København, 11/06/2025 - 06:30
DF-formand vil i borgerlig regering uanset partiets størrelse
Dårlige minder som støtteparti får DF-formand til at gå benhårdt efter regeringsdeltagelse ved blåt flertal.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Det var "en stor fejl", da Dansk Folkeparti som det største borgerlige parti valgte at være støtteparti til blå regeringer fra 2015 til 2019.
Det er ikke første gang, at Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, kommer frem til den konklusion.
Men det får ham nu til at fastslå, at Dansk Folkepartis mål er at blive et regeringsparti, så snart det er muligt - uanset partiets størrelse.
- Det er vores helt klare ambition, at når der er et borgerligt flertal, så skal vi være et regeringsparti. Så skal vi ikke bare være støtteparti, siger Morten Messerschmidt.
Spørgsmål: Afviser I helt at kunne være et støtteparti i en borgerlig regering?
- Jeg afviser ikke noget som helst i politik bortset fra at gøre Lars Løkke Rasmussen (Moderaternes formand, red.) til minister.
- Men jeg kan ikke sige det klarere end, at vi ikke kommer til at begå samme fejl, som Dansk Folkepartis tidligere ledelse gjorde tilbage i 2015.
Derfor er Messerschmidts "absolutte udgangspunkt", at hvis Dansk Folkeparti ikke kan komme i regering, så "må vi være i opposition til den regering, der kommer".
Og det har ingen betydning, hvor stort Dansk Folkeparti måtte blive efter et valg, lyder det.
DF-formanden nævner, at De Konservative i 2016 gik i regering med seks mandater.
- Så nej, det er ikke det afgørende.
- Det står fuldstændig klart for mig oven på den periode fra 2015 til 2019, at det at være inden for og have del i magten og ansvaret er langt væsentligere end at være støtteparti.
Morten Messerschmidt har tidligere i Jyllands-Posten luftet sine tanker om en ny samarbejdsform, hvor alle borgerlige partier går i regering, hvis blokken skulle vinde næste valg.
I august sidste år var han inspireret af en ny borgerlig flertalsregering med fire partier i Holland.
Den regering kollapsede i starten af juni på grund af uenigheder over udlændingepolitikken.
Det ser Messerschmidt ikke som en fare ved en dansk model, da "de andre partier har rykket sig" på netop udlændingeområdet.
Han nævner, at de fleste borgerlige partier i Danmark nu også vil tage et opgør med flere internationale konventioner.
I en meningsmålings mandag fra Voxmeter står Venstre og de fire borgerlige partier uden for regeringen til 43,5 procent af stemmerne.
Borgernes Parti står til 1,7 procent i målingen og er dermed ikke medregnet.
Partiet har dog i flere målinger været over spærregrænsen, og Messerschmidt rækker gerne en hånd ud til Borgernes Parti og formand Lars Boje Mathiesen.
- Jeg har ikke nogle ideologiske kvababbelser med Lars Boje, men hvis man vil lege med de blå, så kræver det, at man melder sig ind i det blå valgforbund.
Dansk Folkeparti er ikke det første parti på Christiansborg, der nu lægger markant afstand til en potentiel rolle som støtteparti.
I januar meddelte De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, at De Radikale skal i regering efter næste valg, hvis partiet får de afgørende mandater.
Han begrundede det blandt andet også med dårlige erfaringer fra perioden som støtteparti fra 2019 til 2022 for den socialdemokratiske etpartiregering.
/ritzau/