Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/08/2026 - 18:34

Politi afspærrer sti ved mistænkeligt forhold i Aarhus

Politibetjente arbejder ved Langenæsstien i det sydlige Aarhus i forbindelse med et mistænkeligt forhold.

Af: /ritzau/

Østjyllands Politi har afspærret et par hundrede meter af Langenæsstien i det sydlige Aarhus på grund af undersøgelser af et mistænkeligt forhold.

Det oplyser vagtchef Allan Rubin.

Politiet vil ikke oplyse, hvad der nærmere undersøges, ligesom det ikke vil oplyse, om nogen er kommet til skade.

Det er også endnu uvist, om der er anholdte eller lignende.

Vagtchefen oplyser dog, at der ikke er fare på færde for borgere i området.

- Vi vil fortsat arbejde på stedet i nogle timer, hvor der vil være iværksat afspærring, skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

RITZAU

TjekDet - faktatjek