Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

25/03/2023 - 10:00

Huset i april: Fiks hytten med gratis genbrugsguld

Spar penge på forårets reparationer på huset ved at gå på jagt efter brugte byggematerialer.

Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Aprilvejret plejer at være en kende utilregneligt, og derfor bør du vente med at give dig i kast med de store udendørs opgaver på huset.

Men du kan tage fat på forberedelserne, mener Henrik Bisp, der er fagekspert inden for huseftersyn og byggeteknik hos Videncentret Bolius.

- April er en overgangsmåned, som du kan bruge på at få dannet dig et overblik over, hvad der skal laves her efter vinterens frost og storme, siger han.

I den forbindelse opfordrer han til, at du bruger tid på at finde de byggematerialer, du får brug for, på din lokale genbrugsstation.

Ved årsskiftet trådte der nemlig en ny regel i kraft, der betyder, at alle genbrugsstationer skal gøre det muligt at donere og afhente brugt træværk, fliser, isolering og andre former for materialer, der er i fin nok stand til at få nyt liv et andet sted.

- Der findes rigtig mange brugte byggematerialer derude, som er i en rigtig god kvalitet, og så er det godt for klimaet at bruge de ting, der allerede findes, siger Henrik Bisp.

På genbrugsstationen Lisbjerg ved Aarhus satte man allerede gang i den service for et år siden, og det er blevet taget godt imod, fortæller leder af kommunens genbrugsstationer, Benny Stjernholm.

- Vi kan se, at der er mange kunder, der kører op forbi vores bygning med byggematerialer for at se, om der er kommet noget nyt. Så modtagelsen af tilbuddet har været meget positiv, siger han.

Samtidig har han et par gode råd til dig, der leder efter genbrug, du kan fikse huset med.

- Du skal tage til dit eget forbrug og ikke mere end det. På et tidspunkt blev vores lager i Lisbjerg for eksempel ret hurtigt tømt for isoleringsmateriale, og der fik jeg den tanke, at der var nogle, der hamstrede, siger Benny Stjernholm og fortsætter:

- Hvis vi hele tiden sørger for ikke at tage mere, end vi skal bruge, er der nok til os alle.

Kører du omvendt på genbrugsstationen for at aflevere overskydende fliser, brædder eller andet, opfordrer Benny Stjernholm dig til at kontakte en af genbrugsvejlederne på stedet.

- Spørg lige, om det kan genbruges. I stedet for at gøre, som du plejer, hvor du smider tingene i en container, så hør lige ad, om de faktisk kan bruges igen, siger han og slår fast:

- Vejen frem er genbrug, og vi kommer fremover til at gøre det meget mere, end vi gør i dag.

/ritzau fokus/

Oslo, 16/09/2025 - 10:26

Kronprinsesse forventer diskussioner om dokumentar om shaman-bryllup

Heiko Junge/Ritzau Scanpix

Netflix har tirsdag udgivet dokumentar om norsk prinsesses forhold med selverklæret shaman.

Den norske kronprinsesse Mette-Marit tror, at en ny dokumentarfilm om prinsesse Märtha Louise og den selverklærede shaman Durek Verrett bliver et diskussionsemne i det norske kongehus.

Det siger hun tirsdag formiddag til den norske avis VG.

- Det tror jeg helt sikkert, at det bliver, lyder det.

Tirsdag er en ny dokumentar om Märtha Louise og Verretts bryllup og forhold udkommet på Netflix. Den har fået titlen "Rebel Royals: An Unlikely Love Story".

Dokumentaren er lavet af instruktøren bag "Tiger King"-dokumentarserien fra 2020.

Mette-Marit siger til VG, at hun ikke selv har set dokumentaren endnu.

"Rebel Royals"-dokumentaren filmer blandt andet ved Märtha Louise og Durek Verretts bryllup.

Her havde den øvrige norske kongefamilie frabedt sig at blive filmet af dokumentarholdet.

Alligevel indgik der optagelser af kronprins Haakon fra brylluppet få dage før udgivelsen.

Dem har Netflix nu fjernet, efter at det norske kongehus henvendte sig, skriver NRK.

Märtha Louise har en aftale med sin far, den norske kong Harald, om, at hun ikke må bruge sin prinsessetitel kommercielt.

I en udtalelse, som prinsesse Märtha Louises manager har sendt til det norske nyhedsbureau NTB, erkender Märtha Louise og hendes mand, at der er dele af dokumentaren, der går for langt i forhold til deres aftaler med kongehuset.

- I eftertiden er der uden tvivl ting, som vi ville ønske, at vi havde håndteret anderledes. Vores fokus nu er på at tage ansvar og sikre, at vi kommer videre på en konstruktiv måde, lyder det.

Parret understreger samtidig, at de ikke har haft kreativ kontrol med dokumentaren. Det er udelukkende instruktøren, Rebecca Chaiklin.

/ritzau/

Læs Mere >>

Oslo, 16/09/2025 - 10:07

Kronprinsesse forventer diskussioner om dokumentar om shaman-bryllup

Heiko Junge/Ritzau Scanpix

Netflix har tirsdag udgivet dokumentar om norsk prinsesses forhold med selverklæret shaman.

Den norske kronprinsesse Mette-Marit tror, at en ny dokumentarfilm om prinsesse Märtha Louise og den selverklærede shaman Durek Verrett bliver et diskussionsemne i det norske kongehus.

Det siger hun tirsdag formiddag til den norske avis VG.

Tirsdag er en ny dokumentar om Märtha Louise og Verretts bryllup og forhold udkommet på Netflix. Den har fået titlen "Rebel Royals: An Unlikely Love Story".

Dokumentaren er lavet af instruktøren bag "Tiger King"-dokumentarserien fra 2020.

Mette-Marit siger til VG, at hun ikke selv har set dokumentaren endnu.

"Rebel Royals"-dokumentaren filmer blandt andet ved Märtha Louise og Durek Verretts bryllup.

Her havde den øvrige norske kongefamilie frabedt sig at blive filmet af dokumentarholdet.

Alligevel indgik der optagelser af kronprins Haakon fra brylluppet få dage før udgivelsen.

Dem har Netflix nu fjernet, efter at det norske kongehus henvendte sig, skriver NRK.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/09/2025 - 09:00

FAKTA: Arvelovens arveklasser

* Arveloven tager udgangspunkt i tre arveklasser, som fastlægger rækkefølgen for, hvem der arver. Arven går altså ikke videre til anden arveklasse, hvis der findes arvinger i første arveklasse.

* Første arveklasse omfatter ægtefælle, børn og børnebørn. Efterlader man både ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen, mens børnene tilsammen arver den anden halvdel, som deles ligeligt mellem dem.

* Hvis der ikke er en ægtefælle, børn eller børnebørn, går arven til anden arveklasse, som består af forældre, søskende samt nevøer og niecer.

* Tredje arveklasse omfatter bedsteforældre samt deres børn - altså onkler, mostre og fastre.

* Ønsker man en anden arvefordeling, end loven foreskriver, kræver det et testamente.

Kilder: Ældre Sagen og Danske Arveretsadvokater.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/09/2025 - 09:00

Ny arvelov gør det billigere at arve søskende: Husk testamente

Martin Meissner/Ritzau Scanpix

Efter næste år bliver arveafgift for søskende mere end halveret, og det kan især få konsekvenser for arv, der doneres til velgørenhed.

Fra 2027 bliver det markant billigere for søskende at arve hinanden, når deres arveafgift bliver ændret.

Ændringen får stor betydning for dem, der ikke har ægtefælle eller børn, og som har oprettet et testamente for at minimere arveafgift gennem velgørenhed.

Det vil stadig være muligt at donere arv til velgørenhed. Men de skattemæssige fordele ved visse modeller vil blive ændret.

Den kommende ændring i arveafgift betyder, at søskende rykker over i den kategori af familiemedlemmer, der betaler den lave arveafgift.

Det siger privatøkonom Camilla Schjølin Poulsen fra pensionsselskabet PFA.

- Til og med 31. december 2026 skal søskende, der arver, betale en bo- og tillægsafgift på samlet 36,25 procent. Men derefter skal de kun betale 15 procent.

- Der er altså tale om en betydelig besparelse på arveafgiften, siger hun.

Hun vurderer, at flere familier vil have gavn af at gennemgå eksisterende testamenter for at sikre, at arven fortsat følger de oprindelige ønsker.

Det vil dog være muligt at opdatere sit testamente, efter at ændringerne er trådt i kraft.

- Hvis man hverken har partner eller livsarvinger, såsom børn eller børnebørn, og har oprettet et testamente med den såkaldte 30-procent-løsning, bør man være særligt opmærksom, siger hun.

30-procent-løsningen betyder, at man gennem et testamente tildeler 30 procent af arven til en velgørende organisation, som til gengæld skal betale arveafgiften for de øvrige arvinger.

Det kan lade sig gøre, fordi flere velgørende organisationer er fritaget for at betale arveafgift.

På den måde slipper arvinger, der ellers skulle betale 36,25 procent i afgifter, reelt kun med at betale 30 procent.

Når arveafgifterne ændres, vil denne løsning stadig være relevant, hvis arvingerne er nevøer, niecer, venner eller bekendte. For de vil fortsat skulle betale den høje afgift på 36,25 procent.

Da søskende kun skal betale 15 procent fra 2027, vil modellen med de 30 procent ikke længere være fordelagtig for dem.

Og det er vigtigt, at løsningen med at donere en procentdel til velgørenhed medfører en økonomisk fordel for både den velgørende organisation og arvingerne.

Ellers falder løsningen til jorden. Sådan lyder det fra Ulrik Grønborg, som er familieadvokat hos Advokaterne Sankt Knuds Torv i Aarhus.

- Der er ikke noget krav om, at man skal donere præcis 30 procent af arven til velgørenhed gennem et testamente. Man kan sagtens vælge at give en mindre andel, siger han.

- Men hvor meget man præcist skal donere, for at det kan betale sig for både den velgørende organisation og arvingerne, afhænger af arvens størrelse, når arveafgiften falder til 15 procent.

Det gør det vanskeligt at beregne den præcise procentdel, der skal tilfalde den velgørende organisation, fordi de færreste kender tidspunktet for deres død og formuens størrelse på det tidspunkt.

Hvis formuen ved dødsfaldet er seks millioner kroner eller mere, vil der ifølge advokaten altid være et overskud til både den velgørende organisation og arvingerne, når der testamenteres 13 eller 13,5 procent til velgørenhed.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek