Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København/Oslo, 19/04/2026 - 15:20

Den norske diplomat Mona Juul har sagt op

Mona Juul stopper i Norges udenrigsministerium to måneder efter, at hendes relation til Epstein blev afsløret.

Andrew Kelly/Reuters

Af: /ritzau/

Den norske diplomat Mona Juul har sagt op i Norges udenrigsministerium.

Det skriver det norske TV 2.

Det sker to måneder efter afsløringerne af Mona Juul og ægtemandens relation til seksualforbryderen Jeffrey Epstein.

Mona Juul og ægtemanden, Terje Rød-Larsen, er begge fremtrædende diplomater i Norge.

Ifølge norske medier testamenterede Epstein 10 millioner dollar til parrets to børn.

Efter afsløringerne blev hun frataget sin ambassadørrolle i Jordan og hentet hjem til Norge.

Nu har hun også opsagt sin stilling i Norges udenrigsministerium.

- Det var ikke sådan, Juul havde håbet at afslutte en lang karriere i den norske udenrigstjeneste, men hun mener stadig, at det er det rigtige at gøre, siger Mona Juuls advokat, Thomas Skjelbred til det norske TV 2.

Den 1. maj stopper hun og går derefter på pension.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek