Der er tidligt søndag morgen hele tæt løb ved Islands folkeafstemning om at genoptage forhandlinger om medlemskab i EU.

Det viser foreløbige resultater ifølge mediet RUV, der er Islands svar på DR, baseret på cirka 152.000 optalte stemmer.

Omkring 49,9 procent af disse vælgere støtter ifølge RUV regeringens forslag om at genoptage forhandlingerne. 50,1 procent er imod, viser de foreløbige resultater kort efter klokken 05.00 dansk tid.

I alt 270.000 er stemmeberettigede i Island, hvor der bor knap 400.000 mennesker.

Der er ifølge nyhedsbureauet Reuters ingen oplysninger tilgængelige om den endelige valgdeltagelse.

Islands statsminister, Kristrún Frostadóttir, sagde dog tidligere på natten til RUV, at hun er meget tilfreds med det, der omtales som en høj valgdeltagelse.

- Det viser, at folk er interesserede i emnet. Det er en proces, som folk har holdninger om, og det viser sig i valgdeltagelsen, sagde hun.

Meningsmålinger i den forløbne uge har ikke skabt klarhed om, hvad det endelige resultat vil vise. I målingerne har ja- og nejsiden skiftevis set ud til at få ét procentpoint mere end den anden side.

Det ligger under niveauet for statistisk usikkerhed, skrev blandt andre RUV i den forbindelse.

Island ansøgte første gang om medlemskab af EU i 2009 - et år efter finanskrisen. Landet blev ramt særligt hårdt af krisen, der lammede økonomien, skriver nyhedsbureauet Reuters.

En EU-kritisk regering endte dog med at stoppe processen i 2013.

Ja-siden mener, at et medlemskab af EU kan give lavere renter og skabe større sikkerhed i et verdensbillede, der er præget af krigen i Ukraine og USA's præsident, Donald Trump.

Støtterne for et EU-medlemskab er især bekymrede for Trumps trusler mod Grønland.

Island ligger tættere på Grønland end på Danmark.

Nej-siden mener modsat, at et EU-medlemskab vil true landets suverænitet og indføre begrænsninger på fiskeri.

RITZAU