Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Stockholm, 14/07/2026 - 14:50

Dreng er mistænkt for drabsforsøg på femårig pige i Sverige

En femårig pige kom mandag alvorligt til skade i en park i Helsingborg. En dreng under 15 år er mistænkt.

Af: /ritzau/

En dreng er mistænkt for drabsforsøg på en femårig pige i den sydsvenske by Helsingborg.

Det skriver nyhedsbureauet TT.

Hændelsen fandt sted mandag, hvor pigen blev alvorligt skadet i en park. Hendes tilstand er stabil.

Drengen blev i første omgang anholdt, men anholdelsen blev senere ophævet, da han er under 15 år. Hans præcise alder fremgår ikke.

Christian Magnusson, der er fungerende politiområdechef i Helsingborg, siger ifølge TT, at drengen er i varetægt hos de sociale myndigheder.

Magnusson siger videre, at han ikke kan kommentere, hvordan drengen forholder sig til mistanken.

Ligeledes ønsker han ikke at sige noget om, hvorvidt drengen og pigen havde en relation til hinanden.

RITZAU

TjekDet - faktatjek