Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/06/2026 - 19:37

Ældre person er fundet død i vandet i københavnsk park

Intet indikerer, at der er tale om en forbrydelse, siger politiet om fund af ældre person i park.

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

En ældre person er fundet død i vandet ved Ørstedsparken centralt i København søndag aften.

Intet indikerer, at der ligger en forbrydelse bag, oplyser vagtchef ved Københavns Politi Nicolai Ullits.

- Personen er fundet i vandet, siger vagtchefen.

De pårørende er endnu ikke underrettet.

Billeder fra Ekstra Bladet viser, at politi og redning er massivt til stede med flere køretøjer.

Politiet fik anmeldelsen om dødsfaldet klokken 18.49.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek