Et bredt flertal i Folketinget har tirsdag indgået en politisk aftale, der skal sikre, at planerne om Energiø Bornholm bliver realiseret.

Det meddeler klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) ved et pressemøde i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Energiø Bornholm skal sørge for grøn strøm til både Danmark og Tyskland. Ifølge ministeriet vil det blive det første projekt i verden, hvor en energiø fungerer som et centralt knudepunkt, der såvel samler som fordeler store mængder strøm fra havvind til flere lande.

- Energiø Bornholm er et fantastisk projekt. Grøn strøm til tre millioner husstande, et bidrag til vores energiuafhængighed, og jeg tror, alle danskere forstår vigtigheden af, at vi kan øge produktionen af grøn energi i Europa.

- Vi øger vores forsyningssikkerhed, fordi projektet også indeholder en udlandsforbindelse, altså en forbindelse mellem Sjælland og Tyskland, der gør, at vi kan være mere sikre på, at der altid er strøm i kontakten, siger Lars Aagaard.

Ud over regeringen er Danmarksdemokraterne, SF, De Konservative, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet med i aftalen.

Energiøen forventes at være klar til at blive taget i brug i 2034.

Der var længe usikkerhed om Energiø Bornholm, men i sidste uge nåede Danmark og Tyskland et afgørende gennembrud og lavede en aftale.

Tyskland kommer til at bidrage med 70 procent af støtten til havvinden, mens Danmark skal bidrage med de resterende 30 procent.

Danmarks bidrag forventes at blive omkring 42 milliarder kroner over de næste 30 år, og netop beløbet fik Liberal Alliance til at meddele, at de ikke kunne bakke op om en aftale.

Lars Aagaard forsvarer at bruge så mange penge fra statens side. Han peger på, at Tyskland til at begynde med ikke var interesseret i at bidrage økonomisk.

- Jeg har stået i spidsen for en forhandling med tyskerne, der gør, at de finansierer op mod 60 milliarder kroner og et støtteloft, der ligger højere for Tyskland, cirka 80 milliarder kroner. Det er også en slags penge at få fra sin nabo i en investering i en havvindmøllepark på dansk territorium.

- Det er sådan, at disse projekter kræver noget offentlig støtte. Vi bliver nødt til at ændre kursen, hvis vi vil have en fortsat udbygning med grøn energi. Det er ikke, fordi jeg ønsker at give statsstøtte. Det gør mig ikke glad. Men det er en nødvendighed i den tid, vi er i. Så hvis vi vil sikre fortsat udbygning med havvind, så skal der statsstøtte til, siger han.

Transmissionsselskaberne, som er danske Energinet og tyske 50Hertz, har aftalt at dele omkostningerne til infrastrukturen med cirka 50 procent til hver.

Energiø Bornholm kommer til at samle og fordele mindst tre gigawatt havvind og vil kunne levere strøm, der svarer til cirka tre millioner husstandes årlige elforbrug.

Det vil mere end fordoble den aktuelle danske havvindskapacitet, meddeler Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

/ritzau/