Der er store roser med på vejen til den tredje og sidste film i Frelle Petersens hjemstavnstrilogi om livet i Sønderjylland.

Filmen "Hjem kære hjem" fra den danske instruktør og manuskriptforfatter begejstrer anmelderne i flere danske aviser.

Politiken giver topkarakter med seks ud af seks hjerter og skriver, at "man næsten ikke tror sine egne øjne".

- Hvordan Frelle Petersen gang på gang får hver og en til at fremstå fuldstændig naturlige og upåvirkede af kamera og filmhold, er mig en gåde. Det er voldsomt imponerende, betagende, rørende, skriver Politikens anmelder.

Alle skuespillerne er amatører, og filmen handler om 32-årige Sofie, spillet af Jette Søndergaard, som er fraskilt og vil starte på en frisk. Hun begynder som hjemmehjælper i et sønderjysk lokalsamfund, hvor hun bor sammen med sin datter, Clara på 10 år.

Da Sofie modtager en ubegrundet klage fra en pårørende til en ældre borger, bliver det starten på en udfordrende tid, hvor hendes omsorg for både de ældre og hendes datter bliver sat på prøve.

Berlingske giver fem ud af seks stjerner og skriver, at filmen med "verdens mindste armbevægelser" går "lige i hjertet".

- Hvis man har ældre pårørende, kommer man uvægerligt til at sidde og tænke over, hvordan de egentlig går og har det, mens man ser filmen. Faktisk lover man nok også sig selv at besøge dem lidt oftere, skriver Berlingske anmelder.

Kristeligt Dagblad kvitterer med fire ud af seks stjerner og skriver, at "nærværet er totalt" i filmen.

- Når Petersens film fungerer så godt, som de gør, hænger det sammen med hans ubetingede tro på, at der selv i det lille liv findes et stort drama.

- Petersens filmsprog er fåmælt, langsommeligt og fuldkomment naturalistisk. På papiret kunne hans film måske lyde kedelige: Et landbrugsdrama, et sorgdrama og et omsorgs/hjemmehjælperdrama på klingende ”synnejysk”. Men de er alt andet, for deres nærvær er totalt, skriver avisens anmelder.

/ritzau/

Inden de stridende parter endte i retten, har den kendte tv-vært og komiker Melvin Kakooza og virksomheden Big F!sh Aps, som sangeren og manageren Jon Nørgaard er direktør for, indgået forlig i en sag om ophavsret og eneret.

Det bekræfter Retten på Frederiksberg over for Ritzau.

Sagen har været berammet ad flere omgange – først i marts 2024 og så i november 2024 og senest fastsat til 24. og 25. juni 2025. De retsmøder bliver således ikke til noget, da forliget er indgået.

Jon Nørgaard siger til Ritzau, at han ikke har noget at sige til forliget eller sagen i det hele taget. Heller ikke hvad den handler om.

Detaljerne i forliget fremgår ikke.

Ritzau har uden held forsøgt at få en kommentar fra Melvin Kakooza, hans manager og hans advokat.

Sager om ophavsret kan omfatte eksempelvis krænkelser af den. Eksempelvis hvis et firma eller en person har brugt et beskyttet værk uden tilladelse fra ophavspersonen.

Det var Big F!sh Aps, der havde anlagt sagen mod Melvin Kakooza som en civil sag.

Civile sager kan anlægges i sager om anerkendelse af rettigheder eller om et beløb, som sagsøger mener, at en anden part skal betale.

Det fremgår ikke, hvordan Melvin Kakooza og Jon Nørgaards veje har krydset hinanden.

Melvin Kakooza begyndte sin karriere i dansk showbusiness i 2017, hvor han vandt DM i standup og forlod lærerseminariet for at underholde.

Den 33-årige kendis, der er født i Uganda, inden han og familien flyttede til Danmark, laver ud over standup også tv.

Han har været vært på underholdningsprogrammer som "Helt sort", "Hesten og gæsten", "Smæk for skillingen" og sit helt eget selvbetitlede talkshow på TV 2.

Derudover står han også bag komedieserien "Sunday".

Også Jon Nørgaard har tidligere vundet en konkurrence. Tilbage i 2002 sang han sig som 17-årig til tops i "Popstars" på TV 2 og slog igennem med nummeret "Right Here Next to You".

Han har også lavet musik under kunstnernavnet Tvilling.

I dag arbejder han bag scenen med blandt andet musikmanagement.

Han spillede desuden en rolle i tilblivelsen af grevinde Alexandras første single, "Wash Me Away", der udkom i 2018.

/ritzau/

* Spindemøl er en gruppe af insekter.

* De lever i forskellige træer og buske for eksempel æbletræer, kirsebærtræer og slåen.

* I løbet af sommeren lægger de æg på træernes og buskenes bark.

* I midten af maj året efter klækker æggene med larver, der lever af bladene fra buskene og træerne.

* Mens larverne spiser producerer de et spind i fællesskab med de andre larver for at beskytte sig mod at blive spist af deres fjender.

* I slutningen af juni forpupper larverne sig, og i begyndelsen af juli kommer de voksne spindemøl frem.

Kilder: bolius.dk og Thomas Pape, insektforsker og professor på Statens Naturhistoriske Museum.

/ritzau fokus/

Selv om der er lang tid til den 31. oktober, er det ikke utænkeligt, at du er gået forbi noget, der minder om et spøgelsestræ eller en spøgelsesbusk, mens du har gået rundt og nydt det danske sommerlandskab.

For siden midten af maj har spindemøl nemlig bosat sig i træer og buske i landets haver, indtil de forpupper sig i slutningen af juni for at blive til sommerfugle, forklarer Berit Rørbøl, der er landskabsarkitekt og haveekspert hos Videncentret Bolius.

- Larverne vil gerne beskytte sig selv mod at blive fugleføde, og derfor laver de et spind om sig selv, siger hun.

I modsætning til korsedderkoppens spind, som er fladt, er spindemøllenes spind nærmere klumper.

I buskene og træerne lever larverne af blade. I nogle tilfælde kan træer være helt spundet ind, hvis der er tale om aggressive angreb. Og så ligner det, at træerne er pyntet til halloween.

Træerne kan dog godt tåle det, forsikrer Thomas Pape, der er insektforsker og professor på Statens Naturhistoriske Museum.

- Det er naturens gang. Træer er designet til at kunne overleve perioder, hvor bladene spises af planteædende insekter. De bliver sat tilbage i vækst, siger forskeren.

Men man kan godt fjerne spindet, hvis man synes, at angrebet er for omfangsrigt.

- Det kan se voldsomt ud, hvis man kan se de levende larver, for eksempel hvis de sidder i en stor hæk, man har ved sin terrasse. Det kan være en ubehagelig og lidt klam oplevelse, siger Berit Rørbøl.

Selv om det kan se unaturligt ud fortæller hun, at spindet forsvinder af sig selv, når larverne forpupper sig. Men hvis det er et stort angreb, og man gerne vil af med larverne, kan man gøre noget for at fjerne dem.

- Du kan lave hul i spindet med en rive eller kost, så fuglene kan komme derind. Man kan også spule spindet med en hård vandstråle, siger hun.

Hun fortæller, at der også findes midler til forebyggelse, så spindemøl ikke invaderer ens have, men at det ofte er pesticider. Og så risikerer man at ramme andre arter, man ikke vil af med.

Spindemøl er ikke farlige, og Thomas Pape fremhæver, at de forskellige typer er meget specialiserede.

- Der er nogen, der kun lever af hvidtjørn, og nogen lever kun i æbletræer. Det er umådeligt spændende, at naturen har sådan en kompleksitet, siger han.

Især de arter, der lever i æbletræer, i hæk, i tjørn og i slåen kan være aggressive.

Der er til gengæld en art, man ikke må tage fejl af. Egeprocessionsspinderen, som er en spinder og ikke et spindemøl, bruger nemlig samme forsvarsteknik som spindemøllene. Det sætter sig kun i egetræer.

Men hvis man prøver at fjerne dem, kan det give allergiske reaktioner.

- Egeprocessionsspinderen har nogle hårlignende børster på sig, som kan give mennesker et ubehageligt udslæt, hvis man får dem på sig, siger Thomas Pape.

Derfor bør man ikke fjerne dem selv, hvis man opdager et stort spind i sit egetræ. Den forekommer ikke normalt i Danmark bortset fra voksne hanner, som kan flyve langt omkring.

Men i år blev larver for første gang set Danmark i Odense. Kommunen prøver at få bugt med arten.

/ritzau fokus/