Statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, deltog lørdag i en debat på sikkerhedskonferencen i München om sikkerheden i Arktis.

Her fastslog begge regeringsledere, at de støtter op om Natos Arctic Sentry-mission, der blev besluttet på et Nato-forsvarsministermøde i denne uge.

- Det har vi bedt om i flere år, men der har været en idé om lavspænding, som lyder godt på papiret, men som virker desværre ikke i den verden, vi står i.

- Nu vil Nato være til stede i Arktis med Arctic Sentry. Det er godt, siger Mette Frederiksen.

En lignende melding kommer fra Jens-Frederik Nielsen. Han fastslår, at Grønland har erkendt, at der "ikke længere findes lavspændingsområder i verden".

Derfor støtter Grønland også Natos Arctic Sentry-mission.

- Vi er meget glade for, at Nato nu har lanceret Artic Sentry i regionen, siger Jens-Frederik Nielsen.

Han understreger, at russiske og kinesiske skibe endnu ikke kredser om Grønland, men situationen kan ændre sig i fremtiden i takt med klimaforandringerne.

Artic Sentry er tænkt som Natos langsigtede svar på den udfordring.

Men der er brug for, at Nato følger missionen op med konkrete styrkemål for alliancens tilstedeværelse i Arktis, mener Mette Frederiksen.

- For os er Arctic Sentry en meget god ting, men vi skal have Arktis reflekteret i Natos styrkemål.

- De nuværende styrkemål tager ikke højde for Arktis og det høje nord, siger Mette Frederiksen.

Natos styrkemål bliver opdateret hvert fjerde år. Sidste gang var i 2025. Derfor ventes det først at blive i 2029, at styrkemålene i næste runde kan inddrage konkrete mål for en styrket indsats i regionen.

- Derudover skal vi også have mål for industrien, fordi produktionen af militærudstyr til anvendelse i Arktis svarer ikke til behovet, siger Mette Frederiksen.

USA støtter også op om Nato-missionen som dermed bliver set som løsningen på de sikkerhedsbekymringer, som USA's præsident, Donald Trump, har rejst i forhold til Grønland og Arktis.

I en tidligere debat på sikkerhedskonferencen lørdag sagde Mette Frederiksen dog, at hun ikke anser konflikten om Grønland for endeligt afsluttet.

- Jeg tror, at ønsket fra den amerikanske præsident er præcist det samme. Det er Kongedømmet uenig i. Det er Europa er uenig.

- Men vi er enige i, at der skal gøres mere for sikkerheden i Arktis, sagde Mette Frederiksen i den tidligere debat.

I den afsluttende debat lørdag kaldte Mette Frederiksen igen presset fra Trump for "uacceptabelt".

- Vi kan ikke gå på kompromis med vores værdier om national suverænitet, territorial integritet og det grønlandske folks ret til selvbestemmelse, siger Mette Frederiksen.

Hun lægger i stedet op til, at USA kan få en større tilstedeværelse i Grønland via en opdatering af forsvarsaftalen om Grønland fra 1951.

- Vi vil altid gerne arbejde sammen med USA. Vi har en arbejdsgruppe, hvor vi vil prøve at finde en løsning.

- Men vi har røde linjer, som ikke vil blive krydset, siger Mette Frederiksen.

Jens-Frederiksen Nielsen mener også, at det "for tidligt at sænke skuldrene".

- Men nu taler vi sammen via de rigtige kanaler, siger Jens-Frederik Nielsen.

Udmeldingen kommer, efter at Mette Frederiksen og Jens-Frederiksen Nielsen fredag havde en "konstruktiv" samtale med USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i forbindelse med sikkerhedskonferencen i München.

Det blev lørdag fulgt op af mere forsonende toner fra Rubio, da han talte ved sikkerhedskonferencen.

Her nævnte Rubio ikke spørgsmålet om Grønland, men sagde blandt andet, at USA og Europa "hører sammen".

/ritzau/