Den norske kronprinsesse Mette-Marit lungesygdom er kraftigt forværret, og derfor skal hun efter alt at dømme have en lungetransplantation.

Det siger Mette-Marit til den norske tv-station NRK.

Sygdommens udvikling er gået hurtigere end håbet, og derfor forbereder lægerne hende på en lungetransplantation, lyder det.

- Vi har haft en række drøftelser i efteråret om en lungetransplantation. Det er det nye, at vi begynder at nærme os det stadie, siger kronprinsessen til NRK.

Mette-Marit fortæller desuden, at det mentalt har været "en lang proces" at acceptere udfaldet.

- Jeg har altid håbet, at vi ville være i stand til at holde sygdommen i skak. Men nu er udviklingen gået hurtigere, end både lægerne og jeg havde håbet på.

- Bare tanken, at en operation er det næste skridt, er ret krævende, fordi det er en operation med mange risici, siger hun.

Kronprinsessen blev for syv år siden diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose, der ikke kan helbredes.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Sygdommen gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

Kronprins Haakon beskriver den seneste udvikling i sygdommen som en sorgproces for kongefamilien.

- Det er klart, at for os, der elsker Mette-Marit og ønsker, at hun skal det have godt, er det smertefuldt, at tingene bliver sværere.

- Når vi sidder stille, kan det se ud til, at hun har det helt fint. Men vi kan se, at hun kæmper mere med vejrtrækningen, siger kronprinsen til NRK.

Han forklarer, at det blandt andet ikke længere er muligt at dyrke skiløb eller gå på vandreture, som kronprinsparret tidligere har gjort sammen.

/ritzau/

Den norske kronprinsesse Mette-Marit lungesygdom er kraftigt forværret, og derfor skal hun efter alt at dømme have en lungetransplantation.

Det siger Mette-Marit til den norske tv-station NRK.

Sygdommens udvikling er gået hurtigere end håbet, og derfor forbereder lægerne hende på en lungetransplantation, lyder det.

- Vi har haft en række drøftelser i efteråret om en lungetransplantation. Det er det nye, at vi begynder at nærme os det stadie, siger kronprinsessen til NRK.

Mette-Marit fortæller desuden, at det mentalt har været "en lang proces" at acceptere udfaldet.

- Jeg har altid håbet, at vi ville være i stand til at holde sygdommen i skak. Men nu er udviklingen gået hurtigere, end både lægerne og jeg havde håbet på.

- Bare tanken, at en operation er det næste skridt, er ret krævende, fordi det er en operation med mange risici, siger hun.

Kronprinsessen blev for syv år siden diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose, der ikke kan helbredes.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Sygdommen gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

/ritzau/

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Fyrværkeri og festligheder hører nytåret til, men for at kunne fejre aftenen med ro i maven er det vigtigt at have styr på både sikkerheden og forsikringen.

For det har betydning, om du har en indboforsikring og en ulykkesforsikring, både hvis du selv kommer til skade, og hvis du kommer til at skade andre eller deres ting.

Det siger Anne Garde Slothuus, der er forsikringsekspert i Forsikringsoplysningen under brancheorganisationen Forsikring og Pension.

- Fyrværkeriskader er altid tragiske, især de alvorlige. Det kan en forsikring ikke hjælpe på. Men den kan sikre, at du ikke står alene med regningen, siger hun.

Hun minder desuden om, at børn skal have deres egen ulykkesforsikring, da den er personlig, mens en indboforsikring dækker husstanden.

Ved årsskiftet fra 2024 til 2025 var fire ud af ti tilskadekomne under 18 år - børn under 15 år udgjorde 25 procent af det samlede antal. Det viser tal fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital.

- Pas rigtig godt på børnene. Både jeres egne og alle andres. Fyrværkeri er meget, meget farligt, så sørg for at have et øje på børnene hele tiden. Hold dem i god afstand fra fyrværkeriet, og husk at give dem sikkerhedsbriller på, siger hun.

Knap 90 procent af alle skader skyldtes lovligt fyrværkeri, såsom batterier, raketter og bomberør.

Ifølge Sikkerhedsstyrelsen kommer børn mellem nul og ti år især galt afsted med indendørs fyrværkeri, såsom stjernekastere, isfontæner og hundepropper.

Hvis man ikke har en ulykkesforsikring og får varige mén efter en ulykke, som øjen- eller håndskader, kan man ikke få erstatning.

- Som udgangspunkt er man dækket i tilfælde af ulykker og skader, hvis man bruger lovligt fyrværkeri og har en forsikring, siger Anne Garde Slothuus og tilføjer:

- Men handler man groft uagtsomt - for eksempel ved at holde tændt fyrværkeri i hånden, kan det påvirke forsikringens dækning. Det vil dog bero på en konkret vurdering.

Ifølge Anne Garde Slothuus risikerer du også at stå med regningen selv, hvis du fyrer fyrværkeri af, mens du er påvirket af alkohol eller andre rusmidler.

- Hvert år ser vi ulykker, hvor berusede personer kaster tændt fyrværkeri efter andre eller deres ejendele. I sådan en situation kan du ikke regne med, at din ansvarsforsikring dækker, siger hun.

Hun anbefaler, at du sikrer dig, at du har en indboforsikring, og at alle i husstanden har en ulykkesforsikring, inden lunten antændes.

- Knap 20 procent af de unge har ikke en indboforsikring. Derfor har de heller ikke en ansvarsforsikring, som dækker, hvis man er skyld i, at andre kommer til skade, eller hvis man ødelægger andres ting, siger Anne Garde Slothuus.

/ritzau fokus/