København, 26/07/2023 - 10:18
Dansk kendispar afslører datterens sjældne navn
Den tidligere DR-vært Nicholas Kawamura og influenten Trine Kjær har fået deres tredje barn. Nu deler de navnet på deres tre uger gamle datter.
Af: Af Laura Pretzmann, Ritzau Fokus
Den tidligere DR-vært og dommer på DR-showet "Stjerneklar" Nicholas Kawamura fik for nylig en lille pige, som nu har rundet tre uger.
Og sammen med sin hustru, influenten Trine Kjær, løfter han nu sløret for datterens navn, som er et sjældent et af slagsen.
Navnet afslører de på deres respektive instagramprofiler.
- Tre uger med Babette, og vi kunne ikke forestille os vores familie uden dig, skriver Trine Kjær i et opslag på sin profil.
Og sandsynligheden for, at de møder nogle i mødregruppen eller daginstitutionen, som har givet deres pode samme navn, er altså relativt lille.
Ifølge Danmarks Statistik er der kun 92 personer i Danmark, der hedder Babette. Og kun seks personer fik navnet sidste år.
Parret har i forvejen datteren Roberta og sønnen Robin.
43-årige Nicholas Kawamura blev kendt som P3-vært, og han optræder stadig ved liveshows sammen med sin tidligere radiokollega Pelle Peter Jencel under navnet "Lågsus". Senest har de indtaget scenen i Tivoli, og snart er det Smukfest, der står for tur.
Trine Kjær brød igennem som modeblogger og har siden grundlagt skønhedsmærket Trine's Wardrobe.
/ritzau/