Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 26/07/2026 - 22:29

Forbund vil sende de hurtigste cyklister ud på vejen

Cyklistforbundet vil gøre cykelstier sikrere ved at sende nogle på dem ud på vejen, skriver Jyllands-Posten.

Af: /ritzau/

Cyklistforbundet foreslår, at alle brugere af cykelstier over 15 år skal have lov til at vælge, om de vil køre på cykelstien eller på vejen.

Formålet er at gøre det sikrere at færdes på cykelstien.

Det fortæller forbundets formand, Jens Peter Hansen, til Jyllands-Posten.

- Brugerne af cykelstierne har meget forskellige formål, og de bevæger sig med vidt forskellig hastighed.

- Det giver store udfordringer, fordi langt de fleste cykelstier ikke er bygget til det. De er for små og for smalle, lyder det til mediet.

Ifølge Vejdirektoratet hører 38 procent af alle dem, der sidste år døde eller kom til skade i trafikken, hjemme på cykelstierne.

Forslaget fra Cyklistforbundet skal suppleres med, at hastigheden for biler i byzoner sættes ned til 30 kilometer i timen.

RITZAU

TjekDet - faktatjek