Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/03/2024 - 10:00

FAKTA: Motion giver ekko i generne

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

* Hjerneforskning viser, at din medfødte intelligens bliver påvirket af, hvilke gener du bærer med dig, og at du selv kan påvirke næste generation.

* I et forsøg med mus satte forskerne den ene halvdel af en gruppe hanmus til at motionere, mens den anden halvdel var passiv. Herefter lod man begge grupper parre sig med hunmus, og dernæst studerede man de unger, der kom ud af det.

* Forsøget konkluderede, at ungerne til de motionerende musefædre var mere intelligente end de unger, der havde musefædre, som ikke havde været fysisk aktive.

Kilde: hjerneforsker Troels W. Kjær.

/ritzau fokus/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek