Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/03/2024 - 08:00

D-A-D: 40 år med langt hår og stramme bukser

Rockstjernerne fra D-A-D kan fejre rubinjubilæum. Fra at være unge festaber er de nu blevet familiefædre. Men bassen banker lige så hårdt i brystet som altid.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Thit Lund Bording, Ritzau Fokus

Sex, drugs and rock'n'roll. Hver dag var en fest for de fire unge fyre, der levede i en rus med kvinder, musik og lyden af publikum, der skreg deres navn.

Nu er der gået 40 år, og det danske rockband D-A-D bestående af brødrene Jesper og Jacob Binzer, Stig Pedersen og Laust Sonne kan i år fejre rubinjubilæum efter fire årtier sammen.

I dag handler det om at komme hjem til familien end videre til fest. Ud over at håret stadig er langt og bukserne stramme, banker musikken stadig i deres blod.

- Jeg er ligeglad med festen og rejsen. Det er det samme hver gang - jeg synes, det er røvsygt. Men så meget desto mere sætter jeg en ære i at spille en god koncert. Og det er sgu lige meget, hvor det er. Det er det, man bruger energien på, og det er stadig sjovt, siger guitarist Jacob Binzer, inden trommeslager Laust Sonne tager over:

- Det er kærligheden til musikken, der holder en kørende. Vi er privilegerede, at vi får lov til at leve af det, vi elsker, siger Laust Sonne.

- Og at vi har et sprog ved siden af sproget, tilføjer forsanger Jesper Binzer.

De griner alle fire. Det gør de meget, og det vidner om en fælles indforståethed.

En symbiose, der kommer af at have været fast inventar på den danske rockscene i 40 år.

D-A-D har med 12 albummer, der rummer hits som "Everything Glows", "Sleeping My Day Away", "Laugh 'n' a 1/2" og "I Won't Cut My Hair", over tusind koncerter lyder et estimat - dog er det svært for bandet at opgøre 80'erne - og adskillige priser spillet sig ind i dansk musikhistorie.

De fire årtier har de taget en dag ad gangen. For det handler om ikke at tænke hverken for langt frem eller tilbage. Ellers bliver man svimmel.

- Da vi begyndte, tænkte vi ikke, at vi skal leve af at være rockband. Man kan godt have ambitioner, men for os handlede det bare om at spille den næste koncert, lave det næste album, skrive den næste sang, siger Jacob Binzer og bliver suppleret af sin storebror:

- Man gør det vel vidende om, at man gør det for at kunne gøre det igen, siger Jesper Binzer.

Selvironien, kærligheden til rockmusikken og de stramme jeans følger stadig D-A-D. Men de fire musikere sidder ikke fast i 80'erne.

- I de 40 år har det også været en rejse at blive mere og mere opmærksom på, at det er følelsernes sprog, man er nødt til at have tjek på. Det er vigtigt, for det er det, musikken er lavet af, siger Jesper Binzer og fortsætter:

- Man er så heldig som kunstner at være tvunget til at udvikle sig, for ellers skriver man bare om det samme. Derfor er der ikke noget at gøre. Man bliver nødt til at grave dybere og dybere.

- Udvikling er godt. Kort sagt: At gå i terapi er godt for gode tekster, siger han.

Skruer man tiden tilbage til begyndelsen, dengang gruppen var kendt som Disneyland After Dark, og trommeslageren hed Peter Lundholm Jensen og ikke Laust Sonne, lander man i en kælderlejlighed på 1980'ernes Østerbro.

- Vi var meget optagede af bare at kigge i egen navle og havde sådan set kun rockmusik for øje, siger Jesper Binzer, som sammen med Stig Pedersen og Peter Lundholm Jensen boede i kælderen, der gik under navnet "D-A-D-booking".

De unge fyre havde mødt hinanden gennem skateboard- og punkmiljøet.

- Hvis man skulle være sej i København, skulle man køre på skateboard og have et band. Så vi var meget seje, konstaterer Jacob Binzer.

- Laust var lige så sej - bare ti år senere. Og det var jo sjovt at finde ud af, da vi mødte ham udelukkende på grund af hans faglige kompetencer, tilføjer Jesper Binzer om Laust Sonne, der blev bandets trommeslager i 1999, efter at Peter Lundholm Jensen forlod D-A-D for at blive ingeniør.

3. marts 1984 blev en skelsættende dag. De fire oprindelige medlemmer spillede deres første koncert sammen.

Den aften blev D-A-D født.

Et halvt år efter var der kø ned ad gaden, når Disneyland After Dark gik på scenen. Få år senere udgav de deres debutalbum, "Call of the Wild", og måtte skifte navn til akronymet D-A-D for ikke at få Disney på nakken.

De første mange år føltes koncerterne som at gå til fest, fortæller Jacob Binzer.

Dengang var halvdelen af deres fokus på musik og karriere - den anden på fest og eventyrlyst.

Men det blev en anelse mere seriøst, da bandet fik en international pladekontrakt i 1989.

- Men der var stadig fart på, siger Jesper Binzer.

- Det var damp i begge ender, tilføjer hans lillebror.

Sex, drugs and rock'n'roll var indbegrebet af de første år.

- Man skal huske på, at vi havde altså virkelige lækre, små røve og virkelig, virkelig velvasket, nyt hår, der var stort og langt, siger Jesper Binzer med et smil.

- Nu er håret blevet gråt, griner Jacob Binzer og fortsætter i en mere seriøs tone:

- Der var fest og ballade. Men samtidig satte vi en ære i at gøre det ordentligt. Vi har haft en protestantisk pligtfølelse, der altid har været med: Gør det ordentligt - ellers bliver vi selv utilfredse, siger guitaristen.

Stig Pedersen sammenligner pligtfølelsen med at gå til tandlæge. Man ved man skal, og der er ingen vej udenom.

- Man skal spille klokken 22. Det er ufravigeligt. Det skal man kunne klare. Så der er grænser for, hvor meget man kan skeje ud, uddyber Jacob Binzer.

- Man kan gemme sig, man kan låse sig inde på toilettet, men de finder en, ler Stig Pedersen, og Laust Sonne fortsætter:

- Du kan løbe ned ad den tyske autobahn - bussen kommer alligevel efter dig.

Nedturene kan man heller ikke løbe fra - det er en uundgåelig del af livet sammen i 40 år.

Faktisk er der krise hele tiden, mener forsangeren, omend det er sagt en smule i sjov.

- Definitionen af den kreative proces er at stå - i bedste fald - i kaos, men oftest i lort til halsen og smile. Og ikke kigge ned, siger Jesper Binzer.

Selv om musikken er det samlende for de fire medlemmer, er det særligt også det, der kan skille dem ad.

- Det værste er, når man kommer med sin lille baby af et riff, som man glæder sig til at vise de andre, fordi man synes, det er så fedt. Og det første, der sker, er, at de river armen af babyen. Så river de hovedet af, og så kommer der nye ben på - og så er det slet ikke ens baby længere, men pludselig er det noget D-A-D, siger Laust Sonne.

Der handler det om at tilsidesætte sit eget ego og give til fællesskabet.

- Så er det ikke mit længere. Så er det vores, siger Laust Sonne.

De fire medlemmer ligger meget tid og energi både i at lave ny musik og ved at spille koncerter.

Men når man står deroppe på scenen, og 20.000 mennesker råber på en, kan man godt blive revet med af al opmærksomheden.

Derfor er det rart at have familie at falde tilbage på, fortæller Laust Sonne.

- På en eller anden måde påvirker det en, også selv om man siger, at man er ligeglad. Så man kan lige blive hevet ned på jorden igen, når man skal stå tidligt op og smøre madpakker. Det er en svær balance. Men når man finder den, kan det være rigtig fint, siger trommeslageren.

At være musiker er det fuldstændigt modsatte af at være forælder, mener Jacob Binzer.

- Og det er rigtig sundt og fedt. Når man har sådan et fleksjob, som det her er, så er der god tid til at have børn, siger han.

Men samtidig har man heller aldrig rigtig fri som kunstner.

- Det kan være svært at slå omkvædsmaskinen fra, selv om man egentlig bare burde være hjemme med sine børn. Så det er en øvelse i at være nærværende, der hvor man er. Når man er på scenen, skal man være der, og når man er hjemme, skal man være der, siger Laust Sonne.

Dog er det tydeligt for bandet, at D-A-D's succes er baseret på deres arbejdsetik.

- Det kan vi også se nu: Det er fandeme det hele værd at lægge så meget arbejde i musikken. Den bliver bedre af det, siger Jesper Binzer.

Samtidig er der også noget nærmest afhængighedsskabende i det.

- Det er en sirenesang, fortæller Jesper Binzer.

Afhængigheden er nærmest blevet en livsfilosofi.

- Det er jo måden at trække vejret på. Hvis du først har brugt ti år på at prøve at finde på et omkvæd, så kan jeg love dig for, at så kan man ikke lade vær de næste 30, siger Jesper Binzer.

- Så stopper det ikke, nikker Laust Sonne, og forsangeren fortsætter:

- Så er man fanget af det. Og det er superfedt. Jeg synes, det er ekstremt dejligt at hver eneste koncert er ny og spændende i forhold til den forrige, og det at lave et album er stadig en kæmpe oplevelse. Så derfor. Jeg gør det nærmest kun for at få lov til at gøre det igen, siger Jesper Binzer.

Musikken har fulgt dem hele deres voksne liv, og den protestantiske pligtfølelse hænger stadig ved.

- Paul McCartney og Rolling Stones bliver også ved og ved og ved. Og da vi ikke sidder yderst på grenen, må vi også blive ved, siger Stig Pedersen.

Hvor længe de bliver ved, tør ingen spå om. I sjov siger Stig Pedersen, at når Beatles-stjernen dør, så dør rock'n'roll'en også - så måske det bliver enden på D-A-D?

- Det er jo det, man heldigvis ikke behøver at svare på. Hvis man har lyst til at lave et projekt mere, så er det det, der tæller, siger Jacob Binzer.

Det næste år er i hvert fald skemalagt med både jubilæumskoncert og et nyt album på vej.

Tænker man længere frem, bliver man svimmel.

- Det må være det. Så må vi se, hvad der sker, siger Laust Sonne.

/ritzau/

København, 18/09/2025 - 14:30

DR vil lokke unge ind på egen app med podcasts om sex og svindel

Nyt indhold inden for humor, true crime samt dating og kærlighed skal få unge lyttere til at vælge DR's egen podcastapp.

Ifølge DR's egne undersøgelser interesserer unge sig mest for humor, true crime samt dating og kærlighed, når de hører podcasts.

Så det skruer public service-stationen nu op for med lanceringen af en række nye programmer.

Håbet er at få flere unge til at vælge DR's egen app, så de også falder over det andet indhold, der tilbydes.

- Det er vi lykkedes med i forhold til mere modne lyttere, så nu tager vi skridtet videre og får de unge med, så vi kan løse vores public service-opgave med at være til for alle danskere, siger Tine Godsk Hansen, der er chef for DR's lydportefølje, i en pressemeddelelse.

Blandt satsningerne er blandt andet podcasten "Elskovspony", hvor influencer Astrid Olsen hver uge får har besøg af kendte gæster, der deler en historie fra deres eget liv om, hvordan sex også kan være, lyder det fra DR.

I podcasten "Ring til Trine" kan par, der står midt i noget, de ikke selv kan finde ud af, få råd af psykologen Trine Hjorth Bønnerup, der også deler ud af sin ekspertise i DR-eksperimentet "Gift ved første blik".

Inden for true crime fortæller P3-værten Liva Manghezi historien bag en række spektakulære tyverier, indbrud og svindelnumre i podcasten "Kup".

Derudover gøres P3-podcasten "Tyran", der handler om verdenshistoriens værste og mest undertrykkende herskere, eksklusiv, som DR kalder det.

Det vil sige, at episoderne med undtagelse af den første udelukkende kan høres i DR's egen app og ikke på andre podcastplatforme.

- Det er ikke et mål i sig selv at trække DR's podcasts væk fra andre lydapps, men formålet er at få danskerne ind i DR Lyd, så vi får muligheden for at præsentere dem for hele DR''s brede public service-tilbud af podcasts og liveradio, som de ellers ikke vil møde andre steder, siger Tine Godsk Hansen til dr.dk.

Ud over de nylancerede podcasts har DR allerede præsenteret "Peter & Profeterne", hvor vært Peter Falktoft sætter en stribe modne mænd stævne for at høre om deres erfaringer. Blandt andre tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og skuespiller Waage Sandø.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 18/09/2025 - 12:41

TV 2-vært er blevet steriliseret

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Den kendte journalist Rasmus Staghøj fortæller til Jyllands-Posten, at han og hustruen Katrine ikke skal have flere børn. Derfor er han blevet steriliseret.

Den kendte TV 2-vært Rasmus Staghøj og hans hustru, marketingspecialisten Katrine Meghann Hughes, er forældre til to sønner, og familien er fuldendt.

Derfor opstod spørgsmålet om, hvordan de skulle beskytte sig, så de ikke blev ufrivilligt gravide.

I sommer blev Rasmus Staghøj så steriliseret. Det fortæller han i et stort interview med Jyllands-Posten.

Overvejelsen opstod, da Rasmus Staghøj som vært på TV 2's aktualitetsprogram "Go' morgen Danmark" havde besøg af en mandlig gæst, som havde fået foretaget indgrebet.

Inden havde det slet ikke strejfet ham, da det var hans umiddelbare tanke, at præventionen skulle ligge hos hustruen, fordi det kulturelt har været kvinden, der har taget det ansvar, siger han til Jyllands-Posten.

- Det gik ret pludseligt op for mig, at hvis vi ved, at vi ikke skal have flere børn, er der så nogen grund til, at min kone skal have flere hormoner? Det er fuldstændig tåbeligt, at hun skal fylde sin krop med hormoner, sagde Rasmus Staghøj i interviewet med avisen.

Sidste år fik 4.248 mænd foretaget en vasektomi. Det er en fordobling de seneste ti år. Det viser tal, som Sundhedsdatastyrelsen har trukket for Jyllands-Posten.

Sterilisering regnes som helt sikker prævention.

Ifølge Patienthåndbogen foregår steriliseringen typisk i lokalbedøvelse og kan som udgangspunkt ikke gøres om.

Sædlederne, der fører fra pungen, skæres eller brændes over. Derved forhindres sædcellerne i at nå fra testiklerne og frem til sædvejene.

For Rasmus Staghøj har spørgsmålet om en såret maskulinitet ikke været en del af overvejelserne, understreger han over for Jyllands-Posten.

- Jeg vil nærmest sige tværtimod, for jeg kan godt lide at have taget ansvaret for det, siger den 40-årige tv-vært til mediet.

Produktionen af kønshormoner og den seksuelle funktion forstyrres ikke ved indgrebet. Komplikationer er sjældne, fremgår det af Patienthåndbogen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 18/09/2025 - 10:00

FAKTA: KRAM spiller en vigtig rolle

* KRAM-faktorerne er en forkortelse for kost, rygning, alkohol og motion.

* Det er fire livsstilsfaktorer, der har stor indflydelse på det fysiske helbred, risikoen for sygdom og evnen til at restituere efter sygdom og operationer.

* Hvis KRAM-helbredsrådene følges, nedsættes risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk.

* Rådene omfatter blandt andet at være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, at spise planterigt, varieret og ikke for meget samt at have et moderat indtag af alkohol.

Kilder: Rigshospitalet og Region Midtjylland.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 18/09/2025 - 10:00

Omfavn kropslige forandringer og pust nyt liv i træningen

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Motivationen og træningsglæden kan genfindes, hvis du lærer at rumme frustrationen og justerer dine forventninger, siger en sportspsykolog og en fysioterapeut.

For bare et par år siden kunne du måske løbe ti kilometer uden at tænke over det. Nu føles selv en kort tur tung og din gamle træningsplan som et fjernt minde.

Det kan være en skade, operation eller noget helt tredje, der har bremset dig, og det kan være forbundet med stor frustration.

Hvis du oplever en nedgang i kapacitet eller en funktionsnedsættelse, er det helt naturligt, at du får en reaktion, siger sportspsykolog ved Team Danmark Anders Flemming Bendixen.

- For rigtig mange vil der være et element af ærgrelse, tristhed eller frustration. Det er meget normalt, forklarer han.

Ifølge sportspsykologen handler det om at være åben for den følelsesmæssige reaktion.

- Det er min erfaring, at det er mere hensigtsmæssigt at øve sig i at acceptere, at sådan er det. Derfor kan det være nederen alligevel, siger han og fortsætter:

- Men det bliver måske nemmere, hvis man prøver at rumme det i stedet for at forandre noget, der er svært eller måske ligefrem umuligt at forandre, siger Anders Flemming Bendixen.

En erkendelsesfase er meget individuel, og der er som sådan ikke noget "quickfix", påpeger sportspsykologen.

Det kan til gengæld være en god idé, at du sætter nogle nye mål for din træning, hvis du gerne vil bevare motivationen.

- Hvis du før var på niveau ti, skal du ikke bare gå ned til niveau ni. Det kan være, du skal ned på niveau fire og arbejde dig opad. På den måde undgår du bedre frustrationen, siger Anders Flemming Bendixen.

Har du svært ved at overskue nye træningsformer, og hvad din krop kan, er det måske en løsning at søge hjælp hos for eksempel en personlig træner, foreslår fysioterapeut og idrætscoach Heidi Kynde Nielsen.

- Det kan være, at han eller hun kan hjælpe med nye programmer eller øvelser. For der er typisk noget at skrue på, så du kan optimere din tilstand, siger hun.

Når du finder ind i en ny rytme med træning, kan du sagtens begynde at skrue op for både mængde og distance, hvis du er klar til det, siger Heidi Kynde Nielsen.

- Kroppen kan ofte meget mere, end vi tror. Den er faktisk designet til at hele sig selv og langt hen ad vejen tilpasse sig til det, den bliver budt, siger hun.

Ifølge fysioterapeuten og idrætscoachen handler det at acceptere kroppens nye kunnen også om at nyde det, du kan - i stedet for at være hård ved dig selv.

- Du skal simpelthen ud og sanse og stimuleres, siger Heidi Kynde Nielsen og fortsætter:

- Kom ud, og mærk blæsten, solen, varmen og kulden. Hvis du bruger dine sanser, mætter du også kroppen, og det hjælper meget på at bygge det mentale overskud op.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek