Mange danskere får på et tidspunkt i livet brug for at låne penge til at realisere drømmen om at købe en bolig eller bil.
Og hvis du ved, hvad banken kigger efter, når du skal ansøge om et lån, kan du bedre forberede dig og foretage de nødvendige justeringer for at øge dine chancer for at få lånet godkendt.
Først og fremmest er det afgørende, at du får vist, at du har evnen til at opretholde en god og sund privatøkonomi.
Det fortæller privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer.
- Overordnet kan det egentlig koges ned til tre parametre, hvad banker fokuserer på, siger han.
- For det første bliver der kigget på rådighedsbeløbet. Det er de penge, der er tilbage, når man har betalt sine faste udgifter.
Rådighedsbeløbet skal dække løbende udgifter, såsom mad og tøj.
Der skal også være råd til at kunne betale uforudsete udgifter og ferie, tilføjer Brian Friis Helmer.
Hvor stort et rådighedsbeløb skal være, er sværere at svare på, tilføjer han. Det skyldes blandt andet, at jo mere, man tjener, desto flere penge bruger man typisk også.
Det er lovpligtigt for en bank at foretage en kreditvurdering, når du ansøger om et lån, for at sikre, at din økonomi kan bære lånets månedlige omkostninger.
Det næste, der kigges på, er gældsfaktor, fortæller Brian Friis Helmer. Gældsfaktor er et udtryk for gældens størrelse i forhold til indkomsten.
Hvis man har en gældsfaktor på 3, betyder det, at gælden er tre gange så høj, som husstandens samlede årlige indkomst. Tjener husstanden årligt én million kroner før skat, vil gælden altså være tre millioner kroner.
- Som tommelfingerregel må en husstands gældsfaktor ikke være højere end 3-4. For jo højere, den er, desto mere udsat er man, fordi gælden fylder mere, siger Brian Friis Helmer.
Derudover bliver der kigget på udbetaling. Det vil sige, hvor mange penge du selv kommer med.
- Hvis man skal låne penge til at købe en bil, skal man typisk betale omkring 20 procent af prisen som udbetaling, siger han.
- Skal man købe en bolig, skal man selv kunne betale minimum fem procent af boligens salgspris. Koster ejerboligen to millioner kroner, skal man altså selv komme med 100.000 kroner.
Banken vurderer også, om der er balance i dine udgifter og dit forbrug. Altså om du bruger mere, end du tjener.
Sådan lyder det fra Erik Fraas, som er uvildig privatøkonomisk rådgiver og indehaver af rådgivningsfirmaet Pør.
- Når det handler om at købe hus, er der næsten ingen grænser for, hvor lidt nogle mener, de kan leve for, siger han.
- Men det er ikke holdbart - heller ikke for parforholdet, hvis økonomien er så presset, at man skal vende hver en krone.
Derfor ser banken på kundens adfærd og historik for at få et mere præcist billede af, hvad der realistisk kan leves for, tilføjer Erik Fraas.
Ifølge ham er det vigtigt at vise, at man kan have en økonomisk buffer og løbende kan spare op:
- Det siges jo, at der er to ting, som er sikre i livet: døden og skatter. Men der er faktisk også noget tredje, og det er uforudsete udgifter.
/ritzau fokus/