Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 05/01/2023 - 10:00

Henning Jensen: Jeg har forliget mig med døden

Henning Jensen lærte som barn at spille skuespil af nød. Men det har alligevel givet ham tindrende glæder. Den 5. januar fylder skuespilleren 80 år.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Et af de mest kendte symboler for scenekunsten er de to masker. Den ene smilende, den anden med nedadvendte mundvige.

Det repræsenterer komedien og tragedien.

Henning Jensen har vist begge sider, når han 5. januar fylder 80 år.

- Jeg har det udmærket med det. Jeg har et udmærket liv. Jeg elsker at skrive, og jeg har en fantastisk hustru. Jeg kan ikke forlange mere, siger han.

- Jeg synes nu godt, jeg kunne få tildelt Ingenio et arti. Medaljen for kløgt og kunst. "Tak, fordi du var her…". Men ellers savner jeg ikke noget, siger Henning Jensen og griner.

Henning Jensen kom til verden i 1943 og voksede op i Store Heddinge på Østsjælland.

Hans barndom har han beskrevet i bogen "En skidt knægt". Det var, hvad han blev reduceret til af sin mor, som straffede ham fysisk og psykisk. Men udadtil skulle han bevare facaden. Skjule, at faren var husmand, og fortie, at de havde et lokum udenfor og ikke et toilet.

- Jeg fik skuespillet ind med modermælken, kan man sige. Jeg lærte lynhurtigt at være en illusion. Jeg lærte at blive til en anden, siger han.

Egentlig ville Henning Jensen gerne være forfatter eller journalist, men moren så helst, at han blev noget fint - jurist eller ingeniør.

Han var kort forbi universitetet, faktisk kun to timer, så stoppede han og fik job som revisorassistent og som statist på Det Kongelige Teater.

- Og så lavede min skuffede mor en helvedes ballade, siger han.

Men skuespiller blev Henning Jensen.

Som ung blev han sendt på indremissionsk kostskole. På sit værelse lyttede han til Henning Moritzen synge "Teenagerlove" fra forestillingen af samme navn på sin transistorradio.

Forestillingen gik stadig, da Henning Jensen var flyttet til København, og han tog ind for at se den.

- Pludselig var der noget, der sagde "dong!" i mig. "Det er jo det, du skal, for helvede. Du skal være skuespiller!".

- Jeg forstod alt, hvad de lavede. Jeg forstod også, hvor de hentede det fra.

Henning Jensen kom efter fem års forsøg ind på Statens Teaterskole, men stoppede efter to år, da han blev engageret på Det Danske Teater.

Han har prægtige roller bag sig - "En sælgers død", "Indenfor murene" og ikke mindst i Strindbergs "Erik XIV".

Han havde forlæst sig på method acting og troede, han skulle være sindssyg for at spille sindssyg.

Men han skulle lære at spille komedie - ikke være komedie.

- Jeg har set et billede derfra, hvor jeg ligger på gulvet, fuldstændig fra sans og samling, mens de andre, som spiller mit hof, kigger ned på mig: "Hvad fanden er det, Henning er i gang med?!".

- Det blev mit livs første - og eneste - dårlige anmeldelse.

Trods morens modstand var hun og Henning Jensens far inde at se ham spille. Han har også gode minder om hende. Men hendes tyranniseren har brændemærket ham for livet.

Det var først, da han selv blev indlagt på psykiatrisk afdeling i mere end tre måneder, at han kunne se, hvad der fordærvede moren.

Hendes egen mor, Henning Jensens mormor, blev voldtaget, og moren blev født på polsk - et nedsættende udtryk for at være født uden for ægteskabet. De andre børn råbte "polak", "polak" og kastede sten efter hende.

Men selv om han har forstået, at moren var traumatiseret, har han ikke tilgivet hende.

- Hun blev voksen med et mindreværdskompleks, som hun resten af livet forsøgte at komme sig over ved at være ambitiøs. Da hun ikke kunne komme videre, var det mig, siger Henning Jensen og fortsætter:

- Uanset hvilken barndom man har haft, behøver man ikke at overføre det til sit barn. Det har jeg passet vanvittigt meget på ikke at komme til med mit. Men min datter har de seneste to år aldrig villet se mig mere, fortæller Henning Jensen.

- Hun var delebarn, da hendes mor og jeg blev skilt. Det giver selvfølgelig en splittelse, som man måske på et tidspunkt har behov for at samle ét sted inden i sig. Hvis det er grunden, bærer jeg gerne den smerte.

Henning Jensen bærer en smerte i sine - med egne ord - bedrøvede øjne.

Nogle gange, når han kniber dem sammen, fornemmer han sin mor.

Henning Jensen lider af et formørket sind, som har været ved at koste ham livet.

Et psykisk sammenbrud foranlediget af stress og forliste forhold udviklede sig til en dyb depression, og han havde gjort klar til at vælge livet fra.

Så ringede hans dengang fireårige datter for at sige godnat, inden hun skulle sove hos sin mor, som Henning Jensen var blevet skilt fra, og spurgte, om han ikke snart besøgte hende.

Han holdt sit løfte - og holdt fast i livet.

Senere blev han indlagt på psykiatrisk afdeling, fik terapi og blev medicineret - et præparat, han stadig indtager en lav dosis af.

Kort efter at han blev udskrevet, mødte han skuespillerinden Solbjørg Højfeldt.

Som elev på Aalborg Teater overværede hun ham på scenen nede fra salen.

- Der går min mand, havde hun tænkt.

- Der gik godt nok nogle år. Men det blev realiseret, siger Henning Jensen med et grin.

De spillede sammen i en tv-film og fulgtes hver dag frem og tilbage til optagelserne.

- Hun sad over for mig i toget. Det var første gang, jeg mødte et menneske, som jeg syntes, var fuldstændig fantastisk! Og åben! Og dertil smuk som jeg-ved-ikke-hvad, fortæller Henning Jensen.

- Da vi kom hjem den sidste dag og gik langs banegraven fra og op til hendes cykel, kørte min hjerne på højtryk: "Hvad fanden siger du nu for at få hende til at blive i dit liv?". Da vi nåede over til cyklen, hørte jeg mig selv sige: "Det er vel ikke sådan, at du vil drikke en øl sammen med mig?".

- "Jo, det ville jeg da gerne, hvis det ikke var, fordi jeg skulle hjem og amme min søn".

- Jeg havde ikke et sekund tænkt på, at hun måske både var gift og havde barn!

Senere spillede de sammen igen i "The Sound of Music" - begge ude af tidligere forhold.

- Da vi stod på scenen og skulle i gang med en prøve, kom Solbjørg pludselig over - "hold om mig!". "Ja, gerne", så det gjorde jeg. "Jeg skulle bare mærke, om vi stadigvæk elsker hinanden". BAM! Har du nogensinde hørt noget lignende?!, siger Henning Jensen.

- Vi havde aldrig nævnt ordet eller noget i den retning. Og så var jeg leveret. Det kan jeg love for!

Siden har de aldrig sluppet hinanden.

De har spillet sammen adskillige gange.

Med "Jeppe på Bjerget" fejrede Henning Jensen i 2010 rubinjubilæum efter 40 år på scenen, og det blev markeret med pomp og pragt.

For fem år siden stoppede han med at spille teater, men det blev ikke en yndig svanesang.

Fire kæmpe roller på Det Kongelige Teater på én sæson sendte Henning Jensen til tælling.

Han bad om et års orlov for at blive sig selv.

Det var der ikke nogen grund til, lød svaret. Så kunne han lige så godt sende sin opsigelse.

- Jeg blev totalt rystet. Da Solbjørg og jeg gik derfra, kan jeg huske, at de lyde, jeg hørte, nærmest var en ubestemmelig kakafoni i mine ører. Husene flimrede. Jeg kunne ikke se skarpt.

Solbjørg og han besluttede sammen, at spanden var fuld, som Jørgen Reenberg havde sagt, da han forlod teatret et par år før.

- Hele den sommer sad jeg ude på verandaen og kiggede ned i græsset foran mig. Jeg var fuldstændig ... Alle kræfter ... Jeg kan ikke forklare det. Jeg var helt down.

- Solbjørg tog mig en gang imellem ud på græsplænen. Så lagde vi os ved siden af hinanden, og hun holdt min hånd, fortæller Henning Jensen.

- Der skete en ting, som er meget, meget, meget mærkelig. Jeg har ikke savnet teatret et eneste sekund siden.

Andre teatre kontaktede Henning Jensen, men han sagde nej.

Siden har han udelukkende lavet film og tv. Men også her har han droslet ned.

I foråret oplevede Henning Jensen, at det var umuligt at memorere 17-18 linjer, efter at han blev ramt af en blodsprængning i baghovedet. Manden, som har stået på scenen og fremført mange lange monologer.

Han frygtede, at det skyldtes demens. En sygdom, som åd hans mor. Så han er blevet testet.

Alt er fint.

Men det har sat tankerne i gang.

- Jeg har forliget mig med døden. Hvis den vel at mærke foregår, som når man falder i søvn.

- Men jeg vil da gerne opleve nogle flere somre i sommerhuset med Solbjørg, siger han.

Henning Jensen er også ved at forlige sig med chokket over ikke at kunne memorere sine replikker. Som det er nu, har han sagt nej til flere roller.

- Jeg tør ikke mere. Lysten er der sådan set heller ikke - jeg har mere lyst til at skrive.

Foruden "En skidt knægt" har han også udgivet "Gennem glasvæggen", hvor han skildrer sit psykiske sammenbrud.

- Til trods for det, jeg skrev om, gav det mig et sus af frihed og glæde. Hold kæft, jeg elskede det!

Henning Jensen er i gang med sin tredje bog, en autofiktiv krimi.

Det er, som om han i de senere år gør det, han hele tiden har drømt om.

- ... Og som jeg måske også skulle have gjort i stedet for, tilføjer han.

- Men skuespillet har givet mig ubeskriveligt tindrende glæder. Jeg valgte heldigvis det, jeg var bestemt til.

/ritzau/

København, 17/12/2025 - 12:54

Den falske markis Marcel de Sade er død - 91 år

Peer Pedersen/Ritzau Scanpix

Marcel de Sade blev op gennem 1950'erne kendt for sine ekstravagante fester og sin flamboyante tøjstil.

Marcel de Sade, i folkemunde sommetider kendt som "Den falske markis", er død - 91 år gammel.

Det skriver B.T. og henviser til et opslag på Facebook fra Lars Henriksen, som har skrevet en bog om ham, og som privat var venner med ham.

Lars Henriksen bekræfter dødsfaldet over for Ritzau.

Han tilføjer, at familien har bedt ham om at være i kontakt med pressen.

I sit opslag på Facebook skriver Lars Henriksen, at Marcel de Sade optrådte som en realitypersonlighed, lang tid før realitygenren opstod.

- Marcel var for flertallet synonym med "Marquisen". Societyløven, celebrityen og dekadencens mester, som optrådte som realityperson, før begrebet var opfundet. Han var kendt for at være og være til. Gøre og gøre sig til, skriver han.

Marcel de Sade blev født som Jørgen Vase Schmidt, men det var under hans selvvalgte navn, at han blev en kendis.

Op igennem 50'erne og 60'erne blev han kendt i København for sine ekstravagante fester og sin iøjnefaldende tøjstil.

På et tidspunkt kom det frem, at den dyre livsstil var finansieret af svindel. I 1963 blev han idømt fængsel i fire år og seks måneder, og det var i den forbindelse, at han i folkemunde fik navnet "Den falske markis".

I retten kom det frem, at han havde taget af kassen i det oliefirma, hvor han var ansat som bogholder.

Titlen som markis havde han købt sig til, og han fastholdt sin ret til at bruge den, skrev Kristeligt Dagblad i 2013 i forbindelse med et interview med ham.

Her inviterede Marcel de Sade journalisten ind i sin herskabslejlighed på Frederiksberg.

Under interviewet fortalte "markisen", at han havde tre rejsekufferter fyldt med tørklæder.

- Jeg kan aldrig have det samme tørklæde på to dage i træk, lød det fra ham.

Selvsamme lejlighed kom til at spille en vigtig rolle i en meget omtalt boligsag, hvor Simon Aggesen, på det tidspunkt konservativ borgmester på Frederiksberg, tjente over 11 millioner kroner.

Han havde nogle år forinden købt lejligheden, hvorefter han delte den op i to og solgte begge lejligheder med en skattefri fortjeneste.

Han var skør på en forrygende måde, skriver Lars Henriksen, som i 2018 skrev bogen "Verden vil betages" om ham.

Men han var også loyal, generøs og en nærværende ven, lyder det.

- Når man var i Marcels selskab, var man i centrum. Som vært lyttede han og var opmærksom på at få alle med i selskabet.

- Det var aldrig selskabsløverne, som havde hans bevågenhed, men øjnede han en, som befandt sig lidt i udkanten af selskabet, kunne man være sikker på, at hans yderste bestræbelser gik på at få netop denne person til at føle sig helt særlig, skriver Lars Henriksen.

Den adelige titel markis stammer fra Frankrig og har en rang mellem greve og hertug. Titlen bruges ikke i Danmark, og Marcel de Sade er derfor blevet omtalt som den eneste markis i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/12/2025 - 10:36

Den falske markis Marcel de Sade er død - 91 år

Peer Pedersen/Ritzau Scanpix

Marcel de Sade blev op gennem 1950'erne kendt for sine ekstravagante fester og sin flamboyante tøjstil.

Marcel de Sade, i folkemunde sommetider kendt som "Den falske markis", er død - 91 år gammel.

Det skriver B.T. og henviser til et opslag på Facebook fra Lars Henriksen, som har skrevet en bog om ham, og som privat var venner med ham.

Lars Henriksen bekræfter dødsfaldet over for Ritzau.

Han tilføjer, at familien har bedt ham om at være i kontakt med pressen.

I sit opslag på Facebook skriver Lars Henriksen, at Marcel de Sade optrådte som en realitypersonlighed, lang tid før realitygenren opstod.

- Marcel var for flertallet synonym med "Marquisen". Societyløven, celebrityen og dekadencens mester, som optrådte som realityperson, før begrebet var opfundet. Han var kendt for at være og være til. Gøre og gøre sig til, skriver han.

Marcel de Sade blev født som Jørgen Vase Schmidt, men det var under hans selvvalgte navn, at han blev en kendis.

Op igennem 50'erne og 60'erne blev han kendt i København for sine ekstravagante fester og sin iøjnefaldende tøjstil.

På et tidspunkt kom det så frem, at den dyre livsstil var finansieret af svindel. I 1963 blev han idømt fængsel i fire år og seks måneder, og det var i den forbindelse, at han i folkemunde fik navnet "Den falske markis".

I retten kom det frem, at han havde taget af kassen i det oliefirma, hvor han var ansat som bogholder.

Titlen som markis havde han købt sig til, og han fastholdt sin ret til at bruge den, skrev Kristeligt Dagblad i 2013 i forbindelse med et interview med ham.

Her inviterede Marcel de Sade journalisten ind i sin knap 600 kvadratmeter store lejlighed på Frederiksberg.

Her fortalte han, at han havde tre rejsekufferter fyldt med tørklæder.

- Jeg kan aldrig have det samme tørklæde på to dage i træk, lød det fra ham.

Han var skør på en forrygende måde, skriver Lars Henriksen, som i 2018 skrev bogen "Verden vil betages" om ham.

Men han var også loyal, generøs og en nærværende ven, lyder det.

- Når man var i Marcels selskab, var man i centrum. Som vært lyttede han og var opmærksom på at få alle med i selskabet.

- Det var aldrig selskabsløverne, som havde hans bevågenhed, men øjnede han en, som befandt sig lidt i udkanten af selskabet, kunne man være sikker på, at hans yderste bestræbelser gik på at få netop denne person til at føle sig helt særlig, skriver Lars Henriksen.

Den adelige titel markis stammer fra Frankrig og har en rang mellem greve og hertug. Titlen bruges ikke i Danmark, og Marcel de Sade er derfor blevet omtalt som den eneste markis i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/12/2025 - 08:00

FAKTA: Fast og variabel elpris

* Når du skal vælge elaftale, kan du normalt vælge mellem en fast eller variabel pris. 

* Variabel følger markedets aktuelle priser, som kan variere fra time til time. Når prisen varierer, kan du prøve at bruge strøm, når prisen er lavest. 

* Er elprisen fast, betaler du den samme pris per kilowatt-time i en aftalt periode. Det kan give dig et overblik over dine udgifter, men du risikerer også at betale mere, når elprisen falder.

* Strømmen er typisk billigst, når der også produceres vind- og solenergi, mens den er dyrest, når vi alle bruger strøm på samme tid.

Kilde: sparenergi.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 17/12/2025 - 08:00

Pas på strømforbruget og skån naboerne for juleblackout

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Det er ikke kun din pengepung, der kan nyde godt af, at du skruer ned for elforbruget i juletiden. Også dine naboer kan takke dig for at skåne elnettet.

Hvis du retter blikket mod elprisen, vil du opleve, at den svinger op og ned.

Med lidt planlægning kan du udnytte de svingende priser til at sikre dig, at elregningen ikke stikker af over julen.

Det kræver dog, at du har en elaftale med variabel pris.

- Elpriserne er fastsat på en børs nærmest ligesom aktier, fortæller Per Reinholdt, der er teknisk konsulent i erhvervsorganisationen Tekniq.

- Dem, der sidder og handler hver dag, kigger på, hvor meget sol og vind vejrudsigten lover, og hvor meget strøm der historisk bliver brugt i den periode, siger han.

Elpriserne per kilowatt-time steg sidste år fra 23. december og toppede 28. december.

Det viser en opgørelse fra Tekniq baseret på data fra elbørsen Nord Pool, hvor der handles strøm i Norden.

Hvis du vil undgå, at elregningen løber løbsk, handler det om at skrue ned for de største strømslugere, når elprisen tager et hop op.

- Sørg for at lade bilen op omkring 18. eller 19. december, og lad den ellers på andre tidspunkter, end når man står og laver mad, siger Per Reinholdt.

Bugner vasketøjskurven med beskidte flyverdragter og snavsede sokker, kan du også med fordel vaske dem, inden de store juledage står for døren.

For giver du tøjet en varm tur i tumbleren anden juledag, kan det blive en dyr fornøjelse.

Tørretumbleren er ifølge dataportalen Energi Data Service et af de husholdningsapparater, der typisk bruger mest strøm per time.

Også elradiatoren, ovnen og opvaskemaskinen ligger i top.

Når du mindsker forbruget i de perioder, elnettet er mest belastet, kan du ikke alene spare nogle kroner og øre i den i forvejen bekostelige tid.

Det danske elnet er meget robust, pointerer Per Reinholdt. Men med lidt omtanke kan du også minimere risikoen for, at du og dine naboer står uden strøm på nogle af årets mest traditionsrige dage.

- I virkeligheden handler det om at sørge for, at der er strøm nok til alle - også til jul, siger han.

Vælger hele villakvarteret at lade elbilen, holde stuen lun med en varmepumpe og give juledugen en tur i vaskemaskinen på samme tid, kan det måske ende med, at nogle husstande mister strømmen.

- Hvis en transformator ikke kan følge med, så laver man det, der kaldes en brownout - altså man slukker simpelthen midlertidigt for strømmen i et område, siger Per Reinholdt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek