27/08/2024 - 10:00
FAKTA: Det dræner dit mobilbatteri
Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus
* Et mobilbatteri er en forbrugsgenstand, og derfor kommer holdbarheden an på, hvordan man bruger batteriet.
* Eksempelvis bliver det påvirket af, om det får opladninger og afladninger hver dag, og om det er på over 80 procent for længe ad gangen.
* Derudover dræner sådan noget som bluetooth batteriet, og hvis du ikke er på wifi, kan du med fordel også slukke for det.
* Nogle apps følger med i din lokalitet, mens appen ikke er åben. Det dræner også strøm. Slå det eventuelt fra inde under indstillinger.
Kilde: Mathias Emil Nielsen, stifter og it-tekniker hos GladTeknik.
/ritzau fokus/




