Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 10/09/2023 - 08:00

Huset-stjerne: Jeg har aldrig følt mig så fri

Skuespilleren David Dencik er aktuel i DR-dramaet "Huset", som af flere anmeldere er blevet kaldt hans livs rolle.

Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Mens andre unge mennesker sad bag kassen i den lokale brugs eller langede latte over disken på en smart café, arbejdede David Dencik hos Edeka-købmanden i Vridsløselille Fængsel.

Her piskede han frem og tilbage mellem disken og lageret og solgte hakkekød, remoulade og flåede tomater til de indsatte, som så kunne lave deres egen mad.

- Jeg løb som en yoyo frem og tilbage og servicerede dem og kom jo så helt tæt på miljøet, fortæller han.

- Jeg kom ret tæt på det med stærke og svage fanger, og hvordan det var opdelt, og hvordan det var et meget darwinistisk system – de stærke blev stærkere dag for dag, og de svage – narkomanerne, der har brug for deres junk – blev mere og mere tilintetgjort.

At han tog job hos købmanden i Vridsløselille Fængsel, bunder nok i samme drive, som er grunden til, at han er blevet skuespiller, funderer han - en nysgerrighed.

- Jeg syntes, det var nærmest et privilegium. Det synes jeg sådan set stadigvæk. Man får en gratis billet ind i et mikrokosmos. Hvordan skulle jeg ellers komme i fængsel, medmindre jeg selv gjorde noget kriminelt - det har jeg jo ikke i sinde at gøre, siger han.

- Alle besøg er sådan nogle små lommer ind i samfundet gratis – eller aflønnet selvfølgelig. Det var også hårdt arbejde. Men det er vel nogle af de små ting, livet kan byde på. Det er også det, skuespillere gør, når de researcher.

David Dencik vendte tilbage til sin tidligere arbejdsplads under indspilningerne af serien "Huset". Vridsløselille Fængsel, som blev nedlagt i 2016, udgjorde en autentisk kulisse til det aktuelle DR-drama.

Den 48-årige skuespiller spiller en af de fire fængselsbetjente, serien centrerer sig om. Betjentene har tre måneder til at få bugt med den dårlige omtale, hierarkiet og handlen med stoffer, der dominerer blandt fangerne.

For at forberede sig til rollen i uniformen mødtes David Dencik med virkelige fængselsbetjente.

- Jeg fik en forståelse af, hvordan man åbner og lukker døre, hvordan tillid opbygges - eller forsvinder - og om konflikteskalering og konfliktnedskalering. Noget, mange mennesker kender, hvis de har børn, siger David Dencik med et lille grin.

- Hvordan man nedskalerer et barns frustration - eller hælder brænde på - minder ret meget om fangernes frustration, så sådan nogle samtaler havde vi, fortæller han.

Selv om serien udspiller sig i et fysisk fængsel, skildrer "Huset" også det indre fængsel.

Henrik, David Denciks karakter, er noget loren ved den nye nultolerance-kampagne, som skal komme problemerne til livs, og mener, at man ikke skal udligne de hårde og de svage fanger, for det skaber ubalance.

Mens det foregår i det åbne inden for murene, lever han selv et liv i det skjulte uden for fængslet. Når han foregiver at tage til badminton, dyrker han en helt anden form for gymnastik uden sin kone og søns vidende.

Stjernerne er drysset ned over dramaet, som er blevet kaldt råt, barskt og kynisk. Flere anmeldere kalder "Huset" hans livs rolle.

- Jeg giver jo altid noget af mig selv - det har jeg som målsætning at gøre, hver gang jeg arbejder. Hele skuespillerfaget handler om at give noget, og hvis ikke jeg havde givet noget, så var jeg jo mislykkedes, siger han og tilføjer så:

- Jeg har været meget engageret og meget optaget og involveret følelsesmæssigt i det her projekt ... Helt særligt engagerende har det faktisk været for mig.

Det har også været tilladt at være investeret, fortæller han. At improvisere og komme med kreative input.

- Jeg har følt mig meget fri ... Altså ja, det er mærkeligt ..., siger David Dencik og funderer over det, han lige har sagt:

- Jeg tror, jeg næsten aldrig har følt mig så fri i arbejdet, som jeg gjorde, da jeg lavede det her fængselsdrama. Vi har kunnet bidrage mere til det her, end jeg kan til mange andre ting, fordi rollerne er så meget os på en eller anden måde, og der er så meget improvisation.

Næste afsnit af "Huset" kan ses på DRTV fra fredag morgen og sendes på DR1 søndag klokken 20.00.

Fakta: Det vidste du måske ikke om David Dencik

* David Dencik kan fejre 20-års jubilæum som skuespiller i år.

* Han blev uddannet i Sverige, hvor han har rødder, og han har været tilknyttet landets nationalscene, Dramaten.

* Han arbejder på begge sider af Øresund - og Atlanten.

* Han har medvirket i James Bond-filmen "No Time To Die", det oscarnominerede spiondrama "Dame, konge, es, spion" og den historiske dramaserie "Chernobyl".

* På dansk film og tv er David Dencik kendt fra "Kysset", "En kongelig affære" og "Kastanjemanden", som indbragte ham en Robert-pris.

* Sådan en statuette havde han også i forvejen fra sin hovedrolle i dramaet "En soap" fra 2007.

/ritzau/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek