Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 22/02/2025 - 06:00

Flertal af danskerne afviser uretfærdig dansk behandling af Grønland

Danmark har generelt set ikke behandlet Grønland uretfærdigt gennem tiden, mener flertal i ny meningsmåling.

Steffen Trump/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Selv om Danmarks statsminister på rullende kameraer har erkendt, at der er ”mørke kapitler” i forholdet mellem Danmark og Grønland, er der ikke en opfattelse af kolonial uretfærdighed i den danske befolkning.

Danskerne, som de er flest, mener ikke, at Danmark har behandlet Grønland uretfærdigt gennem tiden.

Det viser en ny meningsmåling, Voxmeter har lavet for Ritzau med 1022 respondenter i perioden den 12. februar til den 16. februar.

54,8 procent af de adspurgte mener, at Danmark generelt har behandlet Grønland overvejende retfærdigt.

25,8 procent mener, at Danmark har behandlet Grønland overvejende uretfærdigt, mens 19,4 procent ikke ved det.

Tallene vidner om en dyb kløft mellem danskere og grønlændere, siger Ulrik Pram Gad, seniorforsker ved Danmarks Institut for Internationale Studier.

- Det stiller rigsfællesskabet over for noget af en udfordring. For grønlændere og danskere lever i hver sin erfaring af de sidste 300 års historie.

Meningsmålingen viser, at de to folk ikke forholder sig til den samme historie, mener han.

For grønlændere kan undersøgelsens resultater ses med en klar pointe:

- Det vidner om, at der er brug for mere oplysning om Danmarks egen koloniale fortid og de uretfærdigheder, der er sket, siger Aaja Chemnitz, grønlandsk folketingsmedlem fra partiet IA.

Den danske stat har allerede officielt erkendt uretfærdigheder begået mod Grønland gennem tiden, påpeger hun.

Eksempelvis har statsminister Mette Frederiksen givet en officiel undskyldning til de såkaldte eksperimentbørn, der også har fået en erstatning for at være blevet taget fra deres familier og sendt til Danmark for at blive opdraget til at være mere danske.

Flere officielle erkendelser af uretfærdigheder kan være på vej. Der foregår i øjeblikket en historisk udredning af forholdet mellem Danmark og Grønland, hvor spiralkampagnen er blandt det undersøgte. Her har flere kvinder fået sat spiral op uden samtykke.

For Aaja Chemnitz vidner tallene om manglende dansk uddannelse i det grønlandske forhold.

- Det er påfaldende, at man i andre undersøgelser kan se, at der er op til 70 procent af de danske unge, der ikke har fået undervisning i Grønland.

/ritzau/

København, 16/12/2025 - 14:22

Ny DR-serie dykker ned i Mærsk-dynastiets begyndelse

Silas Stein/Ritzau Scanpix

"Dynastiet Mærsk" får premiere 28. december på DRTV og 1. januar på DR1. Serien består af tre afsnit i alt.

En ny dramadokumentar fra DR skildrer virksomheden A.P. Møller-Mærsks spæde begyndelse i slutningen af 1920'erne.

Serien får premiere 28. december om morgenen på DRTV og om aftenen på DR1.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Serien, der har fået navnet "Dynastiet Mærsk", vil bestå af tre afsnit.

Jacob Lohmann indtager rollen som A.P. Møller, mens Oscar Giese indtager rollen som en ung Mærsk Mc-Kinney Møller.

Serien dykker ned i perioden omkring Wall Street-krakket i 1929, hvor mange danske virksomheder gik nedenom og hjem.

A.P. Møller havde i 1928 ekspanderet sin rederivirksomhed gennem nye og store investeringer, hvilket serien dykker ned i.

Serien vil blandt andet centrere sig om, hvordan A.P. Møller vil investere sig gennem krisen ved blandt andet at se muligheder i transport af olie og fossile brændstoffer, der på dette tidspunkt ikke var den primære energikilde i verden, skriver DR.

A.P. Møller-Mærsk er i dag verdens største rederi- og logistikselskab med omkring 100.000 ansatte, 700 containerskibe og aktiviteter i 130 lande.

Anne Garlichs, der er chef for eksternt tv i DR, fortæller, at ambitionen med historieformidlingen er at dyrke de fortællinger, der har påvirket danmarkshistorien.

- Med "Dynastiet Mærsk" fortæller vi historien om begyndelsen på det, der ikke bare bliver en af de største og mest betydningsfulde virksomheder, men også familier, i Danmark.

- Gennem fortællingen om A.P. Møller giver serien et billede af, hvad årene op mod Anden Verdenskrig betød for danske erhvervsdrivende, siger hun.

Anne Garlichs fortæller, at serien vil skildre de dilemmaer, danske erhvervsdrivende stod med under den tyske besættelse, samt hvordan denne periode formede erhvervslivet i Danmark i flere årtier efterfølgende.

Sonja Richter indtager rollen som A.P. Møllers hustru, Chastine.

Erhvervsmanden H.N. Andersen spilles af Jesper Christensen, mens den tidligere socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning spilles af Preben Kristensen.

De resterende afsnit kan ses de to følgende søndage på DR1. Alle afsnit er tilgængelige på DRTV fra 28. december.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/12/2025 - 14:02

Ny DR-serie dykker ned i Mærsk-dynastiets begyndelse

Silas Stein/Ritzau Scanpix

"Dynastiet Mærsk" får premiere 28. december på DRTV og 1. januar på DR1. Serien består af tre afsnit i alt.

En ny dramadokumentar fra DR skildrer virksomheden A.P. Møller-Mærsks spæde begyndelse i slutningen af 1920'erne.

Serien får premiere 28. december klokken 6.00 på DRTV og 1. januar klokken 20.00 på DR1.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Serien, der har fået navnet "Dynastiet Mærsk", vil bestå af tre afsnit.

Jacob Lohmann indtager rollen som A.P. Møller, mens Oscar Giese indtager rollen som en ung Mærsk Mc-Kinney Møller.

Serien dykker ned i perioden omkring Wall Street-krakket i 1929, hvor mange danske virksomheder gik nedenom og hjem.

A.P. Møller havde i 1928 ekspanderet sin rederivirksomhed gennem nye og store investeringer, hvilket serien dykker ned i.

Serien vil blandt andet centrere sig om, hvordan A.P. Møller vil investere sig gennem krisen ved blandt andet at se muligheder i transport af olie og fossile brændstoffer, der på dette tidspunkt ikke var den primære energikilde i verden, skriver DR.

A.P. Møller-Mærsk er i dag verdens største rederi- og logistikselskab med omkring 100.000 ansatte, 700 containerskibe og aktiviteter i 130 lande.

Anne Garlichs, der er chef for eksternt tv i DR, fortæller, at ambitionen med historieformidlingen er at dyrke de fortællinger, der har påvirket danmarkshistorien.

- Med "Dynastiet Mærsk" fortæller vi historien om begyndelsen på det, der ikke bare bliver en af de største og mest betydningsfulde virksomheder, men også familier, i Danmark.

- Gennem fortællingen om A.P. Møller giver serien et billede af, hvad årene op mod Anden Verdenskrig betød for danske erhvervsdrivende, siger hun.

Anne Garlichs fortæller, at serien vil skildre de dilemmaer, danske erhvervsdrivende stod med under den tyske besættelse, samt hvordan denne periode formede erhvervslivet i Danmark i flere årtier efterfølgende.

Sonja Richter indtager rollen som A.P. Møllers hustru, Chastine.

Erhvervsmanden H.N. Andersen spilles af Jesper Christensen, mens den tidligere socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning spilles af Preben Kristensen.

Første afsnit kan ses 28. december på DRTV.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

FAKTA: Cashback kan være svær at gennemskue

* Du skal normalt tilmelde dig, før du kan optjene og få cashback.

* De vilkår, du får præsenteret, bør du nærlæse ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her vil der blandt andet fremgå, hvordan du optjener og får cashback, samt hvordan dine data bliver behandlet.

* Det kan være en betingelse, at du skal have optjent et bestemt beløb, før pengene kan blive udbetalt.

* Hvis du returnerer et køb, kan den optjente cashback blive annulleret.

Kilder: Visa, MasterCard og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

Cashback er blevet populært - men vær opmærksom på ulemperne

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er forskel på cashback-ordninger, og hvordan du kan få glæde af penge eller point, du optjener, når du handler. Derfor bør du sætte dig ind i vilkårene.

Få penge tilbage, når du handler. Det lover flere udbydere, der tilbyder såkaldt cashback, hvor du får noget af dit købsbeløb tilbage, hvis du handler med et bestemt betalingskort eller bruger en specifik app.

Men der er i bund og grund tale om et loyalitetsprogram, som ikke nødvendigvis er gratis. Det fortæller forbrugerpolitisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

- Det er nok et lidt klassisk forbrugerråd, men det er altså vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i vilkårene for cashback, før man tilmelder sig. For det er meget forskelligt, hvilke rabatter man får, og hvordan man kan indløse en eventuel besparelse, siger hun.

Hun anbefaler blandt andet, at du ikke stirrer dig blind på en rabat, da du måske kan finde bedre tilbud andre steder.

- Optjente point har til formål at skabe loyale kunder. Når man bruger sine point, sparer man måske lidt i den butik, hvor man indløser dem, men varen kan sagtens være billigere et andet sted. Vi opfordrer derfor til, at man altid undersøger markedet og priserne i andre butikker, siger hun.

Du bør også være opmærksom på, at du i nogle tilfælde betaler med data om din købsadfærd, som kan deles med tredjepart.

Desuden bør du undersøge, om du får cashback tilbage som rede penge på dit betalingskort, eller om du optjener point, som du kan bruge til at købe mere.

- Vi har også set eksempler på, at cashback bliver givet som rabat på et kreditlån, så det bliver nedskrevet, siger Susanne Aamann.

De to store kortudbydere Visa og MasterCard tilbyder eksempelvis cashback.

Hvis der er udgifter forbundet med at have bestemte betalingskort, risikerer du, at en eventuel rabat bliver spist op.

- Koster det for eksempel 500 kroner årligt, og man får 200 kroner tilbage i cashback, ender man med at have betalt 300 kroner for kortet, siger hun.

Der er også en anden relevant overvejelse. For hvis cashback er knyttet til et bestemt betalingskort, bliver både butikken og forbrugeren fastholdt, og det kan i nogle tilfælde betyde, at forbrugeren kommer til at betale mere.

Det vurderer Henrik Sedenmark, der er fagchef for betalinger og detailhandelsikkerhed i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

- For langt de fleste butikker vil det være dyrere at modtage betaling med for eksempel visakort end med dankort. Den ekstra udgift er der kun én til at betale, og det er forbrugeren, siger han.

- Det samme gælder, når forbrugeren får en rabat. Så må den erhvervsdrivende typisk enten skrue på prisen eller hente pengene hjem på anden vis.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek