Britisk politi kommer ikke til at foretage sig yderligere i en sag om den irske rapgruppe Kneecap, der under en optræden på festivalen Glastonbury udtrykte modstand mod Israel.

Det oplyser Avon og Somerset Politi fredag i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters. Festivalen foregår i Somerset.

Under Kneecaps koncert i slutningen af juni proklamerede et af gruppens medlemmer Mo Chara, at "Israel er krigsforbrydere".

Herefter råbte han "befri, befri Palæstina".

Britisk politi oplyste efterfølgende, at det havde åbnet en efterforskning af episoden.

Her har politiet rådført sig med den offentlige anklagemyndighed Crown Prosecution Service (CPS).

- Efter den rådgivning har vi truffet beslutningen om ikke at foretage os yderligere, da der ikke er tilstrækkelige beviser til at give en realistisk udsigt til domfældelse for nogen lovovertrædelse, fremgår det i udtalelsen.

Efter den nye melding fredag skriver gruppen i et længere opslag på det sociale medie Instagram, at efterforskningen er politisk motiveret.

Mo Chara var ikke den eneste, der fordømte Israel fra scenen på Glastonbury.

Inden Kneecaps optræden var punkduoen Bob Vylan på scenen. Her blev der også råbt propalæstinensiske og antiisraelske sange.

Bobby Vylan, der er det ene af Bob Vylans to medlemmer, fik publikum til at råbe med, da han fra scenen på Glastonbury råbte "befri, befri Palæstina" og "død, død over IDF". IDF henviser til Israels militær.

Også i dette tilfælde åbnede britisk politi en efterforskning, som stadig pågår, oplyses det ifølge Reuters.

Mo Chara fra Kneecap blev tilbage i maj tiltalt for terrorisme.

Ifølge anklagerne har han under en koncert fremvist et flag, der repræsenterer den iranskstøttede militante gruppe Hizbollah.

Han har selv nægtet sig skyldig.

Israel har mødt stor modstand og fordømmelse mod sin fremfærd i Gaza, hvor tusindvis af mennesker er blevet dræbt. Krigen i området begyndte i oktober 2023, efter at den militante palæstinensiske gruppe Hamas angreb Israel.

/ritzau/

Hvis alle gjorde som den danske kunstner Benjamin Hav, så ville samfundet bryde sammen.

Det fortæller rapperen i DR's podcast "Hvem er Benjamin Hav?", hvor han beretter om et årelangt hashmisbrug og svindel med velfærdsydelser.

- Jeg fik arbejde på jobcenter for sygedagpenge, og der lærte jeg sygedagpengeloven at kende ret indgående. Det, der så skete - det kan jeg nok godt sige nu, forhåbentlig er det forældet - det var, at jeg meldte mig selv syg, og jeg var faktisk sygemeldt i et helt år, tror jeg, siger han i podcasten og tilføjer:

- Jeg sagde til mig selv, at det var en form for indirekte kulturstøtte.

Benjamin Hav fik på det tidspunkt også overbevist sine forældre om, at det, han havde gang i, var smart. Han havde brug for et "kunstnerrefugium", hvor han havde tid til at skrive tekster, så han kunne bryde igennem i musikbranchen.

I løbet af DR-podcastens seks afsnit bliver lytterne taget med fra Benjamin Havs tid i folkeskolen og frem til gennembruddet på den danske musikscene - først i duoen Benal og senere som soloartist.

I det sidste afsnit spørger vært Marie Hobitz, om han fortryder, at han har snydt sig til en sygemelding og til udbetaling af sociale ydelser.

Et spørgsmål, som Benjamin Hav til at starte med svarer ja til, hvorefter han trækker i land:

- Jeg fortryder det ikke, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg siger det bare, fordi jeg tænker, at der sidder nogle derude, som jeg forestiller mig hedder Bettina, med den ene hånd på tastaturet og er i gang med at skrive en sviner til mig på Reddit.

- I øjeblikkene tænker jeg, at mit liv kommer til at være ét langt bidrag af kærlighed og fremtidig skat, men jeg skulle selvfølgelig ikke have meldt mig syg, når jeg ikke var syg, lyder det fra rapperen.

Benjamin Hav har for vane at bøje sandheden både ved koncerter og i interviewsituationer. Til Alt for damerne har han tidligere fortalt, at han godt kan lide at "krydre" sine historier.

Hans tendens til at skrue på virkeligheden bringes derfor også op i podcastens første episode - for hvordan kan lytterne vide sig sikre på, at han nu fortæller sandheden?

Rapperen lover i podcasten, at han ikke vil sige noget, der ikke passer.

Det har ikke været muligt for Ritzau at verificere udtalelserne, men det er kunstnerens egen udlægning i DR's podcast.

/ritzau/

* Hvis du tjener penge på at udleje eller udføre opgaver for andre private, skal du som udgangspunkt betale skat af din indtægt. 

* Det gælder også, hvis indtjeningen sker gennem en digital platform.

* EU-direktivet kaldet DAC7 pålægger digitale platforme at indsamle og indberette oplysninger om de privatpersoner og virksomheder, der bruger platformen til at tjene penge. 

Kilde: Skattestyrelsen.

/ritzau fokus/

Hvis du har planer om at invitere turister på en guidet cykeltur gennem byens skjulte perler eller på svampejagt i skoven, er der mulighed for at gøre det gennem en deleøkonomisk platform. Her kan private dele deres passion og lokalkendskab med andre, samtidig med at de kan tjene lidt ekstra.

Men før du opretter din første oplevelse og begynder at tage imod gæster, bør du kende en række regler. Det kan spare dig for problemer med skat og forbrugerlovgivning, fortæller Martin Bruun, der er seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk.

- Hvis man selv overvejer at arrangere ture og udflugter, bør man som det første finde ud af, om man vil blive betragtet som erhvervsdrivende, siger han og fortsætter:

- Det har nemlig betydning for, hvilke pligter man har over for forbrugeren.

Ifølge Martin Bruun skal der ikke meget til, før man betragtes som en hobbyvirksomhed.

- Og i så fald er der tale om et forbrugerkøb med alle de forbrugerbeskyttelsesregler, der gælder ved salg af varer og ydelser.

Han vurderer, at du formentlig ikke er erhvervsdrivende, hvis du arrangerer ture en gang imellem som et hyggeprojekt.

Medmindre du altså er momsregistreret og driver det hele gennem en virksomhed.

- Men er man det mindste i tvivl om reglerne, bør man spørge Skattestyrelsen, siger Martin Bruun.

Ifølge Skattestyrelsen skal man momsregistreres, hvis omsætningen overstiger 50.000 kroner inden for et kalenderår.

I Danmark er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig, og det er derfor afgørende at kende reglerne for at undgå en uventet restskat.

For et par år siden trådte et nyt EU-direktiv i kraft kaldet DAC7. Det pålægger digitale platforme at indsamle og indberette oplysninger om de privatpersoner og virksomheder, der bruger platformen til at tjene penge.

Eksempler på digitale platforme er Den Blå Avis, Airbnb og GoMore.

Uanset om du tilbyder oplevelser som privatperson eller virksomhed, anbefaler Martin Bruun, at du sætter dig ind i dit ansvar, og hvilke forsikringer du skal have.

Det kan nemlig få alvorlige følger, hvis en deltager eksempelvis falder og kommer til skade eller får det dårligt på turen.

- Uheld kan ske, og derfor er det godt at vide, hvordan man er dækket - både for sin egen og andres skyld, siger han.

Der er altså en del, du bør forholde dig til, hvis du overvejer at arrangere oplevelser.

Derfor kan det være en god idé at søge juridisk rådgivning hos en advokat, så du er sikker på at overholde alle gældende regler og krav, lyder rådet fra Martin Bruun.

/ritzau fokus/