Allinge-Sandvig, 29/04/2025 - 16:16
Nordiske og baltiske lande er åbne for fredsbevarende styrker i Ukraine
Der er en åbenhed overfor fredsbevarende styrker i Ukraine, som er blevet angrebet fuldtonet af Rusland.
50090 Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
De baltiske og nordiske lande er alle åbne overfor, at fredsbevarende styrker er nødvendige i Ukraine. Men der er en række betingelser, som skal være opfyldt, og der er lang vej igen.
Emnet har været på dagsorden på et møde på Bornholm mellem landenes udenrigsministre samt Tyskland, Frankrig og Polen, som også er fortaler for idéen.
- Jeg synes ikke, vi er uenige. Vi er alle enige om, at missionen er nødvendig, vi ser bare forskellige roller.
- Polen er en frontlinjestat, som deler 650 kilometer grænse med Rusland. Vi ser vores rolle som at sikre adgangen til Ukraine med tog og fly, så andre kan opfylde deres mission i Ukraine, siger udenrigsminister Radosław Sikorski fra Polen.
En af udfordringerne er, at der skal være en længerevarende våbenhvile mellem Rusland og Ukraine, før eventuelle soldater kan indsættes, men parterne er ikke enige om betingelserne.
Folketinget har tidligere givet tilsagn om, at Danmark vil være villig til at stille med soldater, hvis der bliver behov for det.
I marts diskuterede 30 lande i Frankrig, hvordan oprettelsen af en europæisk styrke eventuelt vil kunne se ud. Formålet er at afholde Rusland fra at indlede endnu en offensiv, såfremt en mulig våbenhvile træder i kraft.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er vært for mødet, fordi Danmark har det roterende formandskab for de otte nordiske og baltiske lande. Det er for ham svært at svare på, om en eventuel indsættelse er rykket nærmere.
- Ja og nej. Spørgsmålet om europæisk militær inde i Ukraine står og falder med, at der først kommer en våbenhvile og en fredsaftale, og den rykker ikke automatisk tættere på, fordi vi sidder her 11 lande, siger Løkke.
Det kan dog have lange udsigter.
- Alle skal spille hver deres rolle. Men desværre er alt det her meget præmaturt, fordi vi er slet ikke der, siger Løkke.
Estland er også en frontlinjestat, og udenrigsminister Margus Tsahkna er hurtig til at tage ordet for at svare, da flokken bliver spurgt til det.
- Udfordringen er, at vi ikke taler om fredsbevarende styrker fra FN. Vi taler om militær tilstedeværelse, der er noget på spil. Og det er en meget alvorlig sag,
- Vi er nødt til at tale om, hvem der gør hvad, og hvad missionen er. Det må kun ske, hvis Ukraines betingelser er opfyldt. Der er lang vej igen, men jeg kan forsikre jer, at den estiske regering har besluttet, at vi er med, siger han.
Rusland gik for tre år siden fuldtonet ind i Ukraine efter at have annekteret Krim-halvøen i 2014.
/ritzau/