Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/04/2021 - 10:00

Sonja Richter om skuespildrømmen: Det var skamfuldt

Vejen til scenen har ikke været helt lige for den erfarne skuespiller, som er aktuel i "Den store premiere".

Af: Af Ida Kramhøft Jensen, Ritzau Fokus

Sonja Richter står normalt selv på scenen og har aldrig rigtigt instrueret skuespil. Sådan kan hun godt lide det.

Det udfordrede hun alligevel, da hun takkede ja til at deltage i DR1-programmet "Den store premiere", hvor hun skal være mentor for fire kendisser, som kommer fra helt andre brancher end skuespillets verden.

- Normalt spiller jeg bare og er en af dem, der gerne vil være privat, men jeg kunne mærke, at der var noget, som var vigtigt for mig, siger Sonja Richter.

- At formidle teater til nogle af de mennesker, der ikke har opdaget, hvad det kan, lyder det fra den 47-årige skuespillerinde.

Hendes egen begejstring og erfaring fra teateret skal hun forsøge at give videre til svømmeren Jeanette Ottesen, sangerinden Dorthe Gerlach fra bandet Hush, politiker Manu Sareen og tidligere fodboldspiller Patrik Wozniacki i "Den store premiere".

I programmet arbejder hun sammen med skuespilkollegerne Thure Lindhardt, Dejan Cukic og Anne Louise Hassing for at lære deres lærlinge at spille skuespil - fra komedien til tragedien.

Med mere end 25 år i faget har Sonja Richter dog svært ved at sætte ord på, hvorfor hun gerne ville være skuespiller.

Hun husker dog episoder, hvor det var ret klart.

- Jeg instruerede altid mine klassekammerater. Og jeg havde en veninde, der syntes, det var irriterende at lege med mig, fordi jeg altid ville bestemme, men så sagde jeg bare: "Jeg er også den med de bedste idéer", siger hun.

Den selvsikkerhed blev dog pakket væk, da hun gik ind i teenageårene. Hun var usikker på, om skuespillet overhovedet kunne lykkes, og hendes forældre var ikke særlig støttende.

I stedet spillede Sonja Richter musik, og det endte med at blive et vendepunkt, da en af drengene, som hun spillede med, spurgte, om hun ikke skulle være skuespiller.

- Jeg skammede mig over at have det ønske i mig, og så skulle han jo ikke sige det højt. Jeg skreg nærmest nej ind i hovedet på ham. Jeg tænkte, at han ramte noget sårbart, siger hun og fortsætter:

- Det gjorde, at jeg måtte tage hånd om det, men jeg var meget skamfuld over det ønske. Men jeg ville, og så gik jeg i gang, selv om min familie sagde, det var åndssvagt. Men da jeg først havde besluttet mig, var jeg ikke til at stoppe.

Sonja Richter flyttede alene fra Esbjerg til Aarhus og blev student fra Aarhus Katedralskole i 1992.

Hun er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1999.

Hun slog bredt igennem i rollen som Cecilie i Susanne Bier-filmen "Elsker dig for evigt". Efterfølgende har hun haft roller som Merete Lynggard i Afdeling Q-filmen "Kvinden i buret" og Lise i tredje sæson af "Broen".

Med den pludselige eksponering fulgte også en massiv opmærksomhed, som var svær at være i for hende.

- Jeg kunne ikke håndtere berømmelsen, og jeg kendte ikke branchen eller nogen, jeg kunne støtte mig op ad. Jeg ville gerne spille, men ville ikke rigtig være berømt.

- Det var en voldsom oplevelse, og det gjorde, at jeg også af flere omgange ville lægge det på hylden, fordi det kom til at handle om min persona og ikke mit arbejde, siger hun.

I den forbindelse brugte den prisvindende Sonja Richter sin ven og skolekammerat Thure Lindhardt meget.

Han gik i klassen over hende på skuespillerskolen og fik også hurtigt kickstartet sin karriere efter studiet.

- Jeg brugte Thure meget til at spejle mig i, og vi har haft masser af snakke. Han blev også færdig næsten på samme tid som mig og var igennem noget af det samme.

- Han har også sagt masser af gange, at nu kan vi ikke mere, og nu skulle vi stoppe, fordi det er et svært fag. Men sådan tror jeg bare, det er, når man har et kunstnerisk virke, siger hun.

Selv om at Sonja Richter flere gange har haft lyst til at kaste sin skuespilkarriere ud ad vinduet, så er det alligevel aldrig gået så vidt.

Hun er landet på den rette hylde og har aldrig været i tvivl om, at det forholder sig sådan.

- Det er det rigtige for mig, og jeg har været heldig, for mange mennesker kæmper med at finde deres plads og kald. Det har jeg aldrig været i tvivl om, og det er en gave, siger hun og fortsætter:

- Uanset hvor mange gang jeg var i tvivl, så vidste jeg godt i mit hjerte, at det var skuespillet, jeg skulle.

På trods af at Sonja Richter styrer og instruerer i "Den store premiere", så føler hun ikke, at hun nogensinde selv bliver udlært eller færdig.

For hende er livet en lang udviklingsproces, og det skal man ikke være bange for.

- Jeg er hele tiden i gang med at lære noget. Det eneste, der ændrer sig, er perspektiverne og ens læringsståsted, og det fortsætter, til vi dør.

- Jeg føler ikke, at jeg har et valg. Det er en overgivelse til livet, slutter hun.

Sonja Richter spiller til juli hovedrollen i forestillingen "Frk. Julie" på Bellevue Teatret.

En forestilling, som Thure Lindhardt har instrueret.

De kan begge opleves i "Den store premiere", der kan ses på DR1 hver tirsdag klokken 20.00 og på streamingtjenesten DRTV.

/ritzau/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek