Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Washington D.C., 02/04/2026 - 06:40

Demokrater vil stoppe Trumps regelstramning for brevstemmer

Donald Trump underskrev tirsdag et dekret om strammere regler for brevstemmer forud for midtvejsvalget i USA.

Af: /ritzau/

Det Demokratiske Parti har bedt en føderal domstol om at blokere et dekret fra USA's præsident, Donald Trump, omkring strammere regler for afgivelse af brevstemmer forud for midtvejsvalget.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AP.

Trump underskrev dekretet tirsdag, og det var ventet, at det ville blive mødt med juridisk modstand.

Chuck Schumer og Hakeem Jeffries, der er demokratiske mindretalsledere i henholdsvis Senatet og Repræsentanternes Hus, er blandt de demokrater, der vil have stoppet dekretet.

- Præsident Trump har igen og igen forsøgt at omskrive valgreglerne til sin egen opfattede partipolitiske fordel, står der i søgsmålet.

Valgsystemerne i USA administreres af de enkelte delstater.

Trumps dekret kræver, at alle amerikanske delstater skal oprette lister over stemmeberettigede amerikanere.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek