Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Oslo, 12/02/2026 - 11:22

Medie: Norsk politi ransager eksstatsministers lejlighed

Norges eksstatsminister Thorbjørn Jagland har fået ophævet immunitet af Europarådet efter Epstein-afsløringer.

Af: /ritzau/

Politiet er torsdag formiddag i gang med at ransage Norges tidligere statsminister Thorbjørn Jaglands lejlighed i Oslo.

Det skriver flere norske medier, herunder VG.

Onsdag besluttede Europarådet at ophæve Jaglands immunitet i forbindelse med Epstein-sagen.

Den norske regering har anmodet om, at det skulle ske, så Jagland kan blive efterforsket af politienheden Økokrim.

VG har torsdag observeret seks personer trænge ind i den tidligere statsministers lejlighed i Oslo, skriver mediet.

Med sig har de flere kasser, og flere kom ud af en bil, der tilhører Økokrim, skriver VG.

Økokrim efterforsker den tidligere norske statsminister på mistanke om grov korruption.

Efterforskningen omhandler, hvorvidt han har modtaget rejser, gaver og lån i forbindelse med sine stillinger.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek