Rom, 08/05/2025 - 21:04
Afdæmpet amerikaner kan blive midtersøgende pave
Den nye pave har haft en magtfuld rolle i Vatikanet, men har holdt en lavere profil i offentligheden.
Guglielmo Mangiapane/Reuters
Af: /ritzau/
- Den mindst amerikanske af de amerikanske.
De ord sætter den italienske avis La Repubblica på amerikanske Robert Francis Prevost, som kardinalerne torsdag har valgt til den nye pave.
Prevost ses af mange som en overordnet set mildt talende midterkandidat, og inden han kunne kalde sig pave Leo XIV holdt han lav offentlig profil.
Men ifølge mediet France 24 er han et kendt ansigt blandt de vigtige mænd i Vatikanet.
Den 69-årige nye pave kommer fra Augustinerordenen, der er en katolsk munkeorden, som han af to omgange blev valgt som leder af.
Han har desuden været ærkebiskop i Cinclayo i Peru og været præst i hjembyen Chicago, inden han i 2023 blev gjort til kardinal af pave Frans.
Pave Leo blev født i Chicago i USA 14. september 1955. Han blev novice i Augustinerordenen i 1977 og blev præst i 1982 ifølge hjemmesiden The College of Cardinals Report.
Hensigten med hjemmesiden er at informere om de kardinaler, som kunne blive pave. Her kan man læse om deres baggrund og om deres holdninger til kirkelige spørgsmål.
Her går det igen, at der er en række spørgsmål, som skaberne af hjemmesiden ikke kunnet finde ud af, om den nye pave har udtalt sig om.
Klart står det dog, at den nye pave ligesom sin forgænger er imod kvindelige diakoner, og at han har givet et tvetydigt svar på, hvad han mener om vielser af par af samme køn.
Men i 2012 beklagede han sig ifølge The New York Times over, at vestlige medier og populær kultur fostrede sympati for overbevisninger og skikke, der strider imod evangeliet.
I Peru har han fået ros for sin støtte til venezuelanske migranter, men har samtidig fået kritik for sin håndtering af en undersøgelse af tre kvinders anklager om, at to præster udsatte dem for seksuelle overgreb som børn.
Kardinalens støtter mener dog, at det er en smædekampagne fra medlemmer af en katolsk bevægelse i Peru, som blev opløst af pave Frans, skriver The New York Times.
Men selv om den nye pave kun har været kardinal i knap to år og holder en lav profil, fik han i 2023 en markant rolle af sin forgænger.
Her blev han sat i spidsen for det kontor i Vatikanet, der udvælger de nye biskopper.
I sin tid der blev han sat til at eksekvere en af pave Frans' mest revolutionerede reformer. Tre kvinder blev tilføjet til de stemmeberettigede, som kan indstille nye biskopper til paven, skriver France 24.
The College of Cardinals Report fremhæver også hans roller i Vatikanet som et tegn på, at pave Frans værdsatte hans administrative emner og stolede på ham.
/ritzau/