Forfatter, filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth medvirker i TV 2-programmet "Det sidste ord".

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Jørgen Leth døde mandag aften i en alder af 88 år efter kort tids sygdom.

"Det sidste ord" er en serie af interviewprogrammer, hvor kendte danskere medvirker. Aftalen med de medvirkende er, at programmet først må vises, efter deres død.

Programmets vært er Mikael Bertelsen.

- Da jeg forberedte samtalen med Jørgen Leth, ønskede han, at der skulle være en napoleonskage i baglokalet til tv-studiet og en flaske af hans yndlingssnaps i kulissen.

- Flasken blev der ikke taget hul på, for da vi først kom i gang, så gav det sig selv. Måske fordi vi var i det samme studie, hvor Jørgen Leth for mange år siden optog filmen "Det gode og det onde".

- Lige inden kameraerne blev tændt, sagde han til mig: "Jeg hader at sige farvel. Det er alt for vemodigt." Og så gik vi i gang, siger Mikael Bertelsen i meddelelsen.

Programmet sendes søndag 5. oktober klokken 20.00 på TV 2 Play og TV 2.

Der har tidligere været sendt "Det sidste ord" med Jytte Abildstrøm, Erik Clausen, Bent Fabricius-Bjerre, Uffe Ellemann-Jensen, Povl Dissing, Lise Nørgaard, Ritt Bjerregaard og Peter Belli i programserien.

Jørgen Leth debuterede som forfatter i 1962 med digtsamlingen "Gult lys". Senest var han i juni 2025 aktuel med digtsamlingen "Zombie".

Jørgen Leth har også instrueret flere dokumentarfilm om nogle af cykelsportens klassiske løb - blandt andet "Stjernerne og vandbærerne" om Giro d'Italia og "En forårsdag i helvede" om Paris-Roubaix.

I 1993 stod han også bag dokumentaren "Michael Laudrup - en fodboldspiller". Leth har i alt instrueret og skrevet over 40 spille- og dokumentarfilm.

Foruden film og digte kender mange danskere nok Jørgen Leth bedst for at lægge stemme til det årlige cykelløb Tour de France.

Sammen med makkeren Jørn Mader var Leth fast kommentator på TV 2 på det franske cykelløb op gennem 90'erne.

Han stoppede, da han blev mødt af hård kritik for udgivelsen af erindringsbogen "Det uperfekte menneske", der blandt andet handlede om hans årelange ophold i Haiti.

Formuleringen "Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret" om hans forhold til en ung haitiansk pige, var i sin løsrevne form nok til at få ham fyret fra jobbet som Tour de France-kommentator.

Men i 2009 vendte han tilbage til kommentatorboksen, hvor han de følgende ti år prydede den danske sendeflade med sin stemme over verdens største cykelløb, indtil han stoppede efter uenigheder med TV 2.

/ritzau/

Onsdag har Danmark været vært for et EU-topmøde, og aftenen rundes af med en middag på Amalienborg i København.

Kong Frederik og dronning Mary er værter for aftenens middag, der afholdes i anledningen af et møde torsdag i det europæiske politiske fællesskab (EPC).

Middagen afholdes i Christian VII's Palæ, og 41 stats- og regeringsledere er på gæstelisten.

De politiske gæster kan blandt andet se frem til en menu bestående af grønlandsk torsk, tang fra Kattegat og marsklam fra den danske vestkyst.

Det gælder blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ankom på den røde løber i selskab med formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og EU's præsident, Antonio Costa, der også er blandt de inviterede.

Middagen er ikke en gallamiddag, men i stedet en mere uformel arbejdsmiddag uden ordener og diademer, som er normal kutyme ved en officiel gallamiddag i royalt regi.

Efter onsdagens EU-topmøde og middag venter et topmøde i EPC-regi torsdag, hvor rundt regnet 50 lande samles i Bella Center i København.

Det europæiske politiske fællesskab er ikke et EU-forum, men et forum for næsten alle europæiske lande.

Fællesskabet blev dannet i 2022 på initiativ af Frankrigs præsident som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Målet med EPC var primært at give Ukraine, der ikke er medlem af EU, muligheden for at mødes i et politisk forum med netop EU-landene.

Storbritannien, der heller ikke er med i EU, er også med i det europæiske fællesskab.

Mødet på dansk grund er det syvende møde i EPC's levetid. EU kommer dog til at være repræsenteret ved torsdagens møde i form af EU-præsident Antonio Costa.

/ritzau/

* Pace er den tid, det tager dig at tilbagelægge én kilometer. Jo lavere tid, jo hurtigere pace.

* Sæt realistiske mål. Hold styr på din nuværende pace med apps eller GPS-ur, og lav en plan for, hvordan du vil nå dit tempo.

* Intervaltræning. Skift mellem høj og lav intensitet (for eksempel 30 sekunder sprint - 90 sekunder let løb) for at øge farten og flytte din syregrænse.

* Styrketræning. Stærke ben og core forbedrer dine musklers udholdenhed og reducerer skader; fokusér på squats, lunges og core-øvelser.

* Løbeteknik. Hold ryggen rank, slap af i armenene, og tag korte skridt, hvor du forsøger at lande så blødt som muligt. Det minimerer riskoen for krampe.

* Ernæring og restitution. Spis kulhydrater før løb, protein efter løb, drik nok væske, og prioritér din søvn.

* Løb med andre. En makker eller løbeklub kan motivere og gøre det lettere at komme afsted - selv på de kolde og mørke vinterdage.

Kilde: Løbeshop.dk.

/ritzau fokus/

Synes du, at du løber og løber, uden at blive hurtigere? Så er du næppe den eneste.

Det kan føles frustrerende, hvis du ikke kan barbere sekunder af tiden, og uret ikke viser det, du håber.

Men frygt ej, for med den rigtige træning og rette indstilling kan det lade sig gøre. Djævlen ligger i detaljen, og hvordan du strukturerer din træning.

Sådan lyder det fra Max Boderskov, der er personlig træner og ejer af virksomheden RunMax, der tilbyder rådgivning om løb og fysisk træning.

- Det har stor betydning, hvad du træner hen imod. Vil du løbe et maraton, skal du træne markant anderledes, end hvis målet er at være meget hurtig på kortere distancer, siger han.

Musklerne belastes forskelligt, alt efter om du jagter fart eller distance, og derfor er restitution afgørende for at mindske risikoen for overbelastningsskader.

- Får du nok søvn, spiser godt og drikker rigeligt med vand, kan du begynde at skrue på nogle knapper og øge belastningen.

- Kroppen er virkelig god til at tilpasse sig. Eliteløbere træner rask væk 13-14 gange om ugen, så det viser, hvad kroppen er i stand til, når den har vænnet sig til en rutine, siger Max Boderskov.

Hvis det er fart over en kortere distance, du er ude efter, skal du forberede dig på, at det bliver hårdt.

- Intensiteten er virkelig høj, når man løber fem kilometer. Derfor vil jeg forsøge at øge mængden af intervaltræning, så du kan vænne dig til at være på max længere tid ad gangen.

- Du kan med fordel arbejde med farten i benene, mens du holder et tempo, hvor kræfterne holder hele vejen. Det nytter ikke at have brændt alle tændstikkerne af med halvanden kilometer tilbage. Det handler om at disponere præcist, siger han.

Max Boderskov forklarer, at det er smart at dele træningen op, så du træner højintenst mindst to gange om ugen og bryder det op med en længere tur cirka hver tredje uge.

Ved længere ture med langsomt tempo forbedrer du kroppens evne til at forbrænde fedt. Hurtige og intense ture flytter din syregrænse og gør, at du kan løbe hurtigere i længere tid ad gangen.

Derfor er det vigtigt, at du skærer så meget som muligt ned på de såkaldte "junk miles".

Det er en betegnelse for den type løbeture, hvor du ikke løber langsomt nok til at forbedre din fedtforbrænding og udholdenhed - og ikke hurtigt nok til at flytte din syregrænse og forbedre dit iltoptag.

En tommelfingerregel er, at snakke-tempo er det, du skal ramme, for at forbedre din fedtforbrænding, hvorimod din syregrænse flyttes, hvis dit løb er for intenst til at kunne tale samtidig.

Ud over at optimere dine ture er kosten afgørende for, at kroppen kan præstere optimalt.

- Det er vigtigt, at kroppen får noget energi, som den kan forbrænde. Det er ikke nødvendigt at spise eller drikke på korte og intense ture, fordi kroppen ikke kan nå at optage det alligevel. Der skal bare tankes op i løbet af dagen.

- En forsigtig anbefaling vil være, at omkring 55-60 procent af din kost består af kulhydrat, spædet op med protein til at reparere dine muskler samt rigeligt med væske. Og husk, at søvnen er dit vigtigste træningspas, siger Max Boderskov.

/ritzau fokus/