Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/04/2021 - 10:00

Sonja Richter om skuespildrømmen: Det var skamfuldt

Vejen til scenen har ikke været helt lige for den erfarne skuespiller, som er aktuel i "Den store premiere".

Af: Af Ida Kramhøft Jensen, Ritzau Fokus

Sonja Richter står normalt selv på scenen og har aldrig rigtigt instrueret skuespil. Sådan kan hun godt lide det.

Det udfordrede hun alligevel, da hun takkede ja til at deltage i DR1-programmet "Den store premiere", hvor hun skal være mentor for fire kendisser, som kommer fra helt andre brancher end skuespillets verden.

- Normalt spiller jeg bare og er en af dem, der gerne vil være privat, men jeg kunne mærke, at der var noget, som var vigtigt for mig, siger Sonja Richter.

- At formidle teater til nogle af de mennesker, der ikke har opdaget, hvad det kan, lyder det fra den 47-årige skuespillerinde.

Hendes egen begejstring og erfaring fra teateret skal hun forsøge at give videre til svømmeren Jeanette Ottesen, sangerinden Dorthe Gerlach fra bandet Hush, politiker Manu Sareen og tidligere fodboldspiller Patrik Wozniacki i "Den store premiere".

I programmet arbejder hun sammen med skuespilkollegerne Thure Lindhardt, Dejan Cukic og Anne Louise Hassing for at lære deres lærlinge at spille skuespil - fra komedien til tragedien.

Med mere end 25 år i faget har Sonja Richter dog svært ved at sætte ord på, hvorfor hun gerne ville være skuespiller.

Hun husker dog episoder, hvor det var ret klart.

- Jeg instruerede altid mine klassekammerater. Og jeg havde en veninde, der syntes, det var irriterende at lege med mig, fordi jeg altid ville bestemme, men så sagde jeg bare: "Jeg er også den med de bedste idéer", siger hun.

Den selvsikkerhed blev dog pakket væk, da hun gik ind i teenageårene. Hun var usikker på, om skuespillet overhovedet kunne lykkes, og hendes forældre var ikke særlig støttende.

I stedet spillede Sonja Richter musik, og det endte med at blive et vendepunkt, da en af drengene, som hun spillede med, spurgte, om hun ikke skulle være skuespiller.

- Jeg skammede mig over at have det ønske i mig, og så skulle han jo ikke sige det højt. Jeg skreg nærmest nej ind i hovedet på ham. Jeg tænkte, at han ramte noget sårbart, siger hun og fortsætter:

- Det gjorde, at jeg måtte tage hånd om det, men jeg var meget skamfuld over det ønske. Men jeg ville, og så gik jeg i gang, selv om min familie sagde, det var åndssvagt. Men da jeg først havde besluttet mig, var jeg ikke til at stoppe.

Sonja Richter flyttede alene fra Esbjerg til Aarhus og blev student fra Aarhus Katedralskole i 1992.

Hun er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1999.

Hun slog bredt igennem i rollen som Cecilie i Susanne Bier-filmen "Elsker dig for evigt". Efterfølgende har hun haft roller som Merete Lynggard i Afdeling Q-filmen "Kvinden i buret" og Lise i tredje sæson af "Broen".

Med den pludselige eksponering fulgte også en massiv opmærksomhed, som var svær at være i for hende.

- Jeg kunne ikke håndtere berømmelsen, og jeg kendte ikke branchen eller nogen, jeg kunne støtte mig op ad. Jeg ville gerne spille, men ville ikke rigtig være berømt.

- Det var en voldsom oplevelse, og det gjorde, at jeg også af flere omgange ville lægge det på hylden, fordi det kom til at handle om min persona og ikke mit arbejde, siger hun.

I den forbindelse brugte den prisvindende Sonja Richter sin ven og skolekammerat Thure Lindhardt meget.

Han gik i klassen over hende på skuespillerskolen og fik også hurtigt kickstartet sin karriere efter studiet.

- Jeg brugte Thure meget til at spejle mig i, og vi har haft masser af snakke. Han blev også færdig næsten på samme tid som mig og var igennem noget af det samme.

- Han har også sagt masser af gange, at nu kan vi ikke mere, og nu skulle vi stoppe, fordi det er et svært fag. Men sådan tror jeg bare, det er, når man har et kunstnerisk virke, siger hun.

Selv om at Sonja Richter flere gange har haft lyst til at kaste sin skuespilkarriere ud ad vinduet, så er det alligevel aldrig gået så vidt.

Hun er landet på den rette hylde og har aldrig været i tvivl om, at det forholder sig sådan.

- Det er det rigtige for mig, og jeg har været heldig, for mange mennesker kæmper med at finde deres plads og kald. Det har jeg aldrig været i tvivl om, og det er en gave, siger hun og fortsætter:

- Uanset hvor mange gang jeg var i tvivl, så vidste jeg godt i mit hjerte, at det var skuespillet, jeg skulle.

På trods af at Sonja Richter styrer og instruerer i "Den store premiere", så føler hun ikke, at hun nogensinde selv bliver udlært eller færdig.

For hende er livet en lang udviklingsproces, og det skal man ikke være bange for.

- Jeg er hele tiden i gang med at lære noget. Det eneste, der ændrer sig, er perspektiverne og ens læringsståsted, og det fortsætter, til vi dør.

- Jeg føler ikke, at jeg har et valg. Det er en overgivelse til livet, slutter hun.

Sonja Richter spiller til juli hovedrollen i forestillingen "Frk. Julie" på Bellevue Teatret.

En forestilling, som Thure Lindhardt har instrueret.

De kan begge opleves i "Den store premiere", der kan ses på DR1 hver tirsdag klokken 20.00 og på streamingtjenesten DRTV.

/ritzau/

København, 22/12/2025 - 08:00

Valdes jul-forfattere: Naturen er ikke kun til for vores skyld

Forfatterne bag "Valdes jul - vintermiraklet" er meget bevidste om det ansvar, som det at skrive en stor julekalender bærer med sig.

Når dette års julekalendere ruller over skærmene, sidder børn såvel som voksne limet til skærmen.

Det traditionsrige juleformat, der gang på gang samler familier på tværs af generationer, stiller høje krav til, hvilken fortælling man vil vise for danskerne i december.

Sådan siger Jesper Fink, Thomas Porsager og Christian Bengtson, der er forfatterne bag dette års TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

- Når man kommer ind i folks stuer 24 gange, så er man forpligtet. Det er så få gange, at familier er samlet - det kender jeg fra min egen, siger Jesper Fink.

- Det er så svært at få familien samlet i dag, at når man så endelig gør det, så har man en forpligtelse til at give folk noget at snakke om.

Da de tre forfattere skulle skrive opfølgningen til "Valdes jul - skovens vogter" fra 2023, var det vigtigt for dem at tage fat i et emne, som har stor betydning for nutidens unge.

- Hvor den første sæson handlede om at indse, at man er skovens vogter, så handler sæson to om, hvad der så fører med den titel. Det er et stort tema, for hvordan passer man på skoven og naturen? Det er et emne, jeg tror, at mange unge i dag kan spejle sig i, siger Jesper Fink.

- Vi lever i en tid, hvor det virkelig begynder at koste noget at redde naturen. Det er i høj grad også en historie om, at det har en pris at kæmpe for den. Vi håber, at det kan blive diskuteret hos familierne, der ser med, tilføjer Christian Bengtson.

Gennem julekalenderens hovedperson, Valde, der i forrige sæson blev til den magiske skovs vogter, giver de tre forfattere et eksempel på et ungt menneske, der oplever de dilemmaer, der kan være forbundet med at ville bevare naturen.

- Fra starten af havde vi virkelig lyst til en fortælling om en helt, der indser, at han kan tage ansvar for naturen. En af pointerne i historien er, at man skal ikke bare give op og blive handlingslammet, som mange nok føler sig i dag - det gør Valde også selv i løbet af julekalenderen, siger Jesper Fink.

Derudover har julekalenderforfatterne ønsket at videregive et budskab om menneskets opfattelse af naturen og vores rolle i den.

- Vi skal huske, at naturen også bare skal have lov til at være natur og ikke er noget, der kun eksisterer for vores skyld, siger Thomas Porsager.

- Vi har så let ved at glemme, at vi er en del af naturen - vi er ikke uden for den og ejer den ikke. Den samtale vil vi gerne starte, tilføjer han.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Sebastian Jessen

* Sebastian Jessen blev født i Gladsaxe, 17. juli 1986.

* Han er autodidakt skuespiller og fik sin første teaterrolle som 10-årig.

* Han har blandt andet spillet med i tv-serien "Sygeplejeskolen" samt film som "Den skaldede frisør" og "Toscana" og Anja og Viktor-serien.

* Han er bror til skuespilleren Andreas Jessen.

Kilder: IMDB, Soundvenue.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 22/12/2025 - 09:00

FAKTA: Forstå vurdering for 2022 og 2024

* Ejendomsvurderingen for 2022 er grundlag for beregning af boligskatten for 2024. De vurderinger er Vurderingsstyrelsen i gang med at sende ud.

* 2022-vurderingen var ikke klar, da skatten for 2024 skulle beregnes. Derfor har boligejere i første omgang betalt skat af en foreløbig 2022-vurdering. Den fik alle boligejere adgang til i efteråret 2023.

* Ejendomsvurderingen for 2024 er en indeksering af 2022-vurderingen. Det er altså den samme vurdering, men der er taget højde for prisudvikling. 2024-vurderingen er grundlag for beregning af boligskatterne for 2025 og 2026.

* Du kan ikke klage over 2024-vurderingen, fordi den er en indeksering af 2022-vurderingen, som du til gengæld kan klage over.

Kilde: Vurderingsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 22/12/2025 - 09:00

Smuthul til at klage over ejendomsvurdering

Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Din ejendomsvurdering skal være mindst 20 procent forkert, hvis du skal vinde en klagesag. Men der er faktisk et smuthul.

Vurderingsstyrelsen er begyndt at udsende 2022-vurderingerne af de knap 1,77 millioner ejerboliger i landet.

I modsætning til 2024-vurderingen er det muligt at klage over vurderingen for 2022.

Men det er en god idé at gøre indsigelse, inden du modtager den endelige vurdering.

Det forklarer Henning Boye Hansen, som er chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO.

- 2022-vurderinger bruges kun ved beregningen af boligskatter i 2024, men de er vigtige, siger han og fortsætter:

- Vurderingerne for 2022 danner nemlig grundlag for fastsættelsen af den endelige skatterabat.

Som boligejer betaler du boligskatter, der beregnes ud fra en offentlig vurdering af ejendommens og grundens værdi.

Hvis du har købt din bolig før 2024, og dine samlede boligskatter er steget på grund af de nye skatteregler, får du som udgangspunkt en skatterabat.

Ifølge Henning Boye Hansen vil mange boligejere sandsynligvis vælge at klage over 2022-vurderingen.

Hvis du overvejer at klage, er der flere forhold, du bør være opmærksom på.

- En klage forudsætter, at du kan påvise, at vurderingen er mere end 20 procent forkert. Men der er faktisk et smuthul, siger han.

- Inden du modtager den endelige ejendomsvurdering, vil du få tilsendt en deklaration, der er en oversigt over de oplysninger, som Vurderingsstyrelsen bruger til at vurdere din ejendom.

Det vil også fremgå af deklarationen, hvilke ejendomssalg Vurderingsstyrelsen bruger som grundlag for kvadratmeterprisen.

- Hvis du gør indsigelse mod oplysningerne i deklarationen, kræves der i stedet en afvigelse på kun fem procent, før Vurderingsstyrelsen skal tage hensyn til de indsendte oplysninger og regulere ejendomsvurderingen, siger Henning Boye Hansen.

Også direktør i Vurderingsstyrelsen Anne-Sofie Jensen anbefaler boligejerne at være ekstra opmærksomme på deklarationen.

- Deklarationen giver boligejerne mulighed for at se og forholde sig til grundlaget for deres ejendomsvurdering, inden de modtager selve vurderingen, siger hun.

Og hvis der skulle være fejl eller mangelfulde forhold, opfordrer hun til at gøre Vurderingsstyrelsen opmærksom på dem.

Anne-Sofie Jensen tilføjer, at boligejerne er dem, der kender deres ejendom bedst, og derfor kan de hjælpe med at gøre data om grund og ejendom endnu bedre.

Vælger du at vente med at klage, indtil du har fået den endelige vurdering, vil det ifølge Vurderingsstyrelsen koste et gebyr på 1200 kroner.

Gebyret bliver tilbagebetalt, hvis du får helt eller delvist ret i din klage.

- Mit råd er altså, at man indsender sine kommentarer, allerede når man modtager sin deklaration, siger Henning Boye Hansen.

Men det vil kræve lidt benarbejde. Du skal selv finde sammenlignelige bolighandler i dit nærområde og bruge dem til at dokumentere, at vurderingen har ramt ved siden af.

Til gengæld lytter klagemyndighederne ofte til dem, der gør sig ulejligheden, forklarer Henning Boye Hansen.

- De foreløbige afgørelser fra Landsskatteretten viser, at klagemyndigheden faktisk er ganske lydhør over for boligejere, der kan dokumentere fejl i vurderingen, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek