19/02/2025 - 10:00
Studie: Fedt og protein skal fylde mere på tallerkenen hos diabetikere
Når der skrues op for fedt og protein i kosten, falder indholdet af fedt i leveren og blodet, viser et nyt studie af personer med type 2-diabetes.
Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus
En fedtfattig kost og en badevægt, hvor pilen er på vej ned.
Det har i mange år været anbefalingerne til personer med stofskiftesygdommen type 2-diabetes - kendetegnet ved forhøjet blodsukker - som flere end 300.000 lever med herhjemme.
Men nu peger et nyt dansk studie på, at der kan være sundhedsfordele ved i stedet at skrue op for fedt og protein og ned for mængden af kulhydrat, der får blodsukkeret til at stige.
Studiet er udført på Bispebjerg Hospital og Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet og ser på effekten af en kost, som er reduceret i kulhydratindhold, men øget i protein og fedt, så 30 procent af energien kommer fra kulhydrat, 30 procent fra protein og 40 procent fra fedt.
Resultatet er et fald i risikofaktorer, der kan føre til hjerte-kar-sygdomme.
- Vi kunne se, at kosten reducerede fedtindholdet i leveren. Og fedt i leveren er skadeligt for leveren, fortæller Thure Krarup, som er professor på Københavns Universitet og overlæge på Bispebjerg Hospital og har stået i spidsen for studiet.
- Der ser også ud til at være en sammenhæng med, at vi målte mindre fedt i blodet af de typer, der kan være risikofaktorer i forhold til at udvikle åreforkalkning. Det er de to væsentligste fund.
Mere fedt i kosten gav altså ikke mere fedt i leveren eller i blodet - tværtimod. Og forskerne kunne se positive resultater, uanset om forsøgspersonerne tabte sig undervejs eller havde en stabil vægt.
Type 2-diabetes kan medføre alvorlige komplikationer som blandt andet sygdom i nyrer, øjne og nerver samt åreforkalkning og arvæv i leveren.
Faktorer som slidgigt, leddegigt og knogleskørhed gør det også besværligt for en del personer med type 2-diabetes at motionere. Og derfor er det ekstra vigtigt at rette fokus mod den sunde kost.
I forsøget er der blevet lagt stor vægt på, at kosten ikke er ekstrem eller besværlig, at madvarerne er velkendte, og at kosten kan passe ind i et almindeligt hverdagsliv.
Forsøgspersonerne fik en kost fuld af grøntsager, fuldkornsprodukter, olivenolie, frugt, fisk, æg, kød og mejeriprodukter.
- Deltagerne syntes, det var en rigtig velsmagende kost, fortæller Thure Krarup.
- Hvis du går til ekstremerne med en kost med meget lavt eller højt indhold af kulhydrat, så bliver det ofte ikke så velsmagende, siger professoren og uddyber, at en kost med et lavt indhold af kulhydrat ligger under 26 procent, mens de i forsøget valgte at lægge den på 30 procent.
- Så er vi inden for det normale spektrum, men i den lave ende. Det har været vigtigt, at det kunne fungere som en del af en almindelig hverdag. Derfor undgik vi de ekstreme kostformer, forklarer han.
Det store spørgsmål er så, om de gavnlige sundhedseffekter også kan overføres til folk, der ikke har type 2-diabetes. Det har forskerne ikke undersøgt og kan derfor ikke lave nogen direkte konklusion.
Men der er alligevel grund til at tænke i de baner, lyder vurderingen fra Thure Krarup:
- Vi har set studier, der peger i retning af, at hvis du laver en kulhydratreduceret kost til folk, der ikke har diabetes, så kan du formentlig fjerne fedt i leveren og dermed få mindre fedtstof i blodet også.
/ritzau fokus/
