København, 22/01/2026 - 21:18
Mette Frederiksen skal mødes med Nato-chef fredag
Statsministeren skal fredag holde møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte, i Bruxelles, skriver DR.
Af: /ritzau/
Den danske statsminister, Mette Frederiksen, skal fredag mødes med Natos generalsekretær, Mark Rutte.
Det bekræfter Statsministeriet over for DR.
Statsministeren overnatter derfor i Bruxelles efter det ekstraordinære topmøde, der finder sted torsdag aften.
Mødet med Nato-chefen kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, onsdag mødtes med Mark Rutte.
Efter mødet lød det, at Trump og Rutte var blevet enige om en ramme for en fremtidig aftale i spørgsmålet om Grønland.
/ritzau/




