Med kong Frederik i førerrummet er Danmarks første batteridrevne passagertog fredag blevet indviet.

Efter en længere togtur fra Holstebro ankom kongen til Lemvig, hvor toget kørte over en rød snor for at markere den officielle åbning.

Midtjyske Jernbaner pensionerer dermed sine otte dieseltog for at gøre plads til syv nye batteritog. De skal køre på strækninger omkring Lemvig, Holstebro og Skjern.

- Det er en stor begivenhed for det her område i Danmark. Jeg er stolt af at være her og at få et transportmiddel med grønne fortegn, siger kong Frederik efter togturen til TV 2.

Selv ønskede kongen dog ikke at bedømme, hvordan han klarede opgaven med selv at køre toget det sidste stykke fra førerrummet.

- Det må I spørge min hjælperytter om, siger kong Frederik med et grin til den fremmødte presse.

Indvielsesfesten begyndte fredag formiddag på Holstebro Station, hvor også transportminister Thomas Danielsen (V) også var til stede.

De syv batteritog er af togtypen Siemens Mireo Plus B.

Tre af de nye batteritog og ladeanlægget i Lemvig er finansieret af Region Midtjylland, mens de resterende fire batteritog og ladeanlæggene i Holstebro og Skjern er støttet af staten.

Projektet er en del af statens mål om at gøre den kollektive trafik CO2-neutral og har givet Midtjyske Jernbaner rollen som "eksperimentarium" for batteritogdrift på regionale strækninger i Danmark.

Midtjyske Jernbaner blev grundlagt i 1879 og har hovedsæde i Lemvig. Selskabet er ansvarlig for togdriften på strækningen Vemb-Lemvig-Thyborøn og Holstebro-Skjern.

Tidligere hed jernbanevirksomheden VLTJ (Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane) og kaldes det stadig i folkemunde.

/ritzau/

Den norske kronprinsesse Mette-Marit lungesygdom er kraftigt forværret, og derfor skal hun efter alt at dømme have en lungetransplantation.

Det siger Mette-Marit til den norske tv-station NRK.

Sygdommens udvikling er gået hurtigere end håbet, og derfor forbereder lægerne hende på en lungetransplantation, lyder det.

- Vi har haft en række drøftelser i efteråret om en lungetransplantation. Det er det nye, at vi begynder at nærme os det stadie, siger kronprinsessen til NRK.

Mette-Marit fortæller desuden, at det mentalt har været "en lang proces" at acceptere udfaldet.

- Jeg har altid håbet, at vi ville være i stand til at holde sygdommen i skak. Men nu er udviklingen gået hurtigere, end både lægerne og jeg havde håbet på.

- Bare tanken, at en operation er det næste skridt, er ret krævende, fordi det er en operation med mange risici, siger hun.

Kronprinsessen blev for syv år siden diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose, der ikke kan helbredes.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Sygdommen gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

Kronprins Haakon beskriver den seneste udvikling i sygdommen som en sorgproces for kongefamilien.

- Det er klart, at for os, der elsker Mette-Marit og ønsker, at hun skal det have godt, er det smertefuldt, at tingene bliver sværere.

- Når vi sidder stille, kan det se ud til, at hun har det helt fint. Men vi kan se, at hun kæmper mere med vejrtrækningen, siger kronprinsen til NRK.

Han forklarer, at det blandt andet ikke længere er muligt at dyrke skiløb eller gå på vandreture, som kronprinsparret tidligere har gjort sammen.

/ritzau/

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/