Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 15/09/2021 - 04:30

Flere obduktioner skal redde liv blandt afdødes familie

Arvelige sygdomme kan stå bag pludselige, uventede dødsfald. Obduktioner skal give familierne svar og vished.

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Når en person mister livet i en relativt ung alder og uden umiddelbar forklaring, er det nogle gange en arvelig sygdom, der ligger bag.

Derfor skal den efterladte familie have tilbud om, at den afdøde obduceres, hvilket kan give svar på, om familien også er i risikozonen.

Det oplyser Danske Regioner.

Regionerne har for nylig indgået en aftale om at sende omkring fem millioner kroner om året til landets tre retsmedicinske institutter til obduktionerne.

Det svarer til cirka 150 obduktioner, som kan ende med at redde liv.

- Hvis man pludselig får en viden om, at man har en farlig, arvelig sygdom, og at man kan gøre noget ved det, så vil det jo potentielt kunne redde nogle, siger Karin Friis Bach (R), som er formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.

- Derfor synes jeg, at det er en rigtig god ting, at vi kan tilbyde det nu.

Tiltaget er målrettet afdøde, der "ud fra en lægelig betragtning dør uventet, pludseligt, og typisk før de bliver 50 år gamle," skriver regionerne.

Ved obduktionen foretages en vævsprøve, som undersøges genetisk.

Den vil i en række tilfælde kunne påvise arvelige sygdomme og dermed give for eksempel børn og børnebørn mulighed for at tage affære.

- Det kan betyde, at man kan tage nogle forebyggende initiativer. Måske skal man have noget medicin eller indopereret en pacemaker. Det kan også være, at man skal gå til et helbredstjek løbende, siger Karin Friis Bach.

Ifølge Danske Regioner forholder det sig sådan, at hvis man ikke kan finde en sikker dødsårsag ved obduktion, vil man i 40 procent af familierne finde arvelige sygdomme ved yderligere kliniske og genetiske undersøgelser.

Obduktionerne gør, at de yderligere arvelighedsundersøgelser fremover potentielt ikke er nødvendige.

De cirka 150 obduktioner om året skulle ifølge Karin Friis Bach dække det behov, der er.

- Det er det bedste bud lige nu. Vi ved jo, hvor mange af den her type uventede og pludselige dødsfald, der typisk er, siger hun.

Tiltaget er blandt andet blevet muligt på grund af ny lovgivning. Den tillader regionerne at indgå aftaler med de retsmedicinske institutter.

/ritzau/

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:08

Dronning Margrethe bærer grønlandsk guld på hovedet ved nytårstaffel

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Kong Frederik er torsdag vært for den traditionsrige nytårskur for anden gang, efter at hans mor abdicerede.

Politikerne ankommer torsdag aften i en lind strøm til den traditionsrige nytårskur på Amalienborg i det indre København.

Det gælder blandt andre SVM-regeringens tre hovedpersoner, Lars Løkke Rasmussen (M), Troels Lund Poulsen (V) og statsminister Mette Frederiksen (S).

Lars Løkke bliver af DR foreholdt de dårlige meningsmålinger, der i øjeblikket kredser om hans parti.

- Jeg går ind i et arbejdsår, siger han og understreger, at han vil arbejde på at bevise sit partis berettigelse.

Mette Frederiksen bliver spurgt ind til den nytårstale, som hun har holdt forud for taflet.

Her blev der blandt andet lovet fødevarechecks til udvalgte grupper for at imødekomme de stigende fødevarepriser.

Om der er tale om valgflæsk forholder hun sig ikke direkte til.

- Der er altid kritik. Jeg gør det, der er bedst for vores land, siger hun til DR.

Næste folketingsvalg skal senest være afviklet til efteråret i år.

Gæsterne deltager alle i kong Frederiks anden nytårstaffel, hvor han er i værtsrollen. Den tjans overtog han fra dronning Margrethe, der abdicerede for knap to år siden.

Som en af de sidste gæster ankommer dronning Margrethe lidt før klokken otte foran Christian VII's palæ.

På hovedet har hun diademet "Naasut", som er af grønlandsk guld.

Kongeparret ankommer få minutter efter som de sidste til taflet.

Traditionen med et nytårstaffel stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

Her blev det afholdt nytårsaften, hvor folk stillede sig op i rækker langs væggene for at overvære, at den kongelige familie og hoffet spiste nytårsmiddag.

Torsdag er der blomkålssuppe, grønlandsk snekrabbe og vildandebryst på menuen.

Amalienborg slår dørene op for indbudte gæster igen den 5. januar, hvor der afholdes nytårskur for blandt andre højesteretsdommere og Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps.

Dagen efter danner Christiansborg Slot ramme om nytårskur for officerer fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og repræsentanter for større landsorganisationer.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek