Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Houston, 28/04/2024 - 10:16

80-årige Mick Jagger varmer op til turné med besøg hos Nasa

En smilende Mick Jagger har været på besøg ved Nasa-hovedkvarter, inden The Rolling Stones indleder USA-turné.

Af: /ritzau/

For amerikanske fans af den britiske rockgruppe The Rolling Stones er ventetiden snart forbi.

Søndag aften lokal tid indleder bandet således sin turné på tværs af USA og Canada med en koncert i Houston i delstaten Texas.

For få dage siden varmede 80-årige Mick Jagger, der er frontfigur i bandet, op til turnéen ved at besøge Nasas Johnson Space Center i selvsamme by.

- Tak til Nasa for at være så imødekommende over for os. Fantastisk at blive vist rundt af astronauterne Josh Cassada, Bob Hines og Jessica Meir, skriver den legendariske musiker i et opslag på Instagram.

Et billede viser Jagger smile til kameraet foran et kontrolcenter, mens et billede af ham vises på en storskærm.

Frem mod 17. juli vil The Rolling Stones afholde 18 koncerter i 16 byer. Bandets seneste album, "Hackney Diamonds", vil være i fokus.

Albummet udkom sidste år og var det første nye musik fra The Rolling Stones i 18 år.

Det er bandets første turné, siden trommeslageren Charlie Watts døde i 2021.

Mick Jagger, Keith Richards og Ronnie Wood er den tilbageværende kerne i det godt 60 år gamle band.

Som erstatning for Watts har gruppen hentet trommeslageren Steve Jordan.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek