Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Kabul, 23/09/2022 - 13:44

Formodet bombe dræber og sårer mange ved moské i Kabul

Alle ofre er civile, siger afghansk politi, der endnu ikke kan sige, hvor mange ofre der er efter eksplosion.

Ebrahim Noroozi/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

En voldsom eksplosion har lydt tæt ved en moské i Afghanistans hovedstad, Kabul, da folk var ved at for lade stedet efter fredagsbønnen.

Det oplyser en talsmand for politiet.

Der er et antal ofre for den formodede bombe. Men der er endnu ikke overblik over hvor mange.

Et hospital oplyser, at det har modtaget fire døde og ti sårede.

Eksplosionen er den seneste i en række dødelig angreb de seneste måneder mod moskéer under fredagsbønnen.

Nogle gange har Islamisk Stat taget skylden. Ingen har i denne forbindelse sagt, at de står bag.

- Efter bønnen, da folk ønskede at komme ud af moskéen, skete eksplosionen, oplyser politiets talsmand.

- Alle ofrene er civile, men det nøjagtige antal er endnu ikke klart, siger han.

Eksplosionen skete i området Wazit Akbar Khan. Det blev tidligere kaldt den grønne zone. Her holdt mange udenlandske ambassader og Nato til, indtil Taliban sidste sommer indtog bydelen.

Det skete, efter at USA og de vestlige styrker i august trak sig helt ud landet efter næsten 20 år.

/ritzau/Reuters

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek