For at repræsentere Danmark gennem sit arbejde som astronaut modtager Andreas Mogensen prisen som Årets Verdensdansker 2025.

Det oplyser Danes Worldwide, der er en forening for globale danskere.

Prisen gives til en dansker, der er eller har været bosat i udlandet, og som har gjort en særlig indsats for at markere Danmark og de danske værdier i udlandet.

Det har astronaut Andreas Mogensen gjort med dannebrog på skulderen på Den Internationale Rumstation (ISS), siger Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

På den måde har han været en "unik" ambassadør for Danmark.

- Andreas har taget os alle sammen med. I en tid med usikkerhed, misinformation og konflikter er han med til at minde os alle sammen om forskningens og videnskabens uendelige potentiale, siger ministeren, der torsdag overrakte prisen.

Prisoverrækkelsen fandt sted på Danmarks største rumforskningscenter, DTU Space.

Det endelige valg af årets vinder træffes af foreningens bestyrelse på baggrund af indstillinger fra blandt andre foreningens repræsentanter.

Årets Verdensdansker modtager en skulptur, der er formet som en blå globus, hvor Danmarks konturer er markeret.

Ifølge Andreas Mogensen er han rundet af værdier som nysgerrighed og fællesskab, og dem tager han med, når han rejser ud i rummet.

- Det samme kan jeg mærke i min dagligdag, hvor jeg har det privilegie at bo og arbejde i udlandet med folk fra hele verden. Og jeg oplever, at disse værdier har langt større indflydelse på verden, end den lille prik man kan se oppe fra ISS, siger han.

I 2015 blev Mogensen den første danske astronaut i rummet under en ti dage lang mission til ISS.

I august 2023 blev han atter sendt afsted til rumstationen og opholdt sig denne gang omkring seks måneder i rummet.

Blandt de seneste års modtagere af prisen er skuespiller Sidse Babett Knudsen, fodboldtræner Kasper Hjulmand og tidligere EU-kommissær Margrethe Vestager at finde.

/ritzau/

Nedtællingen er begyndt. Om halvanden måned har den dansk-serbiske skuespiller Danica Curcic termin.

Hun venter endnu en datter sammen med sin mand, den amerikanske skuespiller Darren Pettie.

Det afslører Danica Curcic over for Se og Hør til Biografklub Danmarks 30-års jubilæum på Cinemateket i hjertet af København torsdag.

- Vi skal have en pige til. Wish me luck! (Ønske mig held og lykke, red.). Ej, jeg glæder mig så meget. Det er meget spændende, siger Danica Curcic til ugebladet.

Danica Curcic og Darren Pettie mødte hinanden i 2016 under filmatiseringen af Stephen King-thrilleren "The Mist".

Her faldt Darren Pettie pladask for den dansk-serbiske stjerne, sagde han til Ekstra Bladet i 2022 på den røde løber til premieren på filmen "Ønskebarn", som Danica Curcic havde hovedrollen i.

- Da jeg mødte hende, blev jeg bjergtaget af hendes talent og hendes skønhed. Og da vi lærte hinanden at kende, faldt jeg også for den måde, hendes hjerne fungerer på.

- Alt det var tilsammen opskriften på katastrofe for mig, for jeg faldt hårdt for hende, og der sker store ændringer. Men nu får jeg en baby i København. Jeg kunne ikke være mere glad, sagde Darren Pettie til avisen.

Parrets datter, Dunja, kom til verden i begyndelsen af 2023 - ganske kort tid efter premieren på "Ønskebarn".

- Det har sin pris at køre karriere som ny mor. Personligt har jeg godt kunnet tænke, om jeg har kunnet være der nok i de perioder, hvor jeg har arbejdet meget. Det er måske en grundlæggende morskyld, som bare er en del af det at være mor.

- Samtidig er der også ønsket om at kunne realisere sig selv på flere planer end det at være mor. Det har jeg ikke fundet en fantastisk balance i endnu, sagde Danica Curcic til Ritzau tidligere i 2025.

Hun har dog altid sin lille familie med, når jobbet som skuespiller bringer hende kloden rundt.

- Der har jeg heldigvis verdens bedste mand og mor, der er gået på pension, og som bare er verdens bedste bedstemor, lød det fra den prisvindende skuespiller.

/ritzau/

* I 2023 handlede 7948 samtaler om skoleliv på Børns Vilkårs rådgivningslinjer Børnetelefonen og HØRT.

* I rapporten "Trygge fællesskaber i skolen - det gode skoleliv ifølge børn i 4. og 7. klasse" fra 2024 svarer hver femte barn, at de sjældent eller aldrig har lyst til at gå i skole.

* De hyppigste grunde til den manglende lyst til at gå i skole er for lange skoledage, kedelig undervisning, at de ikke kan være sig selv i klassen, at de er nervøse for en fremlæggelse, prøve eller test.

Kilde: Børns Vilkår.

/ritzau fokus/

Efter en lang sommerferie summer landets klasselokaler igen af børnestemmer. Og mens begyndelsen på det nye skoleår for nogle børn er ren gensynsglæde, så er der andre, hvor bekymringerne ulmer i maven.

Det kan mærkes hos rådgivningslinjen Børnetelefonen, fortæller Lone Smidt, der er børnefaglig konsulent i Børns Vilkår.

- Generelt ser vi hvert eneste år en stigning i henvendelser om skolerelaterede emner i ugerne omkring skolestart, siger hun og tilføjer, at det både er det sociale og det faglige, der fylder i samtalerne.

Hendes bedste råd til dig som forælder er at være nysgerrig på, hvad dit barn tænker og føler om at være startet i skole igen. Når I sammen pakker skoletasken eller smører madpakken, kan du spørge ind til, hvordan det har været.

- Børn kan have mange forskellige tanker og forventninger om at starte i skole. Her er det rigtigt vigtigt, at barnet oplever, at det ikke er alene om skolestarten, og alt det, der kan fylde i den forbindelse, siger Lone Smidt og fortsætter:

- Når barnet oplever, at det ikke er alene med sine tanker, så er det lettere for det senere hen at bede om hjælp fra den voksne, fordi barnet har oplevet den voksne som interesseret og opmærksom.

Samtidig skal du dog være opmærksom på, at du ikke i din iver efter at støtte dit barn kommer til at tillægge det bekymringer, som det ikke har. Sørg derfor for ikke at holde lange taler for barnet, men slå ørerne ud, og spørg ind til det, det fortæller.

- Vær anerkendende over for de følelser og bekymringer, barnet har. Det handler ikke om at få fikset de svære følelser, men bare at gøre klart, at det er helt okay og almindeligt for eksempel at være lidt bange for, hvordan det nu skal gå med venskaberne henne i skolen, siger Lone Smidt.

Det kan være fristende som forælder at gå i "fikse-mode" og finde løsninger. Men ofte er det rigeligt med hjælp for barnet, at det får lov til at dele, hvad der foregår indeni, og at du som den voksne blot lytter, lyder rådet fra Lone Smidt.

- Hvis barnet generelt trives og har det godt, skal man i første omgang stoppe op, lytte og eventuelt spørge, hvad barnet selv tænker, det kunne have brug for hjælp til. Hvis der er tale om alvorlige problemer, skal man selvfølgelig tage fat i skolen, fastslår hun.

/ritzau fokus/