Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/05/2023 - 05:02

To anholdt i forbindelse med knivstikkeri i København

En person er på hospitalet efter anmeldelse om knivstikkeri ved Nørreport i København. To er anholdt i sagen.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Mandag aften var Københavns Politi til stede ved Nørreport i det centrale København i forbindelse med en anmeldelse om knivstikkeri.

Tidligt på morgenen tirsdag fortæller Christian Henningsen, der er central efterforskningsleder ved Københavns Politi, at to personer er anholdt i sagen.

Mandag aften lød det, at en person var anholdt, og at en person var kørt på sygehuset. Her havde politiet mistanke om, at en tredje kunne være involveret.

Det lykkedes senere politiet at anholde en 19-årig mand. Christian Henningsen kan ikke oplyse yderligere om hverken tidspunkt eller sted for anholdelse.

Kort før klokken 21.30 mandag aften oplyste politiet til B.T., at den forurettede er en lettere tilskadekommen mand.

Ifølge mediet mener politiet ikke, at sagen er banderelateret.

Københavns Politi fik anmeldelsen om knivstikkeri klokken 19.55.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek