Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/09/2023 - 08:00

Markedet er vendt: Nu kan du prutte om prisen ved bilkøbet

Bilmarkedet giver plads til, at du kan tage forhandlerkasketten på, når du skal have en ny bil. Også ved forsikring og lån kan du forsøge at få rabat.

Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Af: Af Henriette Brøndum Neimann, Ritzau Fokus

Det er ikke småpenge, du skal have op af lommen, når du skal købe en ny bil.

Men faktisk er bilmarkedet i den seneste tid tippet over til købers marked, og derfor kan du godt tillade dig at forsøge at prutte om prisen.

Det vurderer bilisternes interesseorganisation FDM.

- Det går godt for bilsalget, men det er bestemte typer biler, der ryger over disken - for eksempel Tesla. Resten af markedet er gået ned i gear, og det gør, at der kommer gode tilbud.

- Tidligere har forhandlerne haft svært ved at levere bilerne, og de kunne holde priserne oppe. Men nu tyder det på, at forhandlerne vil have flere købere, fordi de nu kan levere bilerne, siger Ilyas Dogru, der er cheføkonom i FDM.

Når det gælder prisskiltet, kan det være forskelligt, hvor du kan spare mest.

- Det er typisk mere rabat at hente på de større biler, hvor der er stor konkurrence forhandlerne imellem, siger Ilyas Dogru.

Når det gælder billånet, kan det være forskelligt, om det er bedst at gå i banken eller til forhandleren.

Det siger Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk.

- Hvis du er en god bankkunde og har andre engagementer, så kan det måske godt betale sig at bruge banken. Men skal du kun finansiere en bil, så har nogle af vores test vist, at det kan være billigere hos bilforhandleren, siger han.

Uanset om du tager lånet i banken eller butikken, kan du forsøge at forhandle om etableringsomkostningerne.

Samtidig kan du forsøge at presse renten. Det kan dog være, at der er størst chance for, at det lykkes i banken, vurderer cheføkonomen.

- Hvis forhandleren ikke kan give rabat på renten, kan man spørge: "Hvad kan du så gøre for mig?". Kan man for eksempel få sat en krog på gratis?, siger Morten Bruun Pedersen.

For at få det bedst mulige lån råder han til, at du indhenter forskellige tilbud.

Her skal lånene have samme løbetid, og du skal sammenligne ÅOP - årlige omkostninger i procent - efter skat. ÅOP dækker renter, stiftelsesomkostninger og samtlige gebyrer, og du skal sammenligne efter skat, da det kan være, at nogle omkostninger ikke fradrages i skat.

For at formidle lånet skal du desuden betale forhandleren provision, og her kan du også forsøge at få rabat, råder cheføkonomen.

Et andet sted, hvor du også skal ud at sammenligne, er, når bilen skal forsikres. Du kan for eksempel bruge forsikringsguiden.dk, som Forbrugerrådet Tænk har været med til at udvikle.

Du kan hente flere tilbud og bruge dem aktivt til at forhandle med, anbefaler Morten Bruun Pedersen.

- Man kan bruge det billigste tilbud til at presse ens nuværende selskab, siger han.

Også Ilyas Dogru fra FDM råder til, at du holder forskellige forsikringstilbud op mod hinanden.

Han anbefaler, at du ikke har et livslangt forhold til dit forsikringsselskab.

- Selskaberne konkurrerer indbyrdes om at kapre nye kunder og kører med gode kampagnetilbud. Og står man med det samme selskab i mange år, kan man risikere at betale en højere pris end en kampagnepris, siger han.

/ritzau fokus/

København, 09/11/2025 - 18:31

Kim Kardashian dumper sin afsluttende advokateksamen

Scott A Garfitt/Ritzau Scanpix

Amerikanske Kim Kardashian, der er aktuel i ny advokatserie, vil tage juraeksamen igen efter at være dumpet.

Den 45-årige amerikanske kendis Kim Kardashian, der spiller en hård skilsmisseadvokat i en ny tv-serie, kan endnu ikke selv kalde sig advokat.

Skuespilleren, der er ved at uddanne sig til advokat, afslører nemlig i et opslag på Instagram, at hun ikke har bestået den afsluttende juraeksamen.

- Jeg er ikke advokat endnu, selv om at jeg spiller en meget velklædt en på tv. Jeg er seks år inde i denne her jurarejse, og jeg stopper ikke, før jeg består, skriver hun.

Eksamenen skal bestås, før at hun kan få sin advokatlicens.

Kim Kardashian er datter af den berømte, nu afdøde advokat Robert Kardashian, der blev landskendt i USA som den tidligere topspiller i amerikansk fodbold O.J. Simpsons forsvarsadvokat i 1995.

O.J. Simpson var tiltalt for mordet på sin ekskone og hendes ven. Han blev frikendt.

Kim Kardashian blev især et kendt ansigt gennem tv-serien "Keeping Up with the Kardashians", der har kørt gennem adskillige sæsoner.

Her følger man hende og hendes familie tæt gennem op- og nedture.

I den nye tv-serie, der hedder "All's Fair", spiller hun en skilsmisseadvokat, der kæmper for, at hendes klienter får det, de har krav på.

Det er første gang, at Kim Kardashian på den måde indtager en hovedrolle som skuespiller.

Hun har fortalt til det svenske nyhedsbureau TT, at seriens producer, Ryan Murphy, blev inspireret til at skrive historien på baggrund af hendes beslutning om at læse til advokat.

Men det er ikke noget, der gør anmelderne mere imponerede af realitystjernens præstation.

- Kim Kardashian i rollen som Allura, der er gift med en fodboldstjerne, som er ærgerlig over den skygge, der kastes over hans succes af hende, er lige så udtryksløs, som man kunne forvente, skriver The Guardians anmelder.

The Times' anmelder skriver, at det muligvis er den værste tv-dramaserie nogensinde. Begge medier kvitterer med nul stjerner.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 09/11/2025 - 18:19

Kim Kardashian dumper sin afsluttende advokateksamen

Scott A Garfitt/Ritzau Scanpix

Amerikanske Kim Kardashian, der er aktuel i ny advokatserie, vil tage juraeksamen igen efter at være dumpet.

Den 45-årige amerikanske kendis Kim Kardashian, der spiller en hård skilsmisseadvokat i en ny tv-serie, kan endnu ikke selv kalde sig advokat.

Skuespilleren, der er ved at uddanne sig til advokat, afslører nemlig i et opslag på Instagram, at hun ikke har bestået den afsluttende juraeksamen.

- Jeg er ikke advokat endnu, selv om at jeg spiller en meget velklædt en på tv. Jeg er seks år inde i denne her jurarejse, og jeg stopper ikke, før jeg består, skriver hun.

Eksamenen skal bestås, før at hun kan få sin advokatlicens.

Kim Kardashian er datter af den berømte, nu afdøde advokat Robert Kardashian, der blev landskendt i USA som den tidligere topspiller i amerikansk fodbold O.J. Simpsons forsvarsadvokat i 1995.

O.J. Simpson var tiltalt for mordet på sin ekskone og hendes ven. Han blev frikendt.

Kim Kardashian blev især et kendt ansigt gennem tv-serien "Keeping Up with the Kardashians", der har kørt gennem adskillige sæsoner.

Her følger man hende og hendes familie tæt gennem op- og nedture.

I den nye tv-serie, der hedder "All's Fair", spiller hun en skilsmisseadvokat, der kæmper for, at hendes klienter får det, de har krav på.

Det er første gang, at Kim Kardashian på den måde indtager en hovedrolle som skuespiller.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 09/11/2025 - 10:00

FAKTA: Hvad er trail?

* Trailløb er løb i naturen, der foregår på stier, skovveje, bakker, sand, græs, jord og ujævnt terræn.

* Der findes officielle trailløb på flere distancer, der også inkluderer kategorien ultraløb.

* I Danmark findes der trailløb på distancer varierende mellem én kilometer og 24 timer.

* Der afvikles officielle danmarksmesterskaber i trail og ultraløb, der varierer mellem 3,6 og op til 80 kilometer i distance.

* Trailløb træner din krop og muskler anderledes sammenlignet med asfaltløb. På grund af den blødere overflade og mange højdemeter, styrker du dine lår, lægge, knæ og ankler på en anden måde.

* Det er til gengæld også en test af din fokus og koncentration, da risikoen for at træde forkert i det ujævne terræn, er større.

Kilder: Max Boderskov, ultraløb.dk og World Athletics.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 09/11/2025 - 10:00

Træn effektivt og exceller i trailløb

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Sæsonen er et sandt mekka for løb på smalle skovstier og tunge sandstrande, der er designet til at presse din krop til det yderste. Sådan tackler du terrænet.

Som ihærdig løber kan det være fristende at prøve kræfter med et trailløb, der foregår i bakket, mudret og sandet terræn, når du vil presse din krop maksimalt.

Først skal du dog forberede dig på at skifte disciplin, hvis du har gjort dig overvejelser om at migrere fra asfalten.

Det fortæller Michel Honoré, der er trail- og ultraløbstræner hos atletik- og løbeklubben Sparta i København.

- Det vigtigste er at træne rigtigt. Kom ud og få løbet en masse højdemeter i bakket terræn på et underlag, der ikke har det samme greb og sikkerhed som asfalt.

- Nogle steder vil du skulle løbe gennem vand og mudder, og andre steder vil du skulle løbe ind og ud mellem træer på smalle stier. Du kan også blive udsat for at skulle løbe dele af ruten i blødt sand, der virkelig sætter dine lår og lægge på arbejde, siger Michel Honoré.

Trailløb kræver meget specialiseret træning, fordi ruterne er fulde af sving, stejle bakker og løbes på et blødere og mere uforudsigeligt underlag, der sætter store krav til muskler og led i dine ben samt evnen til at være fuldt koncentreret på hvert eneste skridt.

- Jeg vil sige, at det nok er mellem 25 og 30 procent hårdere at løbe et halvmaraton i trail sammenlignet med for eksempel Copenhagen Half, som er en lynhurtig rute på pandekageflad asfalt med få skarpe sving, siger han og fortsætter:

- Trailløb er mere fysisk krævende, fordi du ikke får det samme skub i hvert enkelt skridt som på asfalt. Underlaget er blødere og æder momentum, og der er øget risiko for, at dine fødder glider, hvilket stiller større krav til balance og koncentration.

Derfor er det alfa og omega at træne i sand, mudder og bakker, så du ved, hvad det kræver af dig - både fysisk og mentalt.

Når du er i zonen på et lige asfaltstykke, skal du ikke koncentrere dig om hvert skridt i samme grad og kan i stedet holde fuldt fokus på uret og administrere et jævnt tempo.

Ifølge personlig træner og tidligere danmarksmester i kort trail Max Boderskov, svarer det til at sammenligne cykling på landevejen med at køre mountainbike.

- Det er den samme sport, men to vidt forskellige discipliner, der kræver vidt forskellige typer træning og forberedelse.

Han forklarer, at du skal forberede dine muskler på, at du ikke kan administrere og kontrollere dine kræfter og tempo på samme måde som på asfalt.

- Du kan have dit fokus et helt andet sted, når du løber på landevejen, fordi det er mindre udfordrende rent teknisk. Du kan finde et godt og jævnt tempo, som du kan være fuldt fokuseret på at holde.

- Det kan ikke lade sig gøre, hvis du også skal koncentrere dig om at bestige bakker, undvige trærødder og navigere skarpe sving på glat underlag, siger Max Boderskov.

Derfor er styrke- og smidighedstræning en meget vigtig del af forberedelsen, fortæller Michel Honoré.

- Det er lidt en tendens, at løbere finder styrketræning en smule kedeligt, men det er meget vigtigt at få opbygget ekstra muskel i lår og lægge og at dine ankel- og knæled er stærke og forberedt på det ujævne underlag, siger han.

Han fortæller desuden, at du kan gøre dig selv en ekstra tjeneste ved at anskaffe dig et par trailsko, så du er sikret optimalt greb.

- Trailløb uden trailsko svarer lidt til at køre på sommerdæk i snevejr. Det er en stor anbefaling at investere i et par sko, der står fast. Så slipper du for at skulle høvle rundt i et par almindelige løbesko, som ikke er designet til opgaven.

- Ellers skal du bare tage det træningstøj på, du føler dig mest tilpas i og komme derudad, opfordrer Michel Honoré.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek