Los Angeles, 23/02/2026 - 18:45
Hollywood-søn nægter sig skyldig i drab på sine kendte forældre
Bliver Nick Reiner dømt for drab på filminstruktøren Rob Reiner og hans hustru, kan han få livsvarigt fængsel.
Mona Edwards/Reuters
Af: /ritzau/
Nick Reiner nægter sig skyldig i at have knivdræbt sine forældre, filminstruktør og skuespiller Rob Reiner og hans hustru, Michele Singer Reiner.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Parret blev fundet myrdet i deres hjem i Los Angeles i december.
Deres søn blev efterfølgende anholdt og sigtet for drabene.
Hvis Nick Reiner bliver dømt for drabene, kan han få livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse.
Nick og Rob Reiner samarbejdede i 2016 om den semibiografiske film "Being Charlie", der blandt andet havde elementer fra deres relation og oplevelser.
I den forbindelse fortalte Nick Reiner åbent om at have haft problemer med stofmisbrug.
/ritzau/




