Roskilde, 21/01/2026 - 14:54
To danskere mistænkt i drabssag i Spanien: Retten godkender udlevering
To danskere, der er sigtet i spansk drabssag, kan udleveres til Spanien. Det har byretten afgjort onsdag.
Af: /ritzau/
Retten i Roskilde har onsdag godkendt, at en 28-årig dansk mand, der er efterlyst i en drabssag i Spanien, kan udleveres til de danske myndigheder.
Det oplyser kommunikationschef ved Midt- og Vestsjællands Politi Thomas Kristensen.
En 41-årig dansk mand, der er mistænkt i samme sag, gav samtykke til udlevering i december 2025.
Det er endnu uvist, hvornår udleveringen af de to mænd skal gennemføres.
I december oplyste spansk politi, at fem er sigtet i en drabssag i Spanien, og at der skulle være i alt fire sigtede i Danmark.
Offeret i sagen er ifølge spanske medier en 37-årig hollandsk erhvervsmand, som i april 2025 blev bortført sammen med sin kæreste af maskerede gerningsmænd.
/ritzau/




