Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 15/06/2026 - 20:17

Sydafrikansk pianist og komponist er død i en alder af 91 år

Pianist og komponist Abdullah Ibrahims familie siger i en udtalelse, at han døde efter kort tids sygdom.

Gianluigi Guercia/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Den sydafrikanske pianist og komponist Abdullah Ibrahim er mandag død i en alder af 91 år.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

- Ibrahim gik fredfyldt bort omgivet af familie i Tyskland efter kort tids sygdom, siger familien i en udtalelse.

Hans sidste optræden var i Sydafrika ved Cape Town International Jazz Festival i marts.

Abdullah Ibrahim er særligt kendt for jazzsangen "Mannenberg", som blev en hymne mod apartheid.

Han levede mange år af sit liv i eksil i blandt andet Schweiz og USA på grund af apartheidstyret i Sydafrika.

Han vendte tilbage til sit hjemland i 1990, da Nelson Mandela blev løsladt efter 27 års fængsel.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek