Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/04/2021 - 10:00

Sonja Richter om skuespildrømmen: Det var skamfuldt

Vejen til scenen har ikke været helt lige for den erfarne skuespiller, som er aktuel i "Den store premiere".

Af: Af Ida Kramhøft Jensen, Ritzau Fokus

Sonja Richter står normalt selv på scenen og har aldrig rigtigt instrueret skuespil. Sådan kan hun godt lide det.

Det udfordrede hun alligevel, da hun takkede ja til at deltage i DR1-programmet "Den store premiere", hvor hun skal være mentor for fire kendisser, som kommer fra helt andre brancher end skuespillets verden.

- Normalt spiller jeg bare og er en af dem, der gerne vil være privat, men jeg kunne mærke, at der var noget, som var vigtigt for mig, siger Sonja Richter.

- At formidle teater til nogle af de mennesker, der ikke har opdaget, hvad det kan, lyder det fra den 47-årige skuespillerinde.

Hendes egen begejstring og erfaring fra teateret skal hun forsøge at give videre til svømmeren Jeanette Ottesen, sangerinden Dorthe Gerlach fra bandet Hush, politiker Manu Sareen og tidligere fodboldspiller Patrik Wozniacki i "Den store premiere".

I programmet arbejder hun sammen med skuespilkollegerne Thure Lindhardt, Dejan Cukic og Anne Louise Hassing for at lære deres lærlinge at spille skuespil - fra komedien til tragedien.

Med mere end 25 år i faget har Sonja Richter dog svært ved at sætte ord på, hvorfor hun gerne ville være skuespiller.

Hun husker dog episoder, hvor det var ret klart.

- Jeg instruerede altid mine klassekammerater. Og jeg havde en veninde, der syntes, det var irriterende at lege med mig, fordi jeg altid ville bestemme, men så sagde jeg bare: "Jeg er også den med de bedste idéer", siger hun.

Den selvsikkerhed blev dog pakket væk, da hun gik ind i teenageårene. Hun var usikker på, om skuespillet overhovedet kunne lykkes, og hendes forældre var ikke særlig støttende.

I stedet spillede Sonja Richter musik, og det endte med at blive et vendepunkt, da en af drengene, som hun spillede med, spurgte, om hun ikke skulle være skuespiller.

- Jeg skammede mig over at have det ønske i mig, og så skulle han jo ikke sige det højt. Jeg skreg nærmest nej ind i hovedet på ham. Jeg tænkte, at han ramte noget sårbart, siger hun og fortsætter:

- Det gjorde, at jeg måtte tage hånd om det, men jeg var meget skamfuld over det ønske. Men jeg ville, og så gik jeg i gang, selv om min familie sagde, det var åndssvagt. Men da jeg først havde besluttet mig, var jeg ikke til at stoppe.

Sonja Richter flyttede alene fra Esbjerg til Aarhus og blev student fra Aarhus Katedralskole i 1992.

Hun er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1999.

Hun slog bredt igennem i rollen som Cecilie i Susanne Bier-filmen "Elsker dig for evigt". Efterfølgende har hun haft roller som Merete Lynggard i Afdeling Q-filmen "Kvinden i buret" og Lise i tredje sæson af "Broen".

Med den pludselige eksponering fulgte også en massiv opmærksomhed, som var svær at være i for hende.

- Jeg kunne ikke håndtere berømmelsen, og jeg kendte ikke branchen eller nogen, jeg kunne støtte mig op ad. Jeg ville gerne spille, men ville ikke rigtig være berømt.

- Det var en voldsom oplevelse, og det gjorde, at jeg også af flere omgange ville lægge det på hylden, fordi det kom til at handle om min persona og ikke mit arbejde, siger hun.

I den forbindelse brugte den prisvindende Sonja Richter sin ven og skolekammerat Thure Lindhardt meget.

Han gik i klassen over hende på skuespillerskolen og fik også hurtigt kickstartet sin karriere efter studiet.

- Jeg brugte Thure meget til at spejle mig i, og vi har haft masser af snakke. Han blev også færdig næsten på samme tid som mig og var igennem noget af det samme.

- Han har også sagt masser af gange, at nu kan vi ikke mere, og nu skulle vi stoppe, fordi det er et svært fag. Men sådan tror jeg bare, det er, når man har et kunstnerisk virke, siger hun.

Selv om at Sonja Richter flere gange har haft lyst til at kaste sin skuespilkarriere ud ad vinduet, så er det alligevel aldrig gået så vidt.

Hun er landet på den rette hylde og har aldrig været i tvivl om, at det forholder sig sådan.

- Det er det rigtige for mig, og jeg har været heldig, for mange mennesker kæmper med at finde deres plads og kald. Det har jeg aldrig været i tvivl om, og det er en gave, siger hun og fortsætter:

- Uanset hvor mange gang jeg var i tvivl, så vidste jeg godt i mit hjerte, at det var skuespillet, jeg skulle.

På trods af at Sonja Richter styrer og instruerer i "Den store premiere", så føler hun ikke, at hun nogensinde selv bliver udlært eller færdig.

For hende er livet en lang udviklingsproces, og det skal man ikke være bange for.

- Jeg er hele tiden i gang med at lære noget. Det eneste, der ændrer sig, er perspektiverne og ens læringsståsted, og det fortsætter, til vi dør.

- Jeg føler ikke, at jeg har et valg. Det er en overgivelse til livet, slutter hun.

Sonja Richter spiller til juli hovedrollen i forestillingen "Frk. Julie" på Bellevue Teatret.

En forestilling, som Thure Lindhardt har instrueret.

De kan begge opleves i "Den store premiere", der kan ses på DR1 hver tirsdag klokken 20.00 og på streamingtjenesten DRTV.

/ritzau/

København, 17/09/2025 - 14:34

DR: Danmark bliver i Eurovision trods andre landes boykot

Denis Balibouse/Reuters

Flere andre lande vil boykotte Eurovision, hvis Israel deltager, men ifølge DR kommer Danmark til at deltage.

DR vil ikke trække Danmark ud af næste års Eurovision.

Det skriver DR Nyheder.

Meldingen kommer, efter at flere lande har varslet et boykot af sangkonkurrencen, hvis Israel deltager.

Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef i DR Kultur, Debat og Musik, forklarer dog, at den danske deltagelse kommer med en række betingelser.

- DR bakker op om ESC (Eurovision, red.) som en kulturel begivenhed, der siden midten af 1950'erne har samlet nationer gennem musik, siger han.

- Vores deltagelse er betinget af, at der fortsat er et stærkt internationalt fællesskab rundt om sangkonkurrencen, at der er styr på sikkerheden, og at der er en apolitisk ramme rundt om konkurrencen.

Spørgsmål: Hvordan vurderer DR, om Eurovision stadig er et stærkt internationalt fællesskab, og hvad er grænsen for, at det ikke længere er det?

- Det er jo ved at følge med i den udvikling, der sker netop i disse dage, og vurdere, om der stadig er grundlag for at kalde det et bredt tværeuropæisk kulturudvekslingsprojekt. Det er simpelthen bare ved at følge med, siger Gustav Lützhøft til Ritzau.

Indtil videre har Spanien, Irland, Slovenien, Island og Holland alle truet med at boykotte konkurrencen, hvis Israel deltager.

DR kan på nuværende tidspunkt ikke sige, præcis hvor grænsen går for, hvornår der ikke længere er tale om et stærkt internationalt fællesskab.

- Jeg synes egentlig, det ligger ret tydeligt i udtrykket "et bredt fællesskab". Der skal være en bred opbakning til sangkonkurrencen. Nærmere kommer vi det nok ikke, siger han.

Den hollandske tv-station Avrotros har udtalt, at deres boykot mod et Eurovision med israelsk deltagelse er på grund af "den igangværende alvorlige menneskelige lidelse i Gaza".

Præsidenten for den spanske tv-station RTVE, José Pablo Lopez, har sagt, at "det folkedrab, der finder sted lige nu, gør det umuligt for os at se den anden vej".

Det er DR, som finder den danske deltager til Eurovision, og derfor har ansvaret for, om Danmark vælger at deltage eller ej.

Ifølge Gustav Lützhøft har DR meddelt til European Broadcasting Union (EBU), at Danmark vil deltage.

- Vores deltagelse er hverken en støtte til eller en protest mod noget enkelt land, men det er et ønske om at fastholde fællesskaber på tværs af grænser og på tværs af Europa, siger Lützhøft.

EBU er arrangøren af sangkonkurrencen og vil i december beslutte, om Israel skal deltage.

Israels deltagelse i Eurovision har gentagne gange været til debat, siden krigen mellem Israel og Hamas brød ud i oktober 2023.

Blandt andet var der demonstrationer fra propalæstinensiske aktivister, både da konkurrencen blev afholdt i Sverige i 2024 og i Schweiz tidligere i år.

Den internationale sangkonkurrence skal efter planen holdes i den østrigske hovedstad, Wien, 16. maj næste år.

Dansk Melodi Grand Prix afholdes 14. februar næste år. Vinderen af den danske konkurrence bliver den danske deltager til den europæiske konkurrence.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/09/2025 - 14:21

DR: Danmark bliver i Eurovision trods andre landes boykot

Denis Balibouse/Reuters

Flere andre lande vil boykotte Eurovision, hvis Israel deltager, men ifølge DR kommer Danmark til at deltage.

DR vil ikke trække Danmark ud af næste års Eurovision.

Det skriver DR Nyheder.

Meldingen kommer, efter at flere lande har varslet et boykot af sangkonkurrencen, hvis Israel deltager.

Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef i DR Kultur, Debat og Musik, forklarer dog, at den danske deltagelse kommer med en række betingelser.

- DR bakker op om ESC (Eurovision, red.) som en kulturel begivenhed, der siden 1957 har samlet nationer gennem musik, skriver han til DR Nyheder i en skriftlig udtalelse.

- Vores deltagelse er betinget af, at der stadig er et stærkt internationalt fællesskab, styr på sikkerheden samt en apolitisk ramme rundt om konkurrencen.

DR Nyheder har ikke kunnet få svar på, om standpunktet vil ændre sig, hvis flere andre lande trækker sig.

Indtil videre har Spanien, Irland, Slovenien, Island og Holland alle truet med at boykotte konkurrencen, hvis Israel deltager.

Den hollandske tv-station Avrotros har udtalt, at deres boykot mod et Eurovision med israelsk deltagelse er på grund af "den igangværende alvorlige menneskelige lidelse i Gaza".

Præsidenten for den spanske tv-station RTVE, José Pablo Lopez, har sagt, at "det folkedrab, der finder sted lige nu, gør det umuligt for os at se den anden vej".

Onsdag nåede spørgsmålet også op til EU-Kommissionen.

Det skete, da EU's udenrigschef, Kaja Kallas, præsenterede forslag om sanktioner mod israelske ministre og en suspendering af Israels handelsfordele med EU.

Trods den humanitære situation i Gaza mener Kallas dog ikke, at Israels deltagelse i Eurovision bør rammes.

- Vi kommer ikke med vores forslag for at straffe Israel eller den israelske befolkning. Det er et forsøg på at presse Israels regering til at ændre kurs og stoppe den humanitære lidelse i Gaza.

- Jeg synes, at forslag, der sigter på at straffe den israelske befolkning, er forkerte, siger Kaja Kallas.

Det er DR, som finder den danske deltager til Eurovision, og som derfor har ansvaret for, om Danmark vælger at deltage eller ej.

Ifølge Gustav Lützhøft har DR meddelt til European Broadcasting Union (EBU), at Danmark vil deltage.

EBU er arrangøren af sangkonkurrencen og vil i december beslutte, om Israel skal deltage.

Israels deltagelse i Eurovision har gentagne gange været til debat, siden krigen mellem Israel og Hamas brød ud i oktober 2023.

Blandt andet var der demonstrationer fra propalæstinensiske aktivister, både da konkurrencen blev afholdt i Sverige i 2024 og i Schweiz tidligere i år.

Den internationale sangkonkurrence skal efter planen holdes i den østrigske hovedstad, Wien, 16. maj næste år.

Dansk Melodi Grand Prix afholdes 14. februar næste år. Vinderen af den danske konkurrence bliver den danske deltager til den europæiske konkurrence.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 17/09/2025 - 08:00

FAKTA: Flere piger er utilfredse med kroppen

* Ifølge Sex & Samfunds årsrapport er 20 procent af unge mellem 15 og 18 år enten utilfredse eller meget utilfredse med deres egen krop.

* 28 procent af pigerne er meget utilfredse eller utilfredse. Det samme gælder 11 procent af drengene.

* Omvendt svarer 69 procent af drengene, at de er meget tilfredse. Hos pigerne er det 41 procent.

* Tendensen til, at unge piger er mere utilfredse med deres kroppe, går igen på tværs af undersøgelser om børn og unges opfattelse af deres egen krop.

* Piger vurderer oftere end drenge, at de er for tykke. Blandt drenge er det derimod lidt mere udbredt at opfatte sig selv som for tynd.

Kilde: Sex & Samfunds "Uge Sex Rapport" 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 17/09/2025 - 08:00

Undgå at give kropsskam videre når du taler med dit barn

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Forældre spiller en stor rolle for børn og unges selvbillede og læring om kroppen. Derfor følger der et ansvar for at italesætte sundhed uden at udskamme.

"Er du nu sikker på, at du skal have en is mere?". Den slags sætninger virker harmløse, men de kan sætte spor.

Mange børn vokser op med kommentarer om deres kroppe forklædt som omsorg.

Kropstankerne fylder også i skolen. En undersøgelse fra Sex & Samfund fra i år viser, at halvdelen af børn og unge mener, at udseendet spiller en stor rolle for at blive accepteret i skolen.

Og over ni ud af ti har oplevet, at der tales grimt om andres kroppe eller udseende.

Som forælder har du magten til at ændre den fortælling, fortæller børnepsykolog og familierådgiver Charlotte Diamant.

- Generelt har forældre den grundlæggende opgave at se ind i barnet og ikke se på barnet. Det kan være svært, da det ofte bunder i en bekymring om, hvorvidt ens barn får nok grønt og sundt at spise, siger hun.

Prøv at have en afslappet holdning som forælder, medmindre dit barn har fået andet at vide af lægen eller sundhedsplejersken, lyder hendes råd.

Du bør desuden også tænke over, hvordan du taler om dig selv, siger Charlotte Diamant.

- Hvis du går rundt som mor og siger: "Åh, min mave er for tyk", så sender du et signal til dit barn om, at man ikke må være tyk, uddyber hun.

Og så er det vigtigt at lære ens børn, at vi ikke er ens, siger psykologen.

- Det lyder som en kliché, men hvis vi hylder diversitet og forskellighed som forældre, så giver vi også det videre, at man ikke dømmer andre.

Børn kan også have en opdragende rolle over for deres forældre.

- Det er okay at udtrykke: "Ej mor, det siger man altså ikke". Så mærker vi selv følelsen af at skamme os, siger Charlotte Diamant.

Når samtalen derhjemme falder på sundhed og tanker om kroppen, er det også en god idé at være lyttende og tage udgangspunkt i barnets oplevede virkelighed.

Det siger Christian Forsmann Christoffersen, der er vidensmedarbejder i Sex & Samfund.

- Som forælder kan man i samtalen med sit barn bidrage med et perspektiv på sundhed, som ikke fokuserer på udseende. Ved at flytte fokus væk fra udseende og i stedet over på, hvad kroppe kan, skaber man et mere positivt handlerum, siger han.

Et sundt forhold til kroppen, kost og motion er altid godt at give videre. Men et usundt forhold er ikke hensigtsmæssigt at give videre.

- Her kan der både være tale om spisevaner, som er usunde for kroppen, eller motionsvaner som for eksempel inaktivitet eller overdreven motion, lyder det fra Christian Forsmann Christoffersen.

Hos Sex & Samfund har man også stor opmærksomhed på, at sociale medier spiller en rolle for unges selvbillede og opfattelse af, hvordan kroppe bør se ud.

En undersøgelse fra februar viste, at 60 procent af unge mellem 15-29 år er enige i, at det er svært at leve op til de snævre kropsidealer, der findes på platforme som Instagram, TikTok og Snapchat.

- Som forælder kan man være den modvægt, som hjælper til med at give børn og unge et sundere og mere nuanceret syn på kroppe, siger Christian Forsmann Christoffersen.

Det kan du blandt andet gøre ved at tale om den redigerede og polerede virkelighed, som præsenteres på sociale medier.

- Tal med dit barn om, at billeder af kroppe, som er redigerede, ikke afbilleder virkeligheden, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek