Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 05/01/2023 - 10:00

Henning Jensen: Jeg har forliget mig med døden

Henning Jensen lærte som barn at spille skuespil af nød. Men det har alligevel givet ham tindrende glæder. Den 5. januar fylder skuespilleren 80 år.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Et af de mest kendte symboler for scenekunsten er de to masker. Den ene smilende, den anden med nedadvendte mundvige.

Det repræsenterer komedien og tragedien.

Henning Jensen har vist begge sider, når han 5. januar fylder 80 år.

- Jeg har det udmærket med det. Jeg har et udmærket liv. Jeg elsker at skrive, og jeg har en fantastisk hustru. Jeg kan ikke forlange mere, siger han.

- Jeg synes nu godt, jeg kunne få tildelt Ingenio et arti. Medaljen for kløgt og kunst. "Tak, fordi du var her…". Men ellers savner jeg ikke noget, siger Henning Jensen og griner.

Henning Jensen kom til verden i 1943 og voksede op i Store Heddinge på Østsjælland.

Hans barndom har han beskrevet i bogen "En skidt knægt". Det var, hvad han blev reduceret til af sin mor, som straffede ham fysisk og psykisk. Men udadtil skulle han bevare facaden. Skjule, at faren var husmand, og fortie, at de havde et lokum udenfor og ikke et toilet.

- Jeg fik skuespillet ind med modermælken, kan man sige. Jeg lærte lynhurtigt at være en illusion. Jeg lærte at blive til en anden, siger han.

Egentlig ville Henning Jensen gerne være forfatter eller journalist, men moren så helst, at han blev noget fint - jurist eller ingeniør.

Han var kort forbi universitetet, faktisk kun to timer, så stoppede han og fik job som revisorassistent og som statist på Det Kongelige Teater.

- Og så lavede min skuffede mor en helvedes ballade, siger han.

Men skuespiller blev Henning Jensen.

Som ung blev han sendt på indremissionsk kostskole. På sit værelse lyttede han til Henning Moritzen synge "Teenagerlove" fra forestillingen af samme navn på sin transistorradio.

Forestillingen gik stadig, da Henning Jensen var flyttet til København, og han tog ind for at se den.

- Pludselig var der noget, der sagde "dong!" i mig. "Det er jo det, du skal, for helvede. Du skal være skuespiller!".

- Jeg forstod alt, hvad de lavede. Jeg forstod også, hvor de hentede det fra.

Henning Jensen kom efter fem års forsøg ind på Statens Teaterskole, men stoppede efter to år, da han blev engageret på Det Danske Teater.

Han har prægtige roller bag sig - "En sælgers død", "Indenfor murene" og ikke mindst i Strindbergs "Erik XIV".

Han havde forlæst sig på method acting og troede, han skulle være sindssyg for at spille sindssyg.

Men han skulle lære at spille komedie - ikke være komedie.

- Jeg har set et billede derfra, hvor jeg ligger på gulvet, fuldstændig fra sans og samling, mens de andre, som spiller mit hof, kigger ned på mig: "Hvad fanden er det, Henning er i gang med?!".

- Det blev mit livs første - og eneste - dårlige anmeldelse.

Trods morens modstand var hun og Henning Jensens far inde at se ham spille. Han har også gode minder om hende. Men hendes tyranniseren har brændemærket ham for livet.

Det var først, da han selv blev indlagt på psykiatrisk afdeling i mere end tre måneder, at han kunne se, hvad der fordærvede moren.

Hendes egen mor, Henning Jensens mormor, blev voldtaget, og moren blev født på polsk - et nedsættende udtryk for at være født uden for ægteskabet. De andre børn råbte "polak", "polak" og kastede sten efter hende.

Men selv om han har forstået, at moren var traumatiseret, har han ikke tilgivet hende.

- Hun blev voksen med et mindreværdskompleks, som hun resten af livet forsøgte at komme sig over ved at være ambitiøs. Da hun ikke kunne komme videre, var det mig, siger Henning Jensen og fortsætter:

- Uanset hvilken barndom man har haft, behøver man ikke at overføre det til sit barn. Det har jeg passet vanvittigt meget på ikke at komme til med mit. Men min datter har de seneste to år aldrig villet se mig mere, fortæller Henning Jensen.

- Hun var delebarn, da hendes mor og jeg blev skilt. Det giver selvfølgelig en splittelse, som man måske på et tidspunkt har behov for at samle ét sted inden i sig. Hvis det er grunden, bærer jeg gerne den smerte.

Henning Jensen bærer en smerte i sine - med egne ord - bedrøvede øjne.

Nogle gange, når han kniber dem sammen, fornemmer han sin mor.

Henning Jensen lider af et formørket sind, som har været ved at koste ham livet.

Et psykisk sammenbrud foranlediget af stress og forliste forhold udviklede sig til en dyb depression, og han havde gjort klar til at vælge livet fra.

Så ringede hans dengang fireårige datter for at sige godnat, inden hun skulle sove hos sin mor, som Henning Jensen var blevet skilt fra, og spurgte, om han ikke snart besøgte hende.

Han holdt sit løfte - og holdt fast i livet.

Senere blev han indlagt på psykiatrisk afdeling, fik terapi og blev medicineret - et præparat, han stadig indtager en lav dosis af.

Kort efter at han blev udskrevet, mødte han skuespillerinden Solbjørg Højfeldt.

Som elev på Aalborg Teater overværede hun ham på scenen nede fra salen.

- Der går min mand, havde hun tænkt.

- Der gik godt nok nogle år. Men det blev realiseret, siger Henning Jensen med et grin.

De spillede sammen i en tv-film og fulgtes hver dag frem og tilbage til optagelserne.

- Hun sad over for mig i toget. Det var første gang, jeg mødte et menneske, som jeg syntes, var fuldstændig fantastisk! Og åben! Og dertil smuk som jeg-ved-ikke-hvad, fortæller Henning Jensen.

- Da vi kom hjem den sidste dag og gik langs banegraven fra og op til hendes cykel, kørte min hjerne på højtryk: "Hvad fanden siger du nu for at få hende til at blive i dit liv?". Da vi nåede over til cyklen, hørte jeg mig selv sige: "Det er vel ikke sådan, at du vil drikke en øl sammen med mig?".

- "Jo, det ville jeg da gerne, hvis det ikke var, fordi jeg skulle hjem og amme min søn".

- Jeg havde ikke et sekund tænkt på, at hun måske både var gift og havde barn!

Senere spillede de sammen igen i "The Sound of Music" - begge ude af tidligere forhold.

- Da vi stod på scenen og skulle i gang med en prøve, kom Solbjørg pludselig over - "hold om mig!". "Ja, gerne", så det gjorde jeg. "Jeg skulle bare mærke, om vi stadigvæk elsker hinanden". BAM! Har du nogensinde hørt noget lignende?!, siger Henning Jensen.

- Vi havde aldrig nævnt ordet eller noget i den retning. Og så var jeg leveret. Det kan jeg love for!

Siden har de aldrig sluppet hinanden.

De har spillet sammen adskillige gange.

Med "Jeppe på Bjerget" fejrede Henning Jensen i 2010 rubinjubilæum efter 40 år på scenen, og det blev markeret med pomp og pragt.

For fem år siden stoppede han med at spille teater, men det blev ikke en yndig svanesang.

Fire kæmpe roller på Det Kongelige Teater på én sæson sendte Henning Jensen til tælling.

Han bad om et års orlov for at blive sig selv.

Det var der ikke nogen grund til, lød svaret. Så kunne han lige så godt sende sin opsigelse.

- Jeg blev totalt rystet. Da Solbjørg og jeg gik derfra, kan jeg huske, at de lyde, jeg hørte, nærmest var en ubestemmelig kakafoni i mine ører. Husene flimrede. Jeg kunne ikke se skarpt.

Solbjørg og han besluttede sammen, at spanden var fuld, som Jørgen Reenberg havde sagt, da han forlod teatret et par år før.

- Hele den sommer sad jeg ude på verandaen og kiggede ned i græsset foran mig. Jeg var fuldstændig ... Alle kræfter ... Jeg kan ikke forklare det. Jeg var helt down.

- Solbjørg tog mig en gang imellem ud på græsplænen. Så lagde vi os ved siden af hinanden, og hun holdt min hånd, fortæller Henning Jensen.

- Der skete en ting, som er meget, meget, meget mærkelig. Jeg har ikke savnet teatret et eneste sekund siden.

Andre teatre kontaktede Henning Jensen, men han sagde nej.

Siden har han udelukkende lavet film og tv. Men også her har han droslet ned.

I foråret oplevede Henning Jensen, at det var umuligt at memorere 17-18 linjer, efter at han blev ramt af en blodsprængning i baghovedet. Manden, som har stået på scenen og fremført mange lange monologer.

Han frygtede, at det skyldtes demens. En sygdom, som åd hans mor. Så han er blevet testet.

Alt er fint.

Men det har sat tankerne i gang.

- Jeg har forliget mig med døden. Hvis den vel at mærke foregår, som når man falder i søvn.

- Men jeg vil da gerne opleve nogle flere somre i sommerhuset med Solbjørg, siger han.

Henning Jensen er også ved at forlige sig med chokket over ikke at kunne memorere sine replikker. Som det er nu, har han sagt nej til flere roller.

- Jeg tør ikke mere. Lysten er der sådan set heller ikke - jeg har mere lyst til at skrive.

Foruden "En skidt knægt" har han også udgivet "Gennem glasvæggen", hvor han skildrer sit psykiske sammenbrud.

- Til trods for det, jeg skrev om, gav det mig et sus af frihed og glæde. Hold kæft, jeg elskede det!

Henning Jensen er i gang med sin tredje bog, en autofiktiv krimi.

Det er, som om han i de senere år gør det, han hele tiden har drømt om.

- ... Og som jeg måske også skulle have gjort i stedet for, tilføjer han.

- Men skuespillet har givet mig ubeskriveligt tindrende glæder. Jeg valgte heldigvis det, jeg var bestemt til.

/ritzau/

København, 30/10/2024 - 20:04

Venner og kolleger mindes Erik Clausen som gudsbenådet gøgler

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Erik Clausen beskrives af venner og kolleger som sjov, modig og klog. Filmmanden gik bort onsdag, 82 år.

Venner og kolleger mindes Erik Clausen, der gik bort onsdag morgen, som en "gudsbenådet gøgler" og "klog, sjov og modig".

Det skriver flere medier, herunder TV 2 der har snakket med musiker og entertainer Niels Hausgaard, der både var venner og kollega med Clausen.

- Jeg vil savne at vide, at han er der. Vi har været hinandens venner og hinandens hårde kritikere og altid loyale overfor hinanden, siger han til mediet.

I slutningen af 1990'erne lavet de to venner samtaleprogrammerne "Der ka' man bare se", hvor de to snakkede om stort og småt fra land og by.

Skuespiller Birgitte Raaberg stemmer også i de positive vendinger om filmanden og kunstneren Erik Clausen.

Hun spillede over for ham i Erik Ballings monsterhit fra 1985 "Midt om natten", hvor hun spillede rollen som Susan Himmelblå.

Til B.T. kalder hun Clausen for et "gudsbenådet gøgler".

- Han var et utroligt kreativt menneske, der havde et motto om, at han altid fandt på noget. Den slags kan jeg rigtigt godt lide, siger hun til mediet.

Familien til Erik Clausen oplyser onsdag til Ritzau, at filmmanden efter længere tids sygdom er sovet ind i en alder af 82 år.

- Vi kommer til at savne ham, skriver familien, som nu beder om ro, i en kortfattet besked.

En lang karriere i underholdningsbranchen startede på venstrefløjen med politisk gøgl sammen med kunstneren Leif Sylvester og Røde Mors Rockcirkus, inden han kastede sig ud i at lave film.

Clausen har også - foruden at lave og medvirke egne programmer og film - blandt andet optrådt i et afsnit af tv-serien "Klovn", som Frank Hvam og Casper Christensen står bag.

Sidstnævnte har brug for at synke nyheden, før han sætter flere ord på dødsfaldet, siger han til Ekstra Bladet.

- Det er jeg virkelig ked af, lyder det fra Casper Christensen.

Han tilføjer dog, at han kun har pæne ord om den nu afdøde filmmand, skriver mediet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) mindes også Erik Clausen, som hun sender en tak til. Det skriver hun på det sociale medie Instagram.

- Tak til vores allesammens gøgler Erik Clausen. For sin samfundskritik, sin kærlighed til de skæve eksistenser, til arbejderklassen og til Sydhavnen. Clausen er lyden af min opvækst, skriver hun.

Mette Frederiksen tilføjer, at til trods for at hende og Clausen ikke altid var enige, var hun aldrig i tvivl om det "bankende hjerte og omsorgen for de udsatte".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/10/2024 - 17:47

Venner og kolleger mindes Erik Clausen som gudsbenådet gøgler

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Erik Clausen beskrives af venner og kolleger som sjov, modig og klog. Filmmanden gik bort onsdag, 82 år.

Venner og kolleger mindes Erik Clausen, der gik bort onsdag morgen, som en "gudsbenådet gøgler" og "klog, sjov og modig".

Det skriver flere medier, herunder TV 2 der har snakket med musiker og entertainer Niels Hausgaard, der både var venner og kollega med Clausen.

- Jeg vil savne at vide, at han er der. Vi har været hinandens venner og hinandens hårde kritikere og altid loyale overfor hinanden, siger han til mediet.

I slutningen af 1990'erne lavet de to venner samtaleprogrammerne "Der ka' man bare se", hvor de to snakkede om stort og småt fra land og by.

Skuespiller Birgitte Raaberg stemmer også i de positive vendinger om filmanden og kunstneren Erik Clausen.

Hun spillede over for ham i Erik Ballings monsterhit fra 1985 "Midt om natten", hvor hun spillede rollen som Susan Himmelblå.

Til B.T. kalder hun Clausen for et "gudsbenådet gøgler".

- Han var et utroligt kreativt menneske, der havde et motto om, at han altid fandt på noget. Den slags kan jeg rigtigt godt lide, siger hun til mediet.

Familien til Erik Clausen oplyser onsdag til Ritzau, at filmmanden efter længere tids sygdom er sovet ind i en alder af 82 år.

- Vi kommer til at savne ham, skriver familien, som nu beder om ro, i en kortfattet besked.

En lang karriere i underholdningsbranchen startede på venstrefløjen med politisk gøgl sammen med kunstneren Leif Sylvester og Røde Mors Rockcirkus, inden han kastede sig ud i at lave film.

Clausen har også - foruden at lave og medvirke egne programmer og film - blandt andet optrådt i et afsnit af tv-serien "Klovn", som Frank Hvam og Casper Christensen står bag.

Sidstnævnte har brug for at synke nyheden, før han sætter flere ord på dødsfaldet, siger han til Ekstra Bladet.

- Det er jeg virkelig ked af, lyder det fra Casper Christensen.

Han tilføjer dog, at han kun har pæne ord om den nu afdøde filmmand, skriver mediet.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/10/2024 - 10:00

FAKTA: Sylt patisson og butternut

* Lav nemt syltede græskar, der kan spises som tilbehør til varme retter efteråret og vinteren igennem.

* Skær for eksempel butternutsquash eller patisson-græskar ud i tynde skiver.

* Bland en tredjedel eddike, en tredjedel vand og en tredjedel sukker i en gryde, og kog det op.

* Hæld græskarstykkerne i et patentglas, og hæld syltelagen over - den må ikke være kogende. Lad det stå og trække i 14 dages tid.

* Hvis du har en vakuumpakker, kan du alternativt vakuumpakke det og have det klart samme dag.

Kilde: Thomas Rønsch Toftdahl, faglærer på Hotel- og Restaurantskolen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 30/10/2024 - 10:00

Kreer smagfulde efterårsretter med græskar

Malte Ossowski/Sven Simon/Ritzau Scanpix

Græskarsæsonen er over os, og de kæmpestore bær gør sig godt i både det salte og søde køkken.

Runde, aflange, store og små, glatte og nubrede, orange, grønne og gule.

Efterårets græskar findes i et væld af varianter, og de er i den grad lige til at spise, lyder det fra Lasse Zacho Andersen, der er kok og køkkenchef på Restaurant Gaia på Vejrø Resort ved Lolland.

- Græskar gør sig godt i både det søde og i det salte køkken. Derudover har de utroligt flotte farver, og smagen kan både være tung og let, afhængigt af, hvilket græskar man bruger, siger han.

Samme begejstring sprudler hos Thomas Rønsch Toftdahl, der er faglærer på Hotel- og Restaurantskolen.

- Jo mere græskar, jo bedre!, siger han.

1) Tandløbende tærter.

Thomas Rønsch Toftdahl ynder at lave salte tærter af græskarsorten butternutsquash.

Placér en almindelig mørdej i en tærteform. Læg nu skiftevis et lag af tynde skiver butternutsquash og tynde skiver løg, indtil formen er fyldt op.

Toppen pensles med smeltet smør, og til sidst rives parmesanost ud over. Tærten bages nu i 20 minutters tid ved 190 grader varmluft.

- Det er helt fantastisk nemt og sundt og fuldstændig smagfuldt. Det er sådan en nøddeagtig, vintervarm og mørk ret, uden at den er tung at spise, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Lasse Zacho Andersen bager gerne en sød græskartærte. Her benytter han sig også af en mørdej, som han fylder ud med græskarpuré.

- Den er dejlig efterårsagtig med sin flotte orange farve og den lidt tunge smag, siger han.

Puréen laver han ved at skære et hokkaidogræskar ud i tern, som strøs med sukker og bages i ovnen, til de er møre.

Herefter blendes de - eventuelt med et æg - og smages til med sukker. Fordel nu puréen på mørdejen, og bag tærten i ovnen i cirka 45 minutter ved 180 grader.

Servér med lidt creme fraiche eller flødeskum til.

2) Fyldige frikadeller.

Den aflange butternutsquash kan nemt forvandles til et fad lækre frikadeller.

- De har en kødfuld konsistens, og så har de bare den der lækre smag af græskar, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Skræl butternutsquashen, og riv kødet til strimler, der blandes med en smule æg og mel, som du ville gøre, hvis det var almindelige frikadeller.

Form farsen til små runde boller, som du steger stille og roligt i lidt klaret smør på en pande.

4) Cremet kompot og praktisk puré.

I det søde hjørne fungerer græskar godt som hovedingrediens i en kompot.

- Det fungerer rigtig godt som tilbehør til ost, fortæller Lasse Zacho Andersen.

Skræl et hokkaidogræskar, og skær det ud i små stykker. Smelt 100 gram sukker i en gryde. Tilsæt halvdelen af græskarstykkerne, og karamellisér dem. Føj saft og skal fra en appelsin til blandingen plus en deciliter vand.

Kog græskarret, til det er mørt, og blend med en stavblender. Tilsæt de resterende græskarstykker, en stang vanilje og en stang kanel. Kog nu igen blandingen ved lav varme, til kompotten er tyknet let.

Køl ned, og servér til ostebordet.

Til varme retter kan du kaste dig ud i at lave en puré af enten butternutsquash eller pattison-squash, foreslår Thomas Rønsch Toftdahl.

- Det er lækkert tilbehør til stegeretter som bøf eller en lækker lammeragout. Der er mange, der også spiser græskarpuré til fisk, fortæller han.

Du laver puréen ved at skære enten butternutsquashen eller pattison-squashen ud i tern, som du koger i mælk, til de er helt møre.

Blend dem herefter med en smule kogelage og en god klat smør, så konsistensen bliver helt glat. Krydr til sidst med lidt salt og peber.

- Du kan putte puréen i fryseren eller på patentglas i køleskabet. De holder længe, fordi der er meget sukkerstof i, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek