratis glæder, så du kan have nogle supergode fridage med dine børn, uden at du bliver ruineret, siger hun.

For en tur i Tivoli kan være dejlig, men det er jo ikke gratis, påpeger Ann Lehmann Erichsen.

- Det er det til gengæld, hvis man tager en tur på biblioteket og låner nogle bøger, siger hun.

Desuden har bibliotekerne andre gratis tilbud, fortsætter forbrugerøkonomen.

- Du kan også låne gratis lydbøger på eReolen, som I kan sidde og lytte til sammen. Og hvis man vil spare penge på en tur i biografen eller et dyrt streamingabonnement, kan man se gratis film på Filmstriben, som er bibliotekernes filmtilbud.

Hvis du vil lette yderligere på budgettet, kan du med fordel have i tankerne, at julen nærmer sig med hastige skridt, siger Ann Lehmann Erichsen.

- Det kan være en idé allerede nu at tage en snak med dem, du skal fejre højtiden sammen med, siger forbrugerøkonomen og fortsætter:

- I kan for eksempel lægge et loft over prisen på gaver og aftale, hvem der giver til hvem. Julegaverne er gode at have i baghovedet, hvis du leder efter gode tilbud i løbet af efteråret.

Sæsonen er også en kærkommen lejlighed til at give sin privatøkonomi et servicetjek, hvis du har lidt ekstra tid i ferien eller sætter dig med en kop te på en råkold aften, fortæller privatøkonom ved pensionsselskabet PFA Camilla Schjølin.

- Der kan være mange penge at enten spare eller tjene på at lave små justeringer i god tid inden årsskiftet, siger hun.

Hvis du ikke undervejs i år har tjekket, om dine faste udgifter til for eksempel forsikringer, forbrugsudgifter og abonnementer fortsat stemmer overens med budgettet fra starten af 2025, så er tiden kommet til at justere nu, lyder Camilla Schjølins råd.

- En gennemgang vil hurtigt vise, om den månedlige overførsel til budgetkontoen skal sættes lidt op eller ned, siger hun og uddyber:

- Der kan være udgifter, som man reelt ikke længere har gavn af, og derfor bør skære væk. Så det gamle ordsprog "hvad der er sparet, er tjent" holder stadig 100 procent i dag.

Camilla Schjølin peger desuden på, at mange i år har oplevet en reallønsfremgang.

Hun foreslår, at du kan bruge efteråret på at gennemgå dine lønsedler og se, hvor meget du får udbetalt månedligt nu i forhold til før.

- Overvej, om nogle af de penge skal flyttes til en opsparingskonto, inden du umærkeligt vænner dig til at have flere penge mellem hænderne. Pengene kan lægges til side og bruges på noget særligt frem for blot at indgå i det daglige budget, påpeger privatøkonomen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek