Washington D.C., 01/05/2026 - 18:39
Trump erklærer sig utilfreds med iransk udspil
Tidligere fredag kom det frem, at Iran er kommet med nyt udspil til USA. Trump er ikke tilfreds.
Kevin Lamarque/Reuters
Af: /ritzau/
USA's præsident, Donald Trump, er ikke tilfreds med det seneste iranske udspil til en aftale.
Det siger han i udtalelser til journalister fredag.
Han siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han er usikker på, om der kommer en aftale.
- På dette tidspunkt er jeg ikke tilfreds med, hvad de tilbyder, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.
Tidligere fredag kom det frem, at Iran har afleveret et nyt forslag til USA gennem Pakistan, der fungerer som mægler i krigen mellem de to lande.
/ritzau/




