Der er en risiko for, at sager om personfarlig kriminalitet, der kunne være blevet opklaret af politiet, ikke bliver det.

Det skyldes politiets praksis i forhold til efterforskning og henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet, som Rigsrevisionen i en beretning kalder "meget utilfredsstillende".

Det samme er tilfældet for politiets praksis i forhold til økonomisk kriminalitet. Også her kan konsekvensen være, at færre sager bliver opklaret.

Rigsrevisionens to beretninger får Statsrevisorerne til at udtale "skarp kritik" i begge tilfælde.

En skarp kritik er kritik på næsthøjeste niveau fra Statsrevisorerne.

Formand for Statsrevisorerne Mette Abildgaard (K) siger på et pressemøde, at de to beretninger er "den mest omfattende undersøgelse" i hendes tid som statsrevisor.

- Så det er på baggrund af et meget stort og grundigt arbejde, at vi statsrevisorer i dag er nødt til at udtrykke en helt reel bekymring for retssikkerheden i vores samfund.

- Vi kritiserer skarpt politiets praksis for henlæggelse af sager om økonomisk kriminalitet, og vi finder det stærkt foruroligende, hvordan politiet behandler visse sager om personfarlig kriminalitet, siger Mette Abildgaard.

Statsrevisorerne bad i marts 2025 Rigsrevisionen om at undersøge, om politiet henlægger sager uden tilstrækkelig efterforskning – såkaldt "vask" af sager.

Det kom på baggrund af, at en række anonyme politibetjente havde berettet til DR, at de henlægger sager, så basal efterforskning bliver undladt. Det er de blevet pålagt af deres ledelse, lød det.

Ifølge Statsadvokaterne sker der dog ingen systematisk eller usaglig henlæggelse af sager om økonomisk kriminalitet i dansk politi. Det konkluderede Statsadvokaterne i en tilsynsundersøgelse i december.

Men billedet er anderledes i Rigsrevisionens beretninger.

Rigsrevisionen har eksempelvis fundet 5900 sager om personfarlig kriminalitet og 7100 sager om økonomisk kriminalitet, hvor politiet har oplyst til den forurettede, at de har indledt efterforskning, men efter Rigsrevisionens vurdering foreligger der ikke efterforskningsskridt.

- Den slags er gift for vores tillid til autoriteter, siger Mette Abildgaard.

Der savnes dog også fra Rigsrevisionens side en klar definition af, hvad der udgør et efterforskningsskridt.

Rigsrevisionen konkluderer også, at "tusindvis af sager" om personfarlig kriminalitet er henlagt af politiet, når det skulle være anklagemyndigheden, der gør det. Politiet har også henlagt "en del sager" med misvisende begrundelse.

Derudover er cirka 2000 voldtægtssager oprettet som undersøgelsessager, hvilket betyder færre krav til efterforskningsskridt og tidsfrister. Men det må de kun "helt undtagelsesvist" ifølge Rigspolitiets egne retningslinjer.

13 procent af de politiansatte, der arbejder med økonomisk kriminalitet, har også oplyst til Rigsrevisionen, at de har undladt at oprette sager om økonomisk kriminalitet.

Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har nu en række anbefalinger til Justitsministeriet, der blandt andet handler om at overvåge behandling af sager om personfarlig kriminalitet.

Rigspolitiet oplyser i en pressemeddelelse, at politiet vil "arbejde videre" med anbefalinger fra Rigsrevisionen.

Politiet mener dog ikke, at de to beretninger på alle områder "giver et fuldt dækkende billede af politiets indsats".

Rigspolitichef Thorkild Fogde siger, at det er "ekstra vigtigt", at politiet "fastholder et tydeligt fokus på borgernes forventninger til vores behandling og opklaring af den kriminalitet, som de oplever i hverdagen".

- Alle sager kan ikke efterforskes lige dybt, men de politifaglige prioriteringer skal naturligvis foretages på en måde, som borgerne kan have tillid til og forståelse for, siger Thorkild Fogde.

Statsrevisorerne består af seks medlemmer, der er politisk udpegede, men de er ikke nødvendigvis medlemmer af Folketinget. De har til opgave at kontrollere statens udgifter.

Det gør Statsrevisorerne i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere, men embedsmænd.

/ritzau/