Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/01/2024 - 10:00

Kan du klare dig hvis strømmen går? Sådan laver du et nødlager

Det er sund fornuft at have vand og konserves i kælderen i tilfælde af, at samfundet bliver ramt af en uforudset krise, siger organisation og sikkerhedsekspert.

Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Hvor mange dage vil du og din familie kunne klare jer, hvis strømmen pludselig går, eller der bliver lukket for vandet?

Det spørgsmål er klogt at stille sig selv, mener den upartiske sikkerhedspolitiske organisationen Folk & Sikkerhed, der er klar med en ny folder med titlen "Hvad nu hvis?".

Folderen rummer råd til, hvad der er godt at have i huset, hvis nu der skulle opstå en krisesituation i samfundet, fortæller organisationens formand, Torben Ørting Jørgensen.

- Vi har konstateret, at der er behov for, at befolkningen får nogle gode råd til, hvordan man kan forberede sig på, at der sker noget uventet, som gør, at vi pludselig ikke har den dagligdag, vi kender, siger han.

Initiativet får en opadvendt tommelfinger fra lektor ved Forsvarsakademiet Rasmus Dahlberg, som blandt andet forsker i samfundssikkerhed og civilt-militært samarbejde.

- Det handler om rettidig omhu og sund fornuft. At forberede sig på en krise er ikke anderledes end at tegne en indboforsikring, have en pulverslukker i køkkenskabet eller en førstehjælpskasse i bilen, siger han.

Rasmus Dahlberg understreger, at der lige nu ikke er nogen militær trussel mod Danmark, og at du derfor ikke skal gå rundt og være bange for, at Rusland invaderer landet.

- Men der kan ske mange ubehagelige ting i gråzonefeltet. Der er risiko for påvirkning af infrastrukturen som nedbrud i vores el-, vand- og varmeforsyning samt internettet, som vores digitaliserede samfund bygger på.

I sådan en situation kan det være smart at have følgende på lager.

1) Vand i kælderen.

Hav rigeligt med vand stående i kælderen eller på loftet.

- Et voksent menneske bruger cirka tre liter vand om dagen. Så kan man selv gange op i forhold til antal personer i husstanden, siger Torben Ørting Jørgensen.

Du kan købe nogle store plastikdunke, som du fylder op og opbevarer et mørkt og køligt sted. Vandet kan som udgangspunkt holde sig et halvt år. Du kan også købe vand på flaske fra supermarkedet.

- Det er det nemmeste, fordi der står på flasken, hvor længe vandet kan holde sig, siger Rasmus Dahlberg.

2) Dåsemad en masse.

Opbyg et godt forråd af langtidsholdbare madvarer som ris, pasta, diverse konserves og bouillon, som du løbende bruger af og løbende fylder op.

- Man skal ikke rende ned og tømme hylderne i supermarkedet. Det handler mere om at justere sin husholdning, så man tænker i holdbarhed, siger Torben Ørting Jørgensen.

Du kan lave mad uden strøm med din gas- eller kulgrill udenfor. Derfor er det godt at have ekstra gas og kul på lager.

Har du ikke en grill, kan du overveje at anskaffe dig et trangiasæt, som også kan bruges til at tilberede mad udendørs.

3) Powerbank og radio.

Hav altid en fuldt opladet powerbank, som du kan bruge til at lade din telefon op, hvis strømmen går.

Du kan også anskaffe dig et større batteri. Rasmus Dahlberg har selv en 1-kilowatt-times powerbank stående i kælderen, som er tilknyttet et køleskab og en fryser.

- Køleskabet og fryseren kan køre videre på nødstrøm i et halvt til et helt døgn, fortæller han.

Hvis internettet er nede, kan du desuden få gavn af at have en FM-radio stående på hylden. På den måde kan du få beredskabsmeddelelser fra Danmarks Radio.

4) Kontanter og piller.

Et omfattende strømnedbrud kan få de elektroniske betalingssystemer til at gå ned. Derfor kan du få brug for rede penge.

- Helt lavpraktisk er det godt at have en lille beholdning af mønter og sedler, siger Torben Ørting Jørgensen.

Tjek også din medicinskuffe, og sørg for at have plaster, sårrens, smertestillende piller og receptpligtig medicin i reserve.

/ritzau fokus/

København, 03/04/2025 - 10:52

Royal Run skifter startområde og målfelt i hovedstaden

Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Kongens Nytorv bliver startområde, og Kolonnaden ved Amalienborg bliver målfelt ved Royal Run i København.

Startområdet til årets Royal Run i hovedstaden er ændret fra Nyhavnsbroen til Kongens Nytorv.

Det oplyser Danmarks Idrætsforbund og DGI i en pressemeddelelse.

Her kan de 45.000 deltagere, der har tilmeldt sig løbet, se frem til "en stemningsfuld og mere rummelig startzone", lyder det fra arrangørerne.

- Det nye startområde på Kongens Nytorv giver gode rammer for både deltagere og publikum, og det bidrager til et bedre flow i gaderne omkring start og mål, siger administrerende direktør i Sparta Dorte Vibjerg.

Det er Sparta, der arrangerer Royal Run i København og på Frederiksberg.

Målområdet er som tidligere år Amalienborg, men målstregen er rykket til den historiske passage, Kolonnaden, der forbinder Christian IX's Palæ og Christian VII's Palæ.

Det vil ifølge arrangøren give deltagerne "en endnu mere spektakulær målgang".

Kolonnaden blev opført i 1794, så kongen og kronprinsen dengang ubesværet kunne bevæge sig mellem de to palæer uden at skulle udendørs.

- At komme i mål i disse historiske omgivelser bliver en stor oplevelse, hvor man kan fornemme historiens vingesus og nyde de sidste meter i de smukke rammer, siger Dorte Vibjerg.

Der er solgt 45.000 startnumre til Royal Run i København/Frederiksberg.

Samlet set er der solgt 97.500 startnumre til alle Royal Run-løbene, og det er ifølge arrangøren deltagerrekord.

Løbet finder sted anden pinsedag, mandag 9. juni 2025, i byerne København/Frederiksberg, Korsør, Viborg, Horsens og Ribe.

Alle steder meldes udsolgt, fremgår det af hjemmesiden Royalrun.dk.

Det første Royal Run blev afholdt i 2018 i anledning af kong Frederiks 50-års fødselsdag.

Motionseventet arrangeres af idrætsvisionen "Bevæg dig for livet" i et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik Forbund.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 03/04/2025 - 10:25

Ny sæson af Korpset bliver uden Thomas Rathsack

To tidligere frømænd og to tidligere jægersoldater pisker 14 almindelige danskere igennem et benhårdt program inspireret af deres egne optagelsesprøver.

En bedemand, en støttepædagog og en socialrådgiver skal igennem en lille snas af nogle af de adskillige strabadser, som frømænd og jægersoldater har gennemgået for at blive en del af elitestyrkerne.

"Korpset" på TV 2 vender tilbage med sin ottende sæson, som denne gang dog er uden chefinstruktøren Thomas Rathsack.

- Det er en fælles beslutning, da praktikken desværre ikke kunne gå op i år, oplyser TV 2 i en mail til Ritzau og tilføjer:

- Vi er glade for de sæsoner, hvor Thomas har været en del af programmet, og han er altid velkommen tilbage.

Instruktørerne i denne sæson er de tidligere jægersoldater Rune Krogh Danielsen og Erik B. Jørgensen, som har været med i samtlige sæsoner med undtagelse af henholdsvis den tredje og femte, samt af tidligere frømand Rune Viborg, der har været med siden sæson seks.

Instruktørerne fuldendes af debutanten Bastian Riis Mortensen, som ligeledes har fortid i Frømandskorpset.

Forløbet i "Korpset" udspiller sig over otte dage, og udfordringerne er tilrettelagt af instruktørerne, som har taget afsæt i deres egne oplevelser og erfaringer.

I ottende sæson vil de 14 såkaldte aspiranter, som udover den førnævnte bedemand, støttepædagog og socialrådgiver også tæller en tømrer, en sygeplejerske og en arkitektstuderende, blive udfordret på helt nye måder, afslører TV 2.

De skal blandt andet redde et gidsel ud af et brændende skib, få strips på hænder og fødder på bunden af fire meter vand, få testet deres basale instinkter, når de pludselig befinder sig i en simuleret krigszone med tilskadekomne civile, dykke under plexiglas, udholde fysiske og psykiske pinsler under tilfangetagelse, lyder det.

Ottende sæson af "Korpset" får premiere på TV 2 Play og TV 2 Echo 21. april.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 03/04/2025 - 08:00

FAKTA: Det viser analysen fra Dansk Arbejdsgiverforening

* De ansatte, der oplever et godt samarbejde på arbejdet, havde i 2023 7,8 sygefraværsdage i gennemsnit. For dem, der ikke har et godt samarbejde, var antallet 10 sygefraværsdage.

* 28 procent af ansatte uden gode relationer på arbejdet føler sig ofte eller hele tiden stressede. Det gælder kun for 14 procent af dem, der har et godt samarbejde.

Kilde: Analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening baseret på data fra en spørgeskemaundersøgelse som en del af den Nationale Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere. Der er 19.282 personer, som har besvaret spørgsmålene.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 03/04/2025 - 08:00

Gode kolleger har betydning for din sundhed: Det kan du selv gøre

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Dine relationer på arbejdet kan spille en rolle for din sundhed. Du kan selv forsøge at bidrage til et bedre arbejdsmiljø, men det kan ikke stå alene.

Når du har et godt forhold til dine kolleger, bliver arbejdsdagen ikke bare nemmere.

Gode relationer på arbejdet gavner også din sundhed, viser en ny analyse fra interesseorganisationen Dansk Arbejdsgiverforening.

Medarbejdere, der har et godt samarbejde med deres kolleger, har i gennemsnit to færre sygedage om året end dem, der ikke har.

Og 28 procent af ansatte uden gode relationer føler sig ofte eller hele tiden stressede. Til sammenligning gælder det for 14 procent af dem, der oplever et godt samarbejde, viser analysen.

Ifølge lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Ligaya Dalgaard er det velkendt, at gode relationer på arbejdspladsen er beskyttende for trivsel og stress.

- Omvendt kan konflikter, manglende social støtte og uklare roller udgøre risikofaktorer i forhold til stress og sygefravær, siger hun.

Også Janne Skakon, der er organisationspsykolog og ph.d. ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, kan genkende fordelene ved godt kollegaskab.

- Vi ved, at gode kolleger kan bidrage til at sænke stress og sygefravær. Det kaldes også for beskyttende og forebyggende faktorer, siger hun og uddyber:

- Men gode kolleger kan ikke stå alene, da blandt andet den enkeltes situation og øvrige organisatoriske forhold også har betydning.

Både Ligaya Dalgaard og Janne Skakon vurderer, at man som medarbejder selv kan gøre en indsats for at bidrage til en positiv kollegial kultur.

Men et sundt arbejdsmiljø kræver en fælles indsats, understreger Janne Skakon:

- Når vi taler om trivsel og arbejdsmiljø, kan iglo-modellen bruges til at analysere og foreslå indsatser.

Iglo står for individ, gruppe, ledelse og organisation.

- De repræsenterer fire niveauer, som påvirker hinanden, og man kan ofte gøre en indsats på alle niveauer, siger hun.

- På individ- og gruppeniveau kan man som kollega prøve at være tilgængelig, eksempelvis hvis kolleger har brug for at sparre.

Man skal også selv turde række ud til sine kolleger, hvis man har brug for hjælp.

Den enkelte medarbejder kan desuden med fordel reflektere over sin egen rolle på arbejdspladsen, og hvordan man selv kan bidrage til, at der er gode relationer.

- Har man det svært på arbejdet, kan man overveje at tale med en tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller sin leder, siger Ligaya Dalgaard og fortsætter:

- Hvis det heller ikke hjælper, og problemerne har stået på i længere tid, skal man måske overveje, om man er det rigtige sted.

Man kan også huske at gøre mere lavpraktiske ting som at huske at sige godmorgen, fortæller Janne Skakon.

- Det signalerer, at man ser og værdsætter hinanden. Der er også noget overskud i det, siger hun.

- Ligesom i andre relationer er en god kollega ærlig og handler med de bedste intentioner. Det gør også, at tilliden til hinanden bliver større, og at man kan forvente både med- og modspil.

Og ifølge Ligaya Dalgaard kan gode relationer gøre en forskel, fordi kolleger så typisk holder øje med og støtter hinanden:

- Det kan dreje sig om både følelsesmæssig støtte og en hjælpende hånd med arbejdsopgaver.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek