Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/04/2024 - 08:00

Ekstra pose penge på vej til folkepensionister i arbejde

Arbejdsindkomst modregnes ikke længere i folkepensionen. Ændringen fik virkning med tilbagevirkende kraft, og derfor har nogle folkepensionister penge til gode.

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Titusinder af folkepensionister kan se frem til, at de snart får udbetalt ekstra penge.

Det fortæller rådgivningsekspert hos pensionsselskabet Velliv Jens Christian Nielsen.

- Pengene går til dem med en vis indtægt, som arbejdede efter deres folkepensionsalder i 2023, siger han.

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i juni sidste år, at folkepensionister fremover ikke skal modregnes i deres folkepension, når de har arbejdsindtægt.

Loven fik virkning med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2023. Derfor er der nu penge på vej til de folkepensionister, der i løbet af sidste år oplevede, at deres folkepension blev sat ned på grund af arbejdsindtægt.

- Pengene udbetales i forbindelse med efterreguleringen af pensionen for 2023. I slutningen af maj i år udsender Udbetaling Danmark en opgørelse af, om man har fået den folkepension, som man havde ret til i 2023, siger Jens Christian Nielsen.

Ifølge en beregning fra Velliv er der i gennemsnit 30.000 kroner før skat på vej til 40.000 folkepensionister.

Det svarer til en samlet udbetaling på 1,2 milliarder kroner før skat.

Udbetaling Danmark oplyser til Ritzau, at de anslåede tal fra Velliv ikke virker helt skæve.

Men Udbetaling Danmark kender ikke de præcise tal før om et par måneder, når efterreguleringen er blevet afviklet. De endelige tal og beløb kan altså fravige en smule.

Folketinget har også fjernet modregning i folkepensionen på grund af ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt med virkning fra 1. januar 2023.

- Guleroden til at give en ekstra skalle er markant større end tidligere, og samtidig er det meget mere enkelt at regne ud, hvad man får ud af at arbejde som pensionist, siger Jens Christian Nielsen og tilføjer:

- Begge dele har en positiv effekt på seniorernes beslutning om at arbejde også efter folkepensionsalderen

Fra politisk side har formålet med lovændringerne været at få flere ældre til at blive på arbejdsmarkedet.

- De nyeste beskæftigelsestal for 2024 viser, at der nu er 83.325 folkepensionister i arbejde, siger Jens Christian Nielsen.

/ritzau fokus/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek