Det virker ganske naturligt: Når du engang ikke er her længere, skal dine børn arve dig.
Men i den sammenbragte familie er det særligt vigtigt, at du får det hele nedfældet på papir, for ellers kan du faktisk risikere, at din arv ender i lommerne på nogle andre.
Hvordan nu det? Det kan chefjurist i den juridiske rådgivningsvirksomhed Replik Katrine Lindgaard Pedersen forklare.
- Rammerne for reglerne i arveloven er lavet til den traditionelle kernefamilie, siger chefjuristen og fortsætter:
- Det kan give problemer for sammenbragte familier, altså folk, der har dine og mine børn fra tidligere. Men også for regnbuefamilier, enlige med og uden børn og familier, hvor man ikke er gift med hinanden.
I de konstellationer, der falder uden for opskriften far og mor, som er gift og har børn, skal man altså være særligt opmærksom på at få sikret hinanden på den ønskede måde.
I henhold til arveloven arver stedbørn ikke automatisk.
Der er også regler for, hvordan formuen fordeles, hvis parterne har særbørn, altså børn hver især.
- Hvis ikke man laver et testamente i de sammenbragte familiekonstellationer, så risikerer man en stor skævvridning mellem børnene, alt efter hvem der dør først eller sidst, siger Katrine Lindegaard Pedersen.
Tager man et ægtepar, som begge har børn fra tidligere, så er der en indbygget skævhed i fordelingen af arven - medmindre man sidder i uskiftet bo.
Den af parterne, der går bort først, efterlader sig som udgangspunkt 25 procent af arven til sine børn. Mens den længstlevende efterlader sig 75 procent af arven til sine børn.
- Hvis man skal tage skræmmeeksemplet, så er det et ægtepar, der hver har et barn fra tidligere, der er ude at køre, mister herredømmet over bilen og ender med at køre galt. Manden dør på stedet, og konen bliver kørt til sygehuset og dør en time efter ulykken.
- Når parret ikke dør samtidig, så betragter man det, som om der er sket et skifte. Så står barnet til manden, der dør på stedet, og får 25 procent af formuen, mens barnet til kvinden, der dør en time efter, får 75 procent af formuen, forklarer hun.
Derfor er hendes klokkeklare råd at få lavet et testamente, så jeres ønsker står sort på hvidt.
Tager man pensioner med ind i billedet, kan skævvridningen blive endnu større.
- Pensioner fødes med en begunstigelse, der hedder nærmeste pårørende - og det betyder ægtefællen først. Har man ikke en ægtefælle, er det ens børn, siger hun.
Vender man tilbage til eksemplet med bilen, der kører galt, vil konen arve mandens pensioner. Når konen så går bort en time senere, er hendes nærmeste pårørende hendes eget barn.
- Så ikke nok med, at der laves en stor skævvridning i forhold til til formuen, så er der også bare en kæmpe skævvridning i forhold til pensionerne, siger Katrine Lindgaard Pedersen.
Pensionerne hører ikke med under arveloven, og de vil derfor heller ikke blive påvirket af, at I skriver et grundigt testamente. Her skal I i stedet tage fat i pensionsselskabet, hvis I ønsker at ændre formuleringen af, hvem der er begunstiget - altså arver den.
- Mange er ikke opmærksomme på det, fordi de kun tænker ud i første led, at de vil sikre ægtefællen, og så passer det jo meget fint med nærmeste pårørende. Man tænker ikke leddet længere ud, altså hvad der skal ske, når begge i ægteparret et væk, forklarer chefjuristen.
/ritzau fokus/