Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Mørke, 05/03/2026 - 10:10

Politiet efterforsker togskub i Mørke som drabsforsøg

Politiet sender kraftig opfordring til gerningsmand om at melde sig for at have skubbet mand ud på togskinner.

Af: /ritzau/

Sagen, hvor en 19-årig mand onsdag aften blev skubbet i ryggen, så han faldt ned på togskinnerne ved letbanestationen i Mørke, mens letbanetoget var på vej ind på perronen, bliver efterforsket som drabsforsøg.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse torsdag formiddag.

Manden nåede selv at komme op på perronen igen og kom umiddelbart ikke alvorligt til skade.

- Episoden kunne være endt frygteligt galt, hvis ikke den unge mand selv havde været i stand til at komme op, mens lokomotivføreren foretog en kraftig nødopbremsning, siger politiinspektør Anders Uhrskov i pressemeddelelsen.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek