Washington D.C., 03/08/2026 - 20:37
Trump truer igen Iran: Sidste chance inden halshugning
Efter afblæst angreb kommer Trump med nye trusler mod Iran, som har sagt, at landet ikke forhandler med USA.
Jim Watson/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
USA's præsident, Donald Trump, siger, at forhandlinger med Iran er i gang "lige nu".
Udtalelserne kommer i Det Hvide Hus, hvor præsidenten mandag har underskrevet et præsidentielt dekret om støtte til militærfamilier.
Trump kommer samtidig med trusler mod Iran - som han også har gjort adskillige gange før.
Han siger, at der er tale om Irans "sidste chance for at underskrive et godt dokument", og at landet får en "sidste chance inden halshugning".
Den amerikanske præsident truede også med et stort angreb frem mod weekenden, men sagde så, at han havde afblæst det.
Iran har sagt, at der ikke er forhandlinger i gang med USA.
I stedet sagde Esmail Baghaei, som er talsperson for Irans udenrigsministerium, mandag, at der er forhandlinger med Oman for at sikre en passage gennem Hormuzstrædet.
RITZAU/Reuters




