Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

19/02/2025 - 10:00

Studie: Fedt og protein skal fylde mere på tallerkenen hos diabetikere

Når der skrues op for fedt og protein i kosten, falder indholdet af fedt i leveren og blodet, viser et nyt studie af personer med type 2-diabetes.

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

En fedtfattig kost og en badevægt, hvor pilen er på vej ned.

Det har i mange år været anbefalingerne til personer med stofskiftesygdommen type 2-diabetes - kendetegnet ved forhøjet blodsukker - som flere end 300.000 lever med herhjemme.

Men nu peger et nyt dansk studie på, at der kan være sundhedsfordele ved i stedet at skrue op for fedt og protein og ned for mængden af kulhydrat, der får blodsukkeret til at stige.

Studiet er udført på Bispebjerg Hospital og Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet og ser på effekten af en kost, som er reduceret i kulhydratindhold, men øget i protein og fedt, så 30 procent af energien kommer fra kulhydrat, 30 procent fra protein og 40 procent fra fedt.

Resultatet er et fald i risikofaktorer, der kan føre til hjerte-kar-sygdomme.

- Vi kunne se, at kosten reducerede fedtindholdet i leveren. Og fedt i leveren er skadeligt for leveren, fortæller Thure Krarup, som er professor på Københavns Universitet og overlæge på Bispebjerg Hospital og har stået i spidsen for studiet.

- Der ser også ud til at være en sammenhæng med, at vi målte mindre fedt i blodet af de typer, der kan være risikofaktorer i forhold til at udvikle åreforkalkning. Det er de to væsentligste fund.

Mere fedt i kosten gav altså ikke mere fedt i leveren eller i blodet - tværtimod. Og forskerne kunne se positive resultater, uanset om forsøgspersonerne tabte sig undervejs eller havde en stabil vægt.

Type 2-diabetes kan medføre alvorlige komplikationer som blandt andet sygdom i nyrer, øjne og nerver samt åreforkalkning og arvæv i leveren.

Faktorer som slidgigt, leddegigt og knogleskørhed gør det også besværligt for en del personer med type 2-diabetes at motionere. Og derfor er det ekstra vigtigt at rette fokus mod den sunde kost.

I forsøget er der blevet lagt stor vægt på, at kosten ikke er ekstrem eller besværlig, at madvarerne er velkendte, og at kosten kan passe ind i et almindeligt hverdagsliv.

Forsøgspersonerne fik en kost fuld af grøntsager, fuldkornsprodukter, olivenolie, frugt, fisk, æg, kød og mejeriprodukter.

- Deltagerne syntes, det var en rigtig velsmagende kost, fortæller Thure Krarup.

- Hvis du går til ekstremerne med en kost med meget lavt eller højt indhold af kulhydrat, så bliver det ofte ikke så velsmagende, siger professoren og uddyber, at en kost med et lavt indhold af kulhydrat ligger under 26 procent, mens de i forsøget valgte at lægge den på 30 procent.

- Så er vi inden for det normale spektrum, men i den lave ende. Det har været vigtigt, at det kunne fungere som en del af en almindelig hverdag. Derfor undgik vi de ekstreme kostformer, forklarer han.

Det store spørgsmål er så, om de gavnlige sundhedseffekter også kan overføres til folk, der ikke har type 2-diabetes. Det har forskerne ikke undersøgt og kan derfor ikke lave nogen direkte konklusion.

Men der er alligevel grund til at tænke i de baner, lyder vurderingen fra Thure Krarup:

- Vi har set studier, der peger i retning af, at hvis du laver en kulhydratreduceret kost til folk, der ikke har diabetes, så kan du formentlig fjerne fedt i leveren og dermed få mindre fedtstof i blodet også.

/ritzau fokus/

København, 07/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Jesper Groth

* Jesper Groth blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 2015.

* Ud over sit virke som skuespiller udgør Jesper Groth sammen med Laurits Emanuel musikduoen Fyr og flamme. Sammen vandt de det danske melodigrandprix i 2021.

* Han har spillet med i tv-serier som "Sygeplejerskolen", "Parterapi" og "Klaphat" samt i film som "Retfærdighedens ryttere" og "Hvor kragerne vender". 

Kilder: DR, IMDB.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 07/12/2025 - 08:00

Valdes jul-stjerne gemte som barn kærestebrev til TV 2-program

Jesper Groth, der spiller Rulle i "Valdes jul - vintermiraklet", var som barn så sikker på en tv-karriere, at han forberedte sig til "Den store klassefest".

At føle sig fremmed og udenfor kan udfordre selv det største julehjerte.

Det kender Jesper Groths karakter i TV 2's julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet", trolden Rulle, alt til.

Den gufsultne trold gemmer sig i menneskenes verden ved juletid, så han kan nyde godt af julegodterne. Men samtidig ved han godt, at hans rigtige hjem er ude i den magiske skov.

Selv kan den 36-årige skuespiller, der ud over "Valdes jul - vintermiraklet" også har spillet med i tv-serier som "Sygeplejeskolen" og "Parterapi", også genkende følelsen af at føle sig uden for fællesskabet.

- Det har aldrig generet mig så meget, fordi det bare altid har været sådan, fortæller han.

Selv om hans interesser som barn og ung lå langt fra vennernes, har det stadig været muligt at danne tætte bånd.

- Det har lykkedes mig at have venner, selv om de alle sammen gik til fodbold eller tog nogle mere almindelige uddannelser. Jeg har holdt fast i min egen indre ting - hvad jeg følte, jeg skulle, fortæller han.

Ud over sine roller på tv har Jesper Groth også medvirket i en række film, såsom "Hvor kragerne vender", "De frivillige" og "Retfærdighedens ryttere".

Allerede som barn havde Jesper Groth et klart billede af, hvor fremtiden ville bære ham hen.

- Det var lidt underligt at være en landmandssøn, der er vokset op på en ø, og så alligevel allerede som otteårig vide, at det, man skal lave, på en eller anden måde ender i fjernsynet, fortæller Jesper Groth, der kommer fra Ærø.

Det selvsikre barn viste sig at få ret. Og det er ikke kun som skuespiller, at julekalenderstjernen har været i fjernsynet.

Ud over sit virke som skuespiller udgør Jesper Groth sammen med Laurits Emanuel musikduoen Fyr og flamme. Sammen vandt de det danske melodigrandprix i 2021 og kunne dermed indløse billet til det internationale melodigrandprix, Eurovision.

Allerede som barn var han så sikker på sin fremtidige tv-karriere, at han så småt begyndte at lave forarbejdet til et kendt tv-portrætprogram på TV 2.

- Jeg gemte et kærestebrev fra tredje klasse, hvis jeg nu engang som voksen skulle være med i "Den store klassefest", så skulle brevet jo op på den store skærm.

Det var blandt andet skuespillerens forkærlighed for at underholde, der fastholdt ham på karrieresporet.

- Når folk ler, så står tiden stille. Det er den stærkeste vitaminpille for mig.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 08/12/2025 - 07:00

FAKTA: Sådan sørger vi

* Mere end 200.000 mennesker i Danmark mister hvert år en nærtstående person.

* Tre ud af fire har skjult deres sorg over for familie og øvrige omgivelser for ikke at belaste dem, eller fordi de frygtede, at det ikke var okay, at sorgen fyldte så meget og/eller så længe.

* Otte ud af ti savner at tale med nogen om den person, de har mistet.

* Tre ud af fire efterladte oplever, at sorgen har påvirket deres arbejds- eller studieliv negativt.

* Langt de fleste efterladte søger hjælp og støtte til at håndtere sorgen enten hos deres netværk, en psykolog, hos ligesindede, en læge eller en præst.

Kilde: Det Nationale Sorgcenter.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 08/12/2025 - 07:00

Højtid for sorg: Håndter julens svære følelser

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Har du mistet en nær person, kan julen komme med et bjerg af sorg. Psykolog og sorgforsker giver råd til, hvordan det bliver lettere for dig at bestige.

Julemarked, småkagebagning eller et koldt dyp i havet julemorgen.

Tiden omkring højtiden er fyldt med traditioner og minder. Og det kan være overvældende, hvis forestillingerne om julen er forbundet med en, der ikke er her længere.

Det fortæller Mette Westh, der er privatpraktiserende psykolog.

- Det er en tid, hvor man ofte bliver konfronteret med tabet af den, man har mistet, siger hun.

Psykolog og sorgforsker ved Aarhus Universitet og Center for Sorg og Eksistens Mai-Britt Guldin mener, at vi skal forlige os med, at julen ikke alene er hjerternes fest, men også sorgens.

- Når vi fejrer jul, fejrer vi også kærlighed og næstekærlighed. Og her bliver vores tab meget tydeligere, siger hun.

Ifølge sorgforskeren kan julesorgen opstå ved tabet af en nærtstående i årets løb eller tidligere.

Men også forliste forventninger eller relationelle tab, som ved for eksempel en skilsmisse, kan give følelser af sorg.

Venter du den første jul uden en, du har kær, kan det hjælpe at have åbenhed over for, at højtiden bliver anderledes, end den plejer, fortæller Mai-Britt Guldin.

- Vi har en fast opskrift på, hvad vi skal gøre eller spise, og når de ting skal ændre sig, så er en af måderne til det, at vi taler sammen og får lagt nye planer, siger hun.

Hvis du vil mindes en i løbet af julen, så opfordrer Mai-Britt Guldin til, at du taler med din familie eller dem, du er sammen med, om, hvordan I sammen kan lave et ritual omkring det.

Psykolog Mette Westh anbefaler, at du på forhånd kan tænke ind, at du kan komme til at mærke din sorg - og måske på en lidt kraftigere måde, end du plejer.

- Vi kan ikke ændre på, at vi har det, som vi har det. Men vi kan gøre det lidt mindre svært ved at tænke, at vores følelser er okay uanset, siger Mette Westh.

Sorg kan se ud på mange forskellige måder, og mennesker kan reagere meget forskelligt, når de rammes af sorg, forklarer psykologen.

Det kan være godt at vide, hvis en anden omkring julebordet sidder med de svære følelser.

- Man kan svinge mellem at have brug for at tale om den, man har mistet, og at have brug for at koncentrere sig om det, man er i nu og her, siger Mette Westh.

Men uanset hvad kan det betyde meget for den, der har mistet, at få en invitation til at tale om det.

Det kan også være brugbart at have i tankerne, hvis I fælles har mistet en i familien, der mødes ved juletid.

- Det er helt normalt, at de forskellige familiemedlemmer kan reagere forskelligt.

- Eller at de kan være forskellige steder i deres sorg på forskellige tidspunkter, siger Mette Westh.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek