Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/04/2021 - 10:00

Sonja Richter om skuespildrømmen: Det var skamfuldt

Vejen til scenen har ikke været helt lige for den erfarne skuespiller, som er aktuel i "Den store premiere".

Af: Af Ida Kramhøft Jensen, Ritzau Fokus

Sonja Richter står normalt selv på scenen og har aldrig rigtigt instrueret skuespil. Sådan kan hun godt lide det.

Det udfordrede hun alligevel, da hun takkede ja til at deltage i DR1-programmet "Den store premiere", hvor hun skal være mentor for fire kendisser, som kommer fra helt andre brancher end skuespillets verden.

- Normalt spiller jeg bare og er en af dem, der gerne vil være privat, men jeg kunne mærke, at der var noget, som var vigtigt for mig, siger Sonja Richter.

- At formidle teater til nogle af de mennesker, der ikke har opdaget, hvad det kan, lyder det fra den 47-årige skuespillerinde.

Hendes egen begejstring og erfaring fra teateret skal hun forsøge at give videre til svømmeren Jeanette Ottesen, sangerinden Dorthe Gerlach fra bandet Hush, politiker Manu Sareen og tidligere fodboldspiller Patrik Wozniacki i "Den store premiere".

I programmet arbejder hun sammen med skuespilkollegerne Thure Lindhardt, Dejan Cukic og Anne Louise Hassing for at lære deres lærlinge at spille skuespil - fra komedien til tragedien.

Med mere end 25 år i faget har Sonja Richter dog svært ved at sætte ord på, hvorfor hun gerne ville være skuespiller.

Hun husker dog episoder, hvor det var ret klart.

- Jeg instruerede altid mine klassekammerater. Og jeg havde en veninde, der syntes, det var irriterende at lege med mig, fordi jeg altid ville bestemme, men så sagde jeg bare: "Jeg er også den med de bedste idéer", siger hun.

Den selvsikkerhed blev dog pakket væk, da hun gik ind i teenageårene. Hun var usikker på, om skuespillet overhovedet kunne lykkes, og hendes forældre var ikke særlig støttende.

I stedet spillede Sonja Richter musik, og det endte med at blive et vendepunkt, da en af drengene, som hun spillede med, spurgte, om hun ikke skulle være skuespiller.

- Jeg skammede mig over at have det ønske i mig, og så skulle han jo ikke sige det højt. Jeg skreg nærmest nej ind i hovedet på ham. Jeg tænkte, at han ramte noget sårbart, siger hun og fortsætter:

- Det gjorde, at jeg måtte tage hånd om det, men jeg var meget skamfuld over det ønske. Men jeg ville, og så gik jeg i gang, selv om min familie sagde, det var åndssvagt. Men da jeg først havde besluttet mig, var jeg ikke til at stoppe.

Sonja Richter flyttede alene fra Esbjerg til Aarhus og blev student fra Aarhus Katedralskole i 1992.

Hun er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1999.

Hun slog bredt igennem i rollen som Cecilie i Susanne Bier-filmen "Elsker dig for evigt". Efterfølgende har hun haft roller som Merete Lynggard i Afdeling Q-filmen "Kvinden i buret" og Lise i tredje sæson af "Broen".

Med den pludselige eksponering fulgte også en massiv opmærksomhed, som var svær at være i for hende.

- Jeg kunne ikke håndtere berømmelsen, og jeg kendte ikke branchen eller nogen, jeg kunne støtte mig op ad. Jeg ville gerne spille, men ville ikke rigtig være berømt.

- Det var en voldsom oplevelse, og det gjorde, at jeg også af flere omgange ville lægge det på hylden, fordi det kom til at handle om min persona og ikke mit arbejde, siger hun.

I den forbindelse brugte den prisvindende Sonja Richter sin ven og skolekammerat Thure Lindhardt meget.

Han gik i klassen over hende på skuespillerskolen og fik også hurtigt kickstartet sin karriere efter studiet.

- Jeg brugte Thure meget til at spejle mig i, og vi har haft masser af snakke. Han blev også færdig næsten på samme tid som mig og var igennem noget af det samme.

- Han har også sagt masser af gange, at nu kan vi ikke mere, og nu skulle vi stoppe, fordi det er et svært fag. Men sådan tror jeg bare, det er, når man har et kunstnerisk virke, siger hun.

Selv om at Sonja Richter flere gange har haft lyst til at kaste sin skuespilkarriere ud ad vinduet, så er det alligevel aldrig gået så vidt.

Hun er landet på den rette hylde og har aldrig været i tvivl om, at det forholder sig sådan.

- Det er det rigtige for mig, og jeg har været heldig, for mange mennesker kæmper med at finde deres plads og kald. Det har jeg aldrig været i tvivl om, og det er en gave, siger hun og fortsætter:

- Uanset hvor mange gang jeg var i tvivl, så vidste jeg godt i mit hjerte, at det var skuespillet, jeg skulle.

På trods af at Sonja Richter styrer og instruerer i "Den store premiere", så føler hun ikke, at hun nogensinde selv bliver udlært eller færdig.

For hende er livet en lang udviklingsproces, og det skal man ikke være bange for.

- Jeg er hele tiden i gang med at lære noget. Det eneste, der ændrer sig, er perspektiverne og ens læringsståsted, og det fortsætter, til vi dør.

- Jeg føler ikke, at jeg har et valg. Det er en overgivelse til livet, slutter hun.

Sonja Richter spiller til juli hovedrollen i forestillingen "Frk. Julie" på Bellevue Teatret.

En forestilling, som Thure Lindhardt har instrueret.

De kan begge opleves i "Den store premiere", der kan ses på DR1 hver tirsdag klokken 20.00 og på streamingtjenesten DRTV.

/ritzau/

Oslo, 02/12/2025 - 14:30

Høibys mormor betaler sagsomkostninger efter forsøg på at stoppe bog

Jonas Faeste Laksekjn/Ritzau Scanpix

Retten i Oslo afviste for to uger siden at nedlægge et fogedforbud mod en bog om Marius Borg Høiby.

Den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby har fået en økonomisk håndsrækning til betalingen af sagsomkostninger på over en halv million norske kroner efter sag om bogen "Hvide striber, sorte får".

Det er Høibys 88-årige mormor, Marit Tjessem, der har betalt omkostningerne, bekræfter Høibys advokat til TV 2 Norge.

Pengene er betalt, efter at Retten i Oslo for to uger siden afviste at nedlægge et fogedforbud mod bogen.

Bogen blev udgivet af forlaget Aschehoug i oktober og indeholder ifølge Høibys advokater flere urigtige og ulovlige påstande om ham.

Derfor har advokaterne forsøgt at få standset salget af bogen med et fogedforbud.

Det blev dog afvist, hvorfor Høiby skulle betale 460.000 norske kroner til Aschehoug og 70.500 norske kroner til Den Norske Forlæggerforening.

Det svarer samlet set til knap 336.000 danske kroner.

Både Aschehoug og Den Norske Forlæggerforening bekræfter, at de har modtaget pengene og opfatter det dermed som en bekræftelse på, at sagen er afsluttet. Det oplyser begge parter til det norske medie.

Elias Christensen, der er en af Høibys advokater, oplyser til TV 2 Norge, at det normalvis ikke oplyser, hvem der har betalt sagsomkostningerne.

- Men i dette tilfælde har klienten på grund af mediepresset bedt om, at det oplyses, lyder det fra advokaten, der ikke har yderligere kommentarer til "disse transaktioner".

Det er blandt andet en påstand om, at Høiby skal have solgt narkotika på gaden i Oslo, der har fået kronprinsesse-sønnen til at forsøge at standse bogsalget.

Det nægter Høiby at have gjort, men forlaget insisterer på, at oplysningerne er korrekte, har det norske medie VG tidligere beskrevet.

Bogens forfattere, Øistein Monsen og Torgeir Pedersen Krokfjord, hævder at have anonyme kilder i politiet.

Under retssagen har politichef i Oslo Ida Melbo Øystese sagt, at politiet ikke har set Høiby sælge kokain på gaden Karl Johans Gate, som det beskrives i bogen.

Det er tidligere blevet beskrevet af NRK, som også har dækket retssagen tæt.

Politichefen afviste dog at svare på, om politiet havde oplysninger om narkosalg forbundet med Høiby eller om det har set ham andre steder i Oslo.

Oplysningerne var underlagt tavshedspligt, sagde hun.

Aschehoug har tidligere indrømmet, at bogen indeholdt en række fejl.

Det gælder blandt andet en billedtekst og en passage om pengeoverførsler.

I bogen lyder, at Høiby har gennemført "hundredvis" af pengeoverførsler til én navngiven person, mens det rigtige er, at overførslerne er sendt til flere personer.

Det vil blive rettet i nye oplag.

Det vides endnu ikke, om bogen udkommer i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

Oslo, 02/12/2025 - 14:18

Høibys mormor betaler sagsomkostninger efter forsøg på at stoppe bog

Retten i Oslo afviste for to uger siden at nedlægge et fogedforbud mod en bog om Marius Borg Høiby.

Den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby har fået en økonomisk håndsrækning til betalingen af sagsomkostninger på over en halv million norske kroner efter sag om bogen "Hvide striber, sorte får".

Det er nemlig Høibys 88-årige mormor, Marit Tjessem, der har betalt omkostningerne, bekræfter Høibys advokat til TV 2 Norge.

Pengene er betalt, efter at Retten i Oslo for to uger siden afviste at nedlægge et fogedforbud mod bogen.

Bogen blev udgivet af forlaget Aschehoug i oktober og indeholder ifølge Høibys advokater flere urigtige og ulovlige påstande om ham.

Derfor har advokaterne forsøgt at få standset salget af bogen med et fogedforbud.

Det blev dog afvist, hvorfor Høiby skulle betale 460.000 norske kroner til Aschehoug og 70.500 norske kroner til Den Norske Forlæggerforening.

Det svarer samlet set til knap 336.000 danske kroner.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 02/12/2025 - 08:00

FAKTA: En både priset og billig spise

* Suppe kan både være en luksusret og den billigste ret overhovedet og er derfor altid blevet spist af høj som lav.

* I løbet af 1800-tallet blev det efter fransk forbillede udbredt i det fine danske borgerkøkken at servere suppe som en optakt til middagen. En af de fineste af slagsen var skildpaddesuppe.   

* Til hverdag spiste man ofte supper drøjet med gryn, brød, tørrede ærter eller bælgfrugter.  

* I Skandinavien var det før i tiden også normalt at spise søde supper, men den skik er stort set forsvundet nu. Det var for eksempel sødsuppe, der bestod af frugtsaft, gryn, rosiner, svesker og kanel.

Kilde: Danmarks Nationalleksikon, lex.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 02/12/2025 - 08:00

Dine rester kan koges til lækre supper

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Der er både penge at spare og delikate måltider i vente, hvis du kaster dig over suppegryderne denne vinter.

Alt fra slatne grøntsager til skroget fra lørdagskyllingen kan forvandles til en slubrende smagsoplevelse.

Så tøv en kende, inden du kyler resterne i skralderen, siger kokkelærer Thomas Rønsch Toftdahl fra Hotel- og Restaurantskolen.

- Man kan virkelig få nogle smage frem i supper, fordi de er så koncentrerede. Smagfuldheden øger mæthedsfølelsen, og så er det bare en god udnyttelse af råvarerne, fastslår han.

Stort set alle grøntsagsrester kan bruges til at kreere en grøntsagsfond. Kog dem blot i vand i halvanden times tid. Herefter sigter du grøntsagerne fra, og så har du en fond, der danner base for en lækker omgang suppe.

Det samme gælder for skroget fra en kylling, fiskeben og de forskellige suppeben, det er muligt at købe til en god pris ved slagteren.

Kog for eksempel kyllingeskroget sammen med løg og nogle gulerødder.

Kyllingeskrog og andre suppeben skal helst have lov til at koge i omkring tre og en halv time. Fiskeben skal ikke have mere end en halv times tid.

Til de cremede supper kan hjemmelavede pureer være et hit. Har du for eksempel nogle lidt trætte tomater liggende, kan de hakkes og koges i saltet vand, til de er helt møre, og til allersidst blendes de.

- Tomat har ret meget umami (den femte grundsmag, red.) i sig, fortæller Thomas Rønsch Toftdahl, der gerne bruger tomatpuré som smagsgiver i en græskarsuppe.

Mens tomatpuré skal opbevares i desinficerede patentglas, kan du sagtens fryse dine hjemmelavede fonder ned.

- Jeg kender til folk, der bruger isterningebakker. Så hælder de den koncentrerede fond ned i bakken og smider den i fryseren. Det er helt genialt, siger kokkelæreren.

Laver du store suppeportioner, kan de også opbevares på frys. Her kan du bruge plastikbeholdere eller fødevareegnede fryseposer.

- Med supper er det bare vigtigt at huske, at de skal være kølet ned, før du fryser dem. Ellers kan der meget nemt gå bakterier i, siger Thomas Rønsch Toftdahl og fortsætter:

- Hvis man har lavet en suppe med meget fløde i, så kan den godt skille lidt, når man luner den op igen. Det sker der ikke noget ved. Man kan bare samle den igen med en lille smule maizena.

Savner du lidt knas som topping på suppen, kan du også kreere den af, hvad du allerede har i køkkenet.

Har du nogle løg, der synger på sidste vers, kan du dehydrere dem i ovnen. Det gør du ved at skære dem ud i løgringe og bage dem ved ovnens laveste varme (cirka 50-60 grader) i en god rum tid - for eksempel natten over.

- Så bliver de helt sprøde og hårde og smager meget koncentreret af løg, fortæller Thomas Rønsch Toftdahl.

Er du frisk på at nørde lidt mere igennem, kan du koge skræl fra grøntsager i en gryde med lidt vand. Kog, indtil du står med en smattet masse, som du blender. Lad puréen stå og trække natten over.

- Dagen efter smøres det helt tyndt ud på et stykke bagepapir på en bageplade, og så bages det ved 100 grader i et par timer, til det er helt tørt og fast.

Nu kan du knække stykker af grøntsagspuréen og friturestege dem én efter en.

- Så får man de lækreste chips, der smager af grøntsager, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek