Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/01/2024 - 10:00

Kan du klare dig hvis strømmen går? Sådan laver du et nødlager

Det er sund fornuft at have vand og konserves i kælderen i tilfælde af, at samfundet bliver ramt af en uforudset krise, siger organisation og sikkerhedsekspert.

Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Hvor mange dage vil du og din familie kunne klare jer, hvis strømmen pludselig går, eller der bliver lukket for vandet?

Det spørgsmål er klogt at stille sig selv, mener den upartiske sikkerhedspolitiske organisationen Folk & Sikkerhed, der er klar med en ny folder med titlen "Hvad nu hvis?".

Folderen rummer råd til, hvad der er godt at have i huset, hvis nu der skulle opstå en krisesituation i samfundet, fortæller organisationens formand, Torben Ørting Jørgensen.

- Vi har konstateret, at der er behov for, at befolkningen får nogle gode råd til, hvordan man kan forberede sig på, at der sker noget uventet, som gør, at vi pludselig ikke har den dagligdag, vi kender, siger han.

Initiativet får en opadvendt tommelfinger fra lektor ved Forsvarsakademiet Rasmus Dahlberg, som blandt andet forsker i samfundssikkerhed og civilt-militært samarbejde.

- Det handler om rettidig omhu og sund fornuft. At forberede sig på en krise er ikke anderledes end at tegne en indboforsikring, have en pulverslukker i køkkenskabet eller en førstehjælpskasse i bilen, siger han.

Rasmus Dahlberg understreger, at der lige nu ikke er nogen militær trussel mod Danmark, og at du derfor ikke skal gå rundt og være bange for, at Rusland invaderer landet.

- Men der kan ske mange ubehagelige ting i gråzonefeltet. Der er risiko for påvirkning af infrastrukturen som nedbrud i vores el-, vand- og varmeforsyning samt internettet, som vores digitaliserede samfund bygger på.

I sådan en situation kan det være smart at have følgende på lager.

1) Vand i kælderen.

Hav rigeligt med vand stående i kælderen eller på loftet.

- Et voksent menneske bruger cirka tre liter vand om dagen. Så kan man selv gange op i forhold til antal personer i husstanden, siger Torben Ørting Jørgensen.

Du kan købe nogle store plastikdunke, som du fylder op og opbevarer et mørkt og køligt sted. Vandet kan som udgangspunkt holde sig et halvt år. Du kan også købe vand på flaske fra supermarkedet.

- Det er det nemmeste, fordi der står på flasken, hvor længe vandet kan holde sig, siger Rasmus Dahlberg.

2) Dåsemad en masse.

Opbyg et godt forråd af langtidsholdbare madvarer som ris, pasta, diverse konserves og bouillon, som du løbende bruger af og løbende fylder op.

- Man skal ikke rende ned og tømme hylderne i supermarkedet. Det handler mere om at justere sin husholdning, så man tænker i holdbarhed, siger Torben Ørting Jørgensen.

Du kan lave mad uden strøm med din gas- eller kulgrill udenfor. Derfor er det godt at have ekstra gas og kul på lager.

Har du ikke en grill, kan du overveje at anskaffe dig et trangiasæt, som også kan bruges til at tilberede mad udendørs.

3) Powerbank og radio.

Hav altid en fuldt opladet powerbank, som du kan bruge til at lade din telefon op, hvis strømmen går.

Du kan også anskaffe dig et større batteri. Rasmus Dahlberg har selv en 1-kilowatt-times powerbank stående i kælderen, som er tilknyttet et køleskab og en fryser.

- Køleskabet og fryseren kan køre videre på nødstrøm i et halvt til et helt døgn, fortæller han.

Hvis internettet er nede, kan du desuden få gavn af at have en FM-radio stående på hylden. På den måde kan du få beredskabsmeddelelser fra Danmarks Radio.

4) Kontanter og piller.

Et omfattende strømnedbrud kan få de elektroniske betalingssystemer til at gå ned. Derfor kan du få brug for rede penge.

- Helt lavpraktisk er det godt at have en lille beholdning af mønter og sedler, siger Torben Ørting Jørgensen.

Tjek også din medicinskuffe, og sørg for at have plaster, sårrens, smertestillende piller og receptpligtig medicin i reserve.

/ritzau fokus/

København, 15/06/2025 - 09:35

Dansk kendispar er blevet forældre

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Komikeren Rasmus Wallbridge og realitydeltageren Malene W. Lagerbon har fået en lille søn sammen.

Endnu en lille Wallbridge-baby er kommet til verden.

Komikeren Rasmus Wallbridge er blevet far for anden gang, efter at hans kæreste, realitydeltageren Malene W. Lagerbon, har født parrets første fælles barn, lille Emil.

- Hele familien er fyldt med lykke og forelskelse i vores nye søn og lillebror. Malene er det sejeste stykke menneske, jeg nogensinde har set. Så alt er bare kanon, skriver den nybagte far på Instagram.

Rasmus Wallbridge afslørede nyheden om familieforøgelsen på det sociale medie i januar.

- Jeg skal være far igen, og det bliver en lille dreng. Kæft, hvor er vi glade, og vi glæder os sindssygt meget til at møde ham her til juni, jublede den kendte komiker i opslaget.

Fra et tidligere forhold har Rasmus Wallbridge en søn i skolealderen.

Rasmus Wallbridge er især kendt for makkerskabet med Vild med dans-værten Martin Johannes Larsen.

Sammen har de blandt andet lavet sketchshowet "Wellington Special" på DR2 og showet "Vil I se vores smukke navler?".

Det var faktisk igennem makkerskabet med Martin Johannes Larsen, at Rasmus Wallbridge mødte sin Malene.

I 2022 blev Malene W. Lagerbon inviteret med i Rasmus Wallbridge og Martin Johannes Larsens podcast "Tændt!", som centrerer sig om tidens reality-tv, hvor de vurderer aktuelle programmer og deltagerne i dem.

Malene W. Lagerbon har nemlig deltaget i DR-programmet "Vild kærlighed", hvor singler skal flyde sammen på en tømmerflåde ned ad en flod i Sverige i håbet om at finde den eneste ene.

Den eneste ene fandt hun dog først efterfølgende takket være programmet, og nu har parret fået deres første fælles barn.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/06/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Kurt Ravn

* 77-årige Kurt Ravn blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 1973.

* Han fik sit folkelige gennembrud i 1979 med rollen som jernbanearbejderen - og kommunisten - Lauritz Jensen, kaldet "Røde", i kultklassikeren "Matador".

* Han har modtaget bodilstatuetten to gange. Den første fik han i 1981 for sin birolle i filmatiseringen af Holberg-komedien "Jeppe på bjerget". Den anden modtog han 30 år senere for sin præstation i dramaet "Smukke mennesker".

Kilde: danskefilm.dk.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/06/2025 - 10:00

FAKTA: Forbigående hørenedsættelse

* Når man har været udsat for et højt lydniveau i længere tid, får man en midlertidig tærskelforskydning.

* Det er reelt en forbigående hørenedsættelse.

* Hvis man lytter til musik i høretelefoner lige efter en koncert, slår man på en hørelse, der allerede er plaget.

* På grund af den midlertidige hørenedsættelse kan man føle sig nødsaget til at skrue ekstra op for volumen, fordi man ikke kan høre ordentligt.

* Det er svært at skelne mellem, hvornår en midlertidig hørenedsættelse fører til en høreskade eller ej. Den biologiske proces varer syv til ni dage, så det er under og umiddelbart efter musikoplevelserne, man skal beskytte sine ører.

Kilde: Dorte Hammershøi, professor i lyd og hørelse ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 15/06/2025 - 10:00

Høreskader kan komme snigende: Tag lyttepauser på sommerens festivaler

Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Måske kender du den ringende følelse i ørerne efter en uge på festival. Ofte er det helt normalt, men det er svært at vurdere. Få hjælp til at passe på ørerne.

For mange er sommer lig med en masse udendørs koncerter og festivaler. Det betyder også, at ens lyttelapper kommer på prøve.

Derfor anbefaler forskere, at du tager lyttepauser undervejs, hvis du skal høre flere koncerter om dagen.

Ifølge Susanne Nemholt, der forsker i tinnitus og lydfølsomhed hos unge og er tilknyttet Region Hovedstaden og Syddansk Universitet, får du hurtigt opbrugt din daglige støjkvote til en koncert.

- På en otte timers arbejdsdag må man ikke udsættes for støj over 85 decibel uden at skulle have høreværn på. Hver gang støjniveauet stiger med tre decibel, bliver den tid, ens ører kan klare det ubeskyttet, halveret.

- Til en koncert er støjniveauet omkring 100 decibel, hvilket du dermed maksimalt bør udsætte dig selv for i 15 minutter uden hørebeskyttelse, siger Susanne Nemholt.

Af den årsag anbefaler hun at bruge ørepropper, og det er både relevant, når du er til koncerter eller i et campingområde, hvor højttalerne brager derudad.

Det er mængden af lyden på en hel dag, der har betydning, forklarer hun.

- En lydpause vil typisk være perioder, hvor du ikke stimulerer ørerne med for kraftig lyd. Der skal ikke nødvendigvis være helt stille, men hør for eksempel ikke musik i høretelefoner, siger forskeren.

Du må for eksempel gerne være et sted, hvor folk taler sammen, og hvor der er musik i baggrunden.

Hun tilføjer, at der ikke er nogen regler for, hvor meget lyd, man må omgås i sin fritid, da der kun er lavet forskning om støj på arbejdspladsen. Derfor er det svært at bestemme, hvor lang en lyttepause skal være.

Men hun henviser til, at du bruger din sunde fornuft. Det er især vigtigt, hvis du gæster en festival hen over flere dage.

Dorte Hammershøi, der er professor i lyd og hørelse ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, forklarer, at effekten af støjen akkumuleres, fordi hørelsen ikke har tid til at restituere.

Hun fortæller også, at når du køber ørepropper, er det vigtigt at vælge nogle, du kan holde ud at bruge i længere tid.

- Hvis du alligevel tager dem ud for at tale med sidemanden, eller fordi de gør ondt, kan det være fuldstændig ligegyldigt, siger Dorte Hammershøi.

Ørepropper hjælper ekstremt meget, da de reducerer mængden af kraftig lyd, der kommer ind i øret, forklarer hun.

Professoren minder om, at du skal være opmærksom, hvis du begynder at få ondt i ørerne, hovedpine, svimmelhed eller kvalme. Det kan være, fordi du er blevet udsat for kraftig lyd.

- Men det er også vigtigt at forstå, at det måske kun er hver fjerde eller femte, der får sådan nogle signaler. Så du skal ikke tro, at du er sikker, bare fordi du ikke får de der advarsler, siger hun.

Ifølge Dorte Hammershøi er de fleste høreskader formentlig stille.

- Det vil sige, at du mister de hårceller og nerveceller, der opsamler lyden, uden at du får en indikation af det. Det problem skal du ikke overse, fordi det er lige så invaliderende som tinnitus, hovedpine og svimmelhed.

- Den stille høreskade giver stigende høreproblemer resten af livet, siger Dorte Hammershøi.

Susanne Nemholt forklarer, at når symptomerne på en begyndende høreskade kan komme snigende, kan de være svære at være opmærksom på.

Derfor kan det være svært for den enkelte at finde ud af, hvordan man passer bedst på hørelsen.

- Det kan være lige så svært at investere i sin hørelse som at investere sin pensionsopsparing.

- Hvis du først har skader på hørelsen, kan du ikke reparere den igen, siger hun.

Dorte Hammershøi understreger, at du med sund fornuft selv kan sikre, at koncertoplevelsen bliver ufarlig.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek